15 JUNI 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 12
Ved sin Anholdelse var Forbryderen i den sikkre Tro, at han havde
ram t Estrup.
Da Meddelelsen om Udaaden i Løbet af Aftenen og den næste
Dag var naaet ud over Landet, strømmede Tilkendegivelserne af
Sympathi for Konsejlpræsidenten og Glæde over det mislykkede
Mordforsøg ind over ham i saa store Mængder, at han maatte
frembære en offentlig Tak, der havde følgende Ordlyd:
„Da jeg har modtaget et saa stort Antal Lykønskninger saavel
fra Korporationer som fra enkelte Personer, at det er mig
uoverkommeligt at besyare hver enkelt af dem, bringer jeg
herved Alle, der saaledes have vist mig deres Deltagelse, min
hjerteligste Tak.
København, den
22
. Oktober.
Estrup“.
Vi genoptager nu vor Gang op til Bredgade, hvor vi ved en Række
Billeder, der fremstiller de to bekendte Hjørner ud mod Grøn
ningen, giver vore Læsere en klar Forestilling om de Forandrin
ger, de i Tidens Løb er undergaaet — den gennemgribende For
skel paa før og nu.
Øverst Side 139 bringer vi et interessant gammelt Stik, der vi
ser det gamle Sø k a d e t a k a d e m i paa den Plads, Bredgadehjør
net nærmest Toldboden, hvor det laa i Tredserne af forrige
Aarhundrede.
Paa Billedet øverst paa den paafølgende Side ser vi den samme
Plads, efterat Akademiet er flyttet. Selve Hjørnet indtages af
nogle uanselige, lave Smaabutikker, ved hvis Side ud mod Told
bodvejen nu er rejst en høj, moderne Bygning, paa hvis første
Etage, i Forbigaaende bemærket, den forgudede Skuespiller F r i t z
H u l t m a n n , henlevede sine sidste Dage, efter at han i Slutningen
af 70'erne havde taget sin Afsked fra det Kgl. Theater.
Nedenunder dette sidste Billede ser vi Fotograf G e o rg E. H a n
s e n s ovenfor omtalte Ejendom — klædt i Festdragt i Anledning af
Kronprins Frederiks’ Bryllupsindtog — en højst prunkløs og ganske
lav Ejendom, som imidlertid har sin „Historie“. Georg E. Hansen
blev nemlig Foregangsmand herhjemme paa Fotografiens Om-
raade i den Periode, da Daguerreotypien omkring Midten af det
forrige Aarhundrede maatte vige for den moderne Fotografi, der
i Løbet af kort Tid tog et mægtigt Opsving. Og det var en for
tjent Ære, han nød, da han udnævntes til Kgl. Hoffotograf, idet
han paa Atelieret i det uanselige Hjørnehus optog de første
fotografiske Plader ikke blot af vort eget Kongehus, men af alle
Medlemmerne af de europæiske Fyrstefamilier, der i 60’erne og
70’erne knyttedes til Danmark. Han opnaaede stor Popularitet,
og at være „taget af Hansen“ var i en lang Aarrække en
staaende Formel i København.
P aa Side 141 h ar vi reproduceret et Billede af de to Hjørner,
som de tager sig ud den Dag idag, da to hypermoderne Bygnin
ger behersker Pladsen.
Vi vender os nu med Front mod den Del af Grønningen, som
i gamle Dage kaldtes „Sorte Grønningen“ og mod Vest begræn
sedes af Husarkasernens vidtstrakte Areal, mod Øst af Stadsgra
ven og Smedelinien. Af dette Vue gengiver vi en Række Billeder,
der er meget sjeldne, — først et Par gamle Fotografier, der viser
Grønningen i dens idylliske Periode baade ved Vinter og Som
mer, dernæst et Billede, der fremstiller Ødelæggelsens Veder
styggelighed paa den Tid, da Stadsgraven var bleven opfyldt,
medens de skønne, hundredaarige Træer langs Husarkasernens
Grund endnu ikke var fældede, — og endelig en Gengivelse af
Terrænet, som det fremtræder nu, moderne, efter elegant euro
pæisk Storstadsmønster, et snorlige Boulevardanlæg trukket op
efter en Lineal, med tilgrænsende Gader og Huse i ærkekedsom-
melige, men — o! — saa fornemme Firkanter, Gader uden Fæ rd
sel, Huse med alle mulige raffinerede Bekvemmeligheder, men
uden Personlighed og Karakter, artige, velklædte og friserede
Børn af en Tid, der forstaar at tjene Penge, men mangler det,
man i de gode, gamle Dage kaldte „Gemyt“.
Den, der bittert savner de Skønheder, dette Terræn ejede for
blot et halvt Aarhundrede siden, kan ikke uden en vis Skade
fryd betragte de tomme Karréer, der endnu venter paa Lyst
havende! —
Til vore Abonnenter!
D
a vi startede „Før og Nu“, var det os klart, at Foretagendet,
ialfald foreløbig, maatte regne med Underskud.
Vi ønskede nemlig, at det skulde fremtræde som et Standard-
Værk, der baade nu og i Fremtiden kunde hævde en fremskudt
Plads. Det bedste Papir, det bedste og sjeldneste og mest ud
søgte Billedstof i den fortrinligste Reproduktion var Løsenet for
vore Bestræbelser. Vi ønskede ikke at spare paa nogetsomhelst
Punkt, og den subjektive Interesse, vi nærede for Foretagendet,
gjorde os det let at bringe det Offer.
