318 / 470
NUTID
305
Murarbejdsmændene udtalte for deres Vedkommende et lignende Ønske, og
den 21 Maj 1895 valgte Murerlavet saa Medlemmer til to Fællesudvalg. Til
at forhandle med Svendene valgtes N. Rasmussen (Ledende), P. P. Gram,
Chr. Jensen og Carl Schiötz, hvortil senere endnu kom Rasmus Petersen
og N. Juul-Petersen; til at forhandle med Arbejdsmændene Carl Kruse
(Ledende), J. J. Rruun, Carl Köhler og Thorvald Lindhard, hvortil senere
endnu kom Chr. Olsen og J. K. Lund. Allerede sidst i 1895 vare Forhand
lingerne væsentlig til Ende med Arbejdsmændene, den nye Priskurant med
dem traadte i Kraft den 1 April 1896, men
for Svendenes Vedkommende trak det læn
gere ud.
Relærte af, hvorledes det gik i 1890,
fordrede Mesterne, at hvis Fællesudvalget
naaede til Enighed, skulde den af det ud
arbejdede Priskurant dermed i en nærmere
bestemt Tid være bindende for begge Par
ter, for haade Mestere og Svende, uden vi
dere Approbation paa nogen Generalforsam
ling. De nødvendige Fuldmagter i saa Hen
seende for Udvalgets to Halvdele kom til
stede, og herefter blev da Priskuranten af
1 Juli 1883 i December 1896 afløst af en ny
Priskurant, der skulde træde i Kraft den
1 Januar 1897 og gjælde for 2 Aar. Men
ikke saa snart blev den bekjendt, för der
fra Svendenes Side rejste sig et Ramaskrig.
Murerforbundet mødte med en Skrivelse af 18 Januar 1897 om, at det ikke
kunde godkjende Priskurantens nye Princip, hvorefter den ugentlige Udbe
taling var forskjellig ved nyt og gammelt Arbejde; en Generalforsamling den
24 Januar 1897 i Mursvendenes Understøttelsesforening vedtog at opsige Pris
kuranten »til første lovlige Opsigelsesfrist« og föjede hertil en Protest mod
nogle i Priskuranten optagne »Straffeparagrafer eller Arbejdsieglei«. \ ed
at vedtage dem havde Udvalget overskredet sin Kompetence, og Svendene
mente sig derfor ikke bundne til dem; de forkastede dem1.
Men heri vilde Mesterne ikke finde sig. Priskuranten var, som den
20
97. Niels Rasmussen.
O