439 / 470
S. 152
S. 161
S. 171
S. 172
S. 181
426
S. 18
S. 25
träge zu altchristlichen Kirchenbau
kunst, 1844, S. 126 flg., 289 flg.; J-
K reuser:Der christliche Kirchenbau,
I, 1851, S. 330.
Janner: anf. Skr. S. 18.
Janner: anf. Skr. S. 31, 32.
Repertorium für Kunstwissenschaft,
I, 1876, S. 77-83.
Leonard Ennen: Gesch. d. Stadt
Köln, III, 1869, S. 990, 991.
C. L. Stieglitz: Von altdeutscher Bau
kunst, 1820, S. 120 flg. jfr. 200, 201;
Allgem. deutsche Biographie, VI, S.
332-34; Repert. f. Kunstwissenseh.,
I, 1876, S. 260, 378, 393; Von deut
scher Art und Kunst; einige fliegende
Blätter, Hamburg 1773.
Ch. L. Stock: Grundzüge der Ver
fassung des Gesellenwesens, 1844,
S. 85.
Kapitlet »Fra Livet i en Bauhütte«
støtter sig væsentlig til Dr. Ferdi
nand Janner’s »Die Bauhütten des
deutschen Mittelalters« (Leipzig,
1876). De i denne Bog meddelte
Hytteregler af 1459, 1462, 1498 og
1563 findes ogsaa i Carl Heideloff s
»Die Bauhütte des Mittelalters in
Deutschland« (Nürnberg, 1844), der
desuden indeholder en Række se
nere Dokumenter, mest kejserlige
Stadfæstelser fra 1563 til 1697. Hytte
reglerne af 1462 læstes først i C. L.
Stieglitz’s »Über die Kirche der hei
ligen Kunigunde zu Rochlitz und die
Steinmetz-Hütte daselbst (Leipzig,
1829, S. 58-74), Reglerne fra 1459
og 1563 tidligst i Fr. Heldmann’s
»Die drei ältesten geschichtlichen
Denkmale der teutschen Freimau
rerbrüderschaft« (Arau, 1819). 1 1888
har Dr. Joseph Neuwirth i Wien
udgivet »Die Satzungen des Regens
burger Steinmetzentages im Jahre
1459 auf Grund der Klagenfurter
H E N V I S N I N G E R
Steinmetzen- und Maurerordnung
von 1628«, der viser, hvor sejt de
gamle Hytteregler vedblivende holdt
sig. Han oplyser, at Originalhaand-
skriftet til Reglerne fra 1459 for
mentlig er gaaet tilgrunde ved Strass-
burg-Bibliotekets Brand i 1870, hvad
der maa beklages overfor de ikke
helt heldige Udgaver, der foreligge
af dem.
S. 26k Janner: anf. Skr. S. 154-164, 289, 299,
300, 308 (d. e. Hyttereglerne 1462
§§ 25, 26, 27, 30, 31, 94; 1563 § 59).
S. 28 k Franz Rziha: Studien über Stein
metz-Zeichen, Wien, 1883, S. 33.
S. 29 k Janner: anf. Skr. S. 93-96.
S. 292. W. Clemens Pfau: Das gotische
Steinmetzzeichen, Leipzig, 1895, S.
29-32, der imødegaar Janner: anf.
Skr. S. 159.
S. 30k Franz Rziha: anf. Skr. S. 29, 35.
S. 302. Boblinger-Mærkerne ere tagne fra
Rziha, Mestermærket med de syv
Svendemærker fra Pfau.
S. 31k Franz Rziha: anf. Skr.
S. 32k W. Clemens Pfau: anf. Skr. S. 40-54.
S. 322. W. Clemens Pfau: anf. Skr. S. 39, 40.
S. 33 k W. Clemens Pfau: anf. Skr. S. 36-38.
S. 34 k C.Heideloff: Die Bauhütte des Mit
telalters, Nürnberg, 1844, S. 16.
S. 35k Rziha: anf. Skr. S. 3-4; C. Lemming:
Encyclopädie der Freimaurerei, I,
Leipzig, 1822, S. 111; K. W. Ramler:
Allegorisk Haandbog, oversat af C.
P. Hansen, Kbhvn. 1802; Fr. Miinter:
Sinnbilder und Kunstvorstellungen
der alten Christen, Altona, I-II, 1825;
Ludv. Müller: Oldtidssymboler af
Stjerne- og Korsform (Oversigt over
d. kgl. danske Vidensk. Selsk.’s For
handl. i 1867, S. 10-15, 234-35); do.:
Religiøse Symboler af Stjerne-, Kors-
og Cirkelform (Vidensk. Selsk.’s Skr.,
5 Række Hist.-filosof. Afd. III, 1869,
S. 59-150); do.: Det saa kaldte Hage