Ved mangfoldige Opmuntringer, baade i den samlede Presse
og gennem private Tilkendegivelser, fik vi hurtigt de mest smig
rende Beviser paa en Paaskønnelse, der har været os til stor
Glæde. Fra alle Sider blev det betonet stærkt, at „Før og Nu“
i vor periodiske Presse ikke blot var et Blad, der ved sit For-
maal var nyt og originalt, men tillige et Foretagende af kulturel
Værdi og virkelig national Betydning.
Naar vi var belavede paa, at „Før og Nu“, ifølge hele den
Plan, hvorefter vi ønskede at gennemføre Værket, maatte p aa
føre os et foreløbigt endogsaa betydeligt Underskud, var Grundene
flere.
Med velberaad Hu ansatte vi Abonnementsprisen ganske over
ordentlig lavt, navnlig naar man tog „Før og Nu“s elegante Ud
styrelse i Betragtning. Og vi har da ogsaa blandt vore Abon
nenter atter og atter hørt den Bemærkning gentagen — hvilket
blandt Abonnenter turde være en Sjeldenhed! — at man ikke
fattede, hvorledes vi formaaede at levere Bladet for saa ringe
et Vederlag, navnlig i en Periode, da der paa alle Omraader,
ikke mindst paa det, under hvilket et rigt illustreret Værk sor
terer, var stærke og uforholdsmæssige Prisstigninger.
Naar vi alligevel, saa længe det blot var muligt, har holdt
fast ved den altfor lave Abonnementspris, var det, fordi vi ønskede
„Før og Nu“ en stor Udbredelse i alle Samfundslag. Det Speciale,
for hvilket vi i vort Blad slog til Lyd, var nyt og uopdyrket, og
skulde vi gøre os Haab om en omfattende Tilslutning, maatte vi
være beredt paa til en Begyndelse at arbejde med Tab.
Uagtet vi nu har kunnet glæde os ved en i Antal bestandigt
voksende Læsekreds, har Tilstrømningen af nye Abonnenter umu
ligt kunnet holde Maal med de enorme Prisstigninger, som navn
lig det sidste Halvaar har ført med sig. Og i Øjeblikket da alene
Udgiften til det Papir, livorpaa „Før og Nu“ trykkes — for at
nævne en enkelt Post — er steget ca.
100
%, maa vi, saa nødigt
vi vil, melde Pas og tage vore Forholdsregler.
Efter grundige Overvejelser er vi da kommen til det Resultat,
at vi, i Haab om at kunne byde Vanskelighederne Trods, maa
vælge mellem forskellige Alternativer.
Vi kunde standse Udgivelsen af „Før og Nu“, indtil mere nor
male Forhold kan forventes at indtræde, naar den europæiske
Krig slutter. De Autoriteter, med hvem vi indgaaende har drøftet
Spørgsmaalet, er imidlertid af den Formening, at blot nogenlunde
normale Konjunkturer neppe vil komme tilbage, før adskillige Aar
efter Krigens Ophør.
Vi kunde reducere Bladets Omfang, indskrænke dets Billed
stof, nedsætte dets Sideantal fra
12
til
8
og maaske give Afkald
paa Omslaget. Eller vi kunde lade „Før og Nu“ trykke paa den
Kvalitet af Papir, der nu koster akkurat det samme, som det
fine, kriderede Papir kostede forinden den
100
°/o Stigning.
Endelig vil vi nævne det sidste Alternativ, det, som unægtelig
tiltaler os mest, og som vi derfor har valgt: at lade „Før og Nu“
i Et og Alt bibeholde den nuværende Udstyrelse og Størrelse og
bøje os for den liaarde Nødvendighed, idet vi sætter Bladets
uforholdsmæssig lave Abonnementspris op i Forhold til de saa
stærkt og uventet forøgede Udgifter til Arbejde og Materiale.
Naar vi har valgt denne Løsning er det ikke blot i Over
ensstemmelse med det Formaal, vi fra Begyndelsen har sat os, j
og som vi meget nødig vilde svigte, men tillige i fuld Overens
stemmelse med de Fagmænd og Autoriteter, med hvilke vi har
raadført os, og som i Anerkendelse af Bladets kulturelle Betyd
ning nødig ser dets faste Planer ændrede og dets ydre Form
forringet. Og endelig er det ikke mindst vort Haab, a t den Be
slutning, vi har taget, er i Overensstemmelse med den store og
trofaste Læsekreds, vi har vundet, og som sikkert vil føle sig
solidarisk bunden til „Før og Nu“ og fofstaa, at naar vi fra
Juli Kvartal ser os nødsagede til at forhøje Abonnementsprisen
til 3 Kr. Kvartalet, er det ikke i Forventning om, at „Før og
Nu“ i en nær Fremtid derved skal se sine Udgifter dækkede,
men kun fordi vi absolut tvinges til at sætte en blot nogenlunde
rimelig Grænse for et Underskud, der i modsat Fald vil voxe os
over Hovedet og medføre Bladets Ophør.
Vi