588 / 695
578
Steffen Linvald
det sidste billede, der er malt af Vesterports forværk,
som må være blevet nedrevet senest 1867, da der ved
opfyldning dannedes en bred vej over stadsgraven, hvis
navn: Vesterbros Passage endnu op i dette århundrede
mindede om det gamle voldterræn. På billedet ser man i
forværket og på broen over stadsgraven til ravelinen de
spadserende nyde sommerdagens solskin, medens en he
steomnibus fra Frederiksberg bringer trætte fodgængere
tilbage til byen. På ravelinen rejstes i årene 1870— 72 i
anledning af Den nordiske Industri- og Kunstudstillings
afholdelse industriudstillingsbygn ingen , men den del af
graven, broen fører over, tilkastedes først umiddelbart
før den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstil
ling 1888. Udenfor den rest af graven, der er bevaret
som sø i Tivoli, ses bagsiden af den ældste koncertsal i
dette forly stelsesetab lissem en t, som arkitekten H. C. S til
ling 1863 erstattede med Glassalen. Ved flagstangen helt
i baggrunden sk im tes taget på Enighedsværns store
ejendom, der lå i nuværende T ietgensgade på hjørnet af
Colbjørnsensgade. På Frederik VFs tid tilhørte Enigheds-
værn Det borgerlige Skydeselskab, men da dette 1840 gik
fallit, erhvervedes stedet af birkedommeren i Søndre Birk
justitsråd Frederiksen. Senere blev det traktørsted, og
i dette holdt bl. a. klubben Holbergs Minde sine sam
menkomster, men i slutningen af forrige århundrede, da
Vesterbros sidegader blev anlagt, blev bygningen nedre
vet og Colbjørnsensgade ført igennem til Tietgensgade.
Med tanke på Rådhuspladsens nuværende trafikkaos
synes det uforståeligt, at endnu for små 100 år siden var
dette sted en af hovedstadens idyller, medens Vesterbro
var en landlig forstad med småhuse, landsteder og gart
nerier.
Et af de mest kendte var C.
F. Hintzes gartner i
på Ve
sterbrogade ved Helgolandsgade. Ejendommen nedreves
først 1887, og Helgolandsgade førtes derefter igennem til