330
DE e n k e l t e s t u d i e f a g .
lig Forbindelse saavel med Forsøgsvæsenets som med det praktiske
Landbrugs Mænd, og han har her, som den Ideernes Mand han
er, taget Initiativet til en Række af de Foranstaltninger, der er
iværksatte for at fremme Planteavlen her i Landet. Blandt disse
maa særlig nævnes Oprettelsen af ny Forsøgsstationer for Plante
kultur, Nedsættelse af lokale og provinsielle Planteavlsudvalg til
Varetagelse af Planteavlsarbejdet i de forskellige Egne af Landet,
Iværksættelsen af lokale Gødningsforsøg, der har vundet stor Ud
bredelse og i betydelig Grad bidraget til at vække Interesse for
Planteavlen, Anlæg af Forevisningsmarker, hvor Resultaterne fra
Redskabssamlingen. 1908.
de faste Forsøgsstationer demonstreres, Præmiering af hele Mark
brug med særligt Henblik paa Ukrudtets Udryddelse, Afholdelse af
Planteavlsudstillinger og gratis Uddeling af talrige smaa Prøver af
Sædefrø af gode Stammer. Endelig maa af
W
e s t e r m a n n s
litterære
Arbejder, der ligeledes har haft en ikke ringe Betydning for Plante
avlens Fremgang, særlig nævnes hans Redaktion af og Bidrag til
det omfattende Værk: Landmandsbogen, der udkom fra 1891 til
1897 og fik en efter danske Forhold meget stor Udbredelse, men
som dog ikke har afhjulpet Savnet af en fuldstændig Haandbog
eller Lærebog i Landbrugets Jorddyrkning og Plantekultur. En
saadan har længe været imødeset og vil forhaabentlig ogsaa i en
nær Fremtid foreligge fra hans Haand.




