1 7 4
HØJSKOLEN I ALMINDELIGHED.
aller lørreste Tid og giver intet Maal for dens Bygmesters Evner.
Bygningerne ligger temmelig langt fjernede fra Hovedmassen af
Højskolens Bygninger, paa den nordre Side af Rolighedsvej. Ho
vedbygningen, som har Facade til denne Vej og ligger en Snes
Alen fra Vejen, er en gul skifertækt 2 Etages Murstensbygning af
J Form; de fremspringende Endepartier har 3 Etager. Den øst
lige Halvdel er indrettet til Boliger for Laboratoriets Chef og For
standeren for dets kemiske Laboratorium; den øvrige Del er Labo
ratorium, Kontorlokale samt Bolig for en Assistent og en Labora
toriebetjent.
Kort efter Hovedbygningens Opførelse paabegyndtes Opførelsen
af el Ishus med forskellige Kølerum, indrettede efter det af
F
jo r d
angivne Princip. Hertil blev i 1889 opført en Tilbygning med Lo
kale for »De sammenhængende Rækker af Smørudstillinger«.
I
1892—93 opførtes en særlig Bygning for de af Professor
B
ang
ledede bakteriologiske Forsøg, hvori tillige det dyrefysiologiske La
boratorium fik Lokaler (Arkitekt
G
n u d t zm a n n
).
I 18!,7/98 opfortes
en Tilbygning for at skaffe Plads til Professor C. O.
J
e n s e n s
bak
teriologiske Laboratorium. Den bakteriologiske Afdelings Bygning
bestaar af Stue, 1ste Sal og Kvist. I Stueetagen findes kun Stalde,
Oplags- og Arbejdsrum, paa 1ste Sal Laboratorium og andre Ar
bejdslokaler og i Kvisten Bolig for Afdelingens Betjent.
S e rum l a b o r a to r i e t, der er opført ifølge Lov af 18. Maj 1906,
ligger mellem Rolighedsvej, Biilowsvej og Ladegaardsaaen og stø
der op til Forsøgslaboratoriet. Bygningens Arkitekt er Iv. V
ar
-
ming
. Funderingen paabegyndtes i Sommeren 1906 og Bygningerne
skal staa færdige i Foraaret 1908.
Hovedbygningen, der vender mod Biilowsvej, er opført af røde
Mursten med Sandstensgesims og Sandstensindfatninger om Vin
duerne, ligesom den karakteristiske halvrunde Karnap over Hoved
indgangspartiet er af Sandsten. Bygningen gør et stateligt Indtryk
og minder om den Art Renæssance, som
H
e r h o l d t
yndede og
omformede efter vort Lands Behov, omend Nutidsarkitekturens
Tendens mod mere barokke Former er kendelig; den har to Eta
ger med Kælder og Kvist og tjener til Laboratorium; paa 1ste Sal
er Embedsbolig for Forstanderen.
Udhusene, der tjener som Stalde for Forsøgsdyrene, er alle
dækkede med røde Tegltage og i øvrigt gulkalkede og danner en
behagelig Modsætning til Hovedbygningen saavel i Farve som ved
deres større Simpelhed, paa samme Maade som det er Tilfældet
ved mange gamle Herregaarde. Udhusene er: 1) Hestestald,
denne indeholder lillige Bolig for to Betjente; 2) Stald for Køer,




