11 / 37
12
Udsondring af samtlige levende Plejebørn burde have fundet
Sted, for at Sammenligningen kunde blive aldeles korrekt.
Dette lader sig imidlertid ikke udføre, da Plejebørnenes
Tal ikke kjendes, men Udsondringen er ej heller nødvendig
for det her foreliggende Øjemeds Skyld, thi, naar de samme
Qvarterer, der før Udsondringen frembyde en Dødelighed,
som overstiger Middeltallet, vedblivende indtage den samme
høje Plads, efterat de afdøde Plejebørn ere udsondrede,
medens Folkemængden, for hvilken Dødeligheden beregnes,
bliver uforandret, kan man i hvert Fald være sikker paa,
at deres høje Plads tikommer dem med Rette.
De ovenfor staaende Tabeller give imidlertid kun da
et tro Billede af Dødelighedsforholdene i Qvartererne,
saafremt de forskjellige Aldersklassers Fordeling i dem
er nogenlunde ens. Dødeligheden er forholdsviis meget
stor i de første Leveaar, aftager lidt efter lidt indtil Pu
berteten, hvorpaa den gradeviis tiltager til den ældste
Aldersklasse, saa at altsaa de Qvarterer, der forholdsviis
ere stærkest besatte med Individer af den yngste og den
ældste Aldersklasse, ville frembyde en Dødelighed, som
er større end i saadanne, der ere mindre stærkt besatte
i disse to, men derimod rigeligere besatte i de mellem
liggende Klasser. Da den ældste Aldersklasses Individer
imidlertid ikke ere meget talrige, vil deres Indflydelse paa
Dødetallet ikke blive betydelig, hvorimod den yngste Al
dersklasse, hvis Dødelighed er saa stor, at allerede inden
det første Aars Udgang henimod
xl\
af de Fødte er død,
og inden det femte Aars Udgang henimod Vn, vil komme
til at udøve en meget stor Indflydelse. Af omstaaende
Tabel III. vil Fordelingen af de forskjellige Aldersklasser
i Qvartererne kunne sees. Den procentvise Beregning er