179 / 603
BYGNINGERNE.
1 7 3
førte efter Tegning af Arkitekt
G
n u d t zm a n n
under Medvirkning af
Arkitekt
C
a r l
V.
P
e t e r s e n
som Konduktør. Senere har denne
opført Fjerkræklinikken og Frøkontrolbygningen ved Indkørsels
porten med Portnerbolig i Kælderen.
Trods den umiskendelige Bestræbelse for at gøre Nybygningerne
værdige til at sidestilles de gamle kan man ikke undgaa af og til
at bemærke, at de hidrører fra en Tid, hvor det var de praktiske
Formaal, der førte Ordet. Det var maaske i saa Henseende en
medvirkende Faktor, at gamle
B
in d e s b ø l l s
Kunst paa et og andet
Punkt kunde være gaaet de praktiske Formaal for nær. Til alle
Tider vil den daglige Færden i storladne stilfulde Omgivelser kunne
Udsigt over den nye Ridebane med Sygestaldene, set fra 1. Sal i Anatomi-
b
3
rgningen. 1908.
give saavel Lærere som Elever kraftige Impulser og føje et Plus
til den Kultur, hvormed Eleven forlader Højskolen.
Til Højskolen hører foruden de ovenfor omtalte Bygninger
endnu de, der er opførte til Brug for Højskolens landøkonomiske
Forsøgslaboratorium og for Højskolens Serumlaboratorium.
F o r s ø g s la b o r a to r ie ts B yg n in g e r er opførte i en særdeles
spartansk Stil og frembyder liden arkitektonisk Interesse. De op
førtes 1882—1883 af
L
udv ig
F
e n g e r
i den for dansk Bygningskunst
med Midterpartiet. De saaledes fastslaaede ydre Konturer blev ved Opførelsen
af Hovedbygningen bevarede, men den indre Ordning og Fordeling af Loka
lerne undergik betydelige Forandringer, ved hvilke bl. a. en Del Korridorareal
blev indtaget til Samlinger efter Forslag fra de paagældende Lærere som Efo
rer. (Se Betænkningen om Højskolens Udvidelse, 1887, og
Gnudtzm anns
Med
delelser i Den tekniske Forenings Tidsskrift 1895—96).