250 / 695
240
H. og L. Ehrencron-Miiller
1500 Rd. om Aaret og vare overmaade vel anseete lios
Kongen og Hertugen af S iidennanland, og hvad Under
da, at de bleve meget agtede blant Folket. Forfatteren
(som i Aaret 1781 besøgte Stockholm, og det forstaaer
sig, giorde sin Opvartning hos sin Lands-Mandinde, for
ei at ansees, at være Lige med den, som tog til Rom og
kom tilbage igien uden at see P aven ), kan bevidne, at
bun den Sommer var tilstaaet frie Værelser paa Slottet
Callenberg, en fierding Vey fra Stockholm , hvor ellers
ikkun fremmede Ministre tillades at logere om Somme
ren og at man i Aviser og overalt udbrød i Lovtaler over
hende. Men Soelen kan ei bestandig skinne paa os, i sær
naar vi selv setter et Dæcke for den, og det giorde min
Heltinde. Hun kom en Aften i Opera-Huuset og førte
nogle fremmede med sig, og det ind i en Loge, indrettet
for de Kongl. Pager, hvoraf der var en saadan Mængde,
at intet Rum blev tilovers. Man giorde sig U-mage for at
faae Plads til hende, men dermed var hun icke fornøyet,
beskyldte den unge Adel for u-opdragen Pøbel, fordi de
ey indrømmede hendes fremmede Pladsen. En af Pager
ne, som ey kunde taale denne Fornærmelse, tiltalte
hende u-høflig igien, og skal hun have tracteret ham
med et Ørefigen. Hun besværgede sig hos Kongen over
den hende tilføyede Fornærmelse. Pagen skal derefter
have faaet en Irettesættelse, men da dennes Fam ilie tog
sig af Sagen, blev Madm. Møller forviist fra Swerrig og
drog til Hamburg og siden til Engeland. I Fior kom hun
igien tilbage til Swerrig, men hendes Vilkaar vare saa
maadelige, at hun for Gieids Skyld maae søge at fortiene
noget paa andre Steder ved sine Talenter, og til den
Ende vil hun og besøge Kiøbenhavn. Skeer det, at hun
kommer, behøver jeg icke at melde derom, da saadant
vil upaatvivlelig blive nock omtalt og omskreven i Avi
serne
.164
164) Der blev intet af det paatænkte Besøg i København 1785.