ZOOLOGI.
463
skolen. Allerede fra 1. September samme Aar blev han imidlertid
ansat som Docent i Zoologi herude, og da han ogsaa efter denne
Tid endnu i nogle Aar vedblev at bestride Assistentpladsen i Ana
tomi, fik dette Arrangement den ikke uvæsentlige Fordel, at Do
centen med hele sin Embedsvirksomhed blev knyttet til Højskolen.
B
oas
besad den for en Lærer værdifulde Egenskab, at hans
Interesser ikke var indskrænkede til et enkelt Omraade af Zoolo
gien, men udstrakte sig saa at sige til alle. Allerede inden han i
1885 overtog Lærerposten i Zoologi ved Højskolen, havde han saa
ledes publiceret forskellige Arbejder over Pattedyr, Padder, Fiske og
Krebsdyr og havde i 1881 ved Universitetet holdt en Række Fore
læsninger over Nedstamningslærcn. Han var saaledes vel forberedt
lil de Forelæsninger, der skulde holdes over »Almindelig Dyrelære«,
som han anlagde efter et helt andet Princip end sine Forgængere.
Ved Begyndelsen af hver Forelæsningsrække plejer
B
oas
at
sige til Eleverne, al det, som de her skal lære, er noget ganske
andet end det, de har lært i Skolen under Navnet »Dyrerigets Na
turhistorie«. Og saaledes er det ogsaa. I en første Forelæsning
omtales Amøben, der tages som naturligt Udgangspunkt til For-
staaelscn af den dyriske Celle, dernæst omtales Vævene samt Or
ganernes almindelige Forhold; endvidere gennemgaas Grundprin
cipperne for Dyrerigets System og for Nedstamningslæren. I den
specielle Del omtales de vigtigere Dyregrupper nedenfra opefter,
først Protozoerne og sidst Hvirveldyrene og indenfor disse atter
først de lavere, sidst de højere Grupper. Der gives i disse Fore
læsninger en videnskabelig Fremstilling af Dyrenes Bygning, under
hvilken først og fremmest de for de større Afdelinger almindeligt
gældende Bygningstræk stærkt pointeres. »Systematikken« træder
helt i Baggrunden; for visse Afdelinger, f. Eks. Insekterne og Fug
lene, endog saa stærkt, at de specielle Former saa at sige slet ikke
omtales eller i det højeste kun enkelte af dem berøres, hvor den
almindelige Fremstilling fordrer det; medens til Gengæld i andre
Afdelinger enkelte specielle Former, hvis Bygning eller Livshistorie
frembyder særlig Interesse, bliver gjort til Genstand for mere eller
mindre udførlig Omtale. Til yderligere Forstaaelse af Organernes
Bygning gøres nærmere Rede for, hvorledes Organerne hos en
Form eller en Afdeling kan afledes fra dem hos simplere byggede,
lavere staaende Former eller Afdelinger, hvorved samtidig Slægt
skabet mellem de forskellige Dyreformer lægges tydeligt frem. Om
Undervisningens Karakter giver i øvrigt
B
oas
’
s
»Lærebog i Zoologi«
en god Forestilling. Bogen indeholder ganske vist et betydeligt
større Stof, men følger i øvrigt Undervisningen; det meddeles de
Studerende nøje af Læreren, hvilke Dele af Bogen de skal læse




