KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav

NUTID

307

Haandværk« kom den fra den 22 November 1892 til at omspænde hele

Landet, samtidig med at dens Navn forandredes til »Dansk Arbejdsgiver-og

Mesterforening«1. Nu stod baade Svende og Mestere fuldt organiserede. Kom

det nu til et Sammenstød, vilde det selvfølgeligt blive storre end nogensinde,

og et saadant kom.

En Snedkerkonflikt i syv jyske Byer, der førte til, at Svendene erklæ

rede Strike den 1 April 1899, blev Anledningen. Sagen var selvfølgelig strax

bleven optagen til Forhandling i Hovedorganisationerne, men under Behand

lingen skærpedes Modsætningen, ingen af Parterne mente at kunne boje sig,

og saa blev Situationen en .saadan , ^at Arbejdsgiverforeningen den 24 Maj

erklærede en stor Lock’out, som strax og ubetinget blev efterkommet af

samtlige de paagjældende Fag. De ni Aar, der vare gaaede, siden »Fælles

foreningen af Arbejdsgivere« i 1890 sprængtes ved en forgjæves Lock’out-

Erklæring, havde i væsentlig Grad bragt Mesterne til at indse den discipli

nerede Organisations Betydning. Og Lock’outen varede i over tre Maaneder,

lige til den 9 September. Et at de Fag, i hvilket Arbejdet blev stansetover

hele Landet, var Murerfaget, og Stansningen ramte altsaa ogsaa Murerlavet

i Kjøbenhavn.

Som ovenfor nævnt havde Lavet næsten umiddelbart for sluttet en Over

enskomst med Mursvendenes Understøttelsesforening om en ændret Pris

kurant, der først skulde kunne opsiges til 1 Januar 1901. Og paa lignende

Maade stod Lavet overfor Murarbejdsmændenes Fagforening. Der var imel

lem de to Organisationer vedtaget en ny Priskurant, der endog var traadt

i Kraft (fra den 1 April). Forsaavidt var det haardt nok for Lavet, at

Lock’out-Befalingen kom, ligesom det var naaet i Havn med nye Pris

kuranter, der for at afværge Arbejdsstansninger bl. A. indeholdt Bestem

melser om, at der ved Voldgift kunde idommes Bøder, hvis Arbejdet blev

stanset irregulært. Det var nogle af disse Bestemmelser (»Straffeparagrafer«),

som Svendene vare saa vrede over i 1897, men som de nu tog frem for at

komme Lock’out-Beslutningen tillivs. Baade Mursvendenes Understøttelses

forening og Murarbejdsmændenes Fagforening hørte til de 11 Foreninger, som

efter »De samvirkende Fagforbund «s Bestemmelse søgte til det Fællesudvalg,

der var oprettet efter en Overenskomst af 26 April 1898 mellem de nævnte

Fagforbund og Arbejdsgiverforeningen, for at faa en Ivjendelse for, om der

ikke ved Lock’outen var begaaet Brud paa bestaaende Overenskomster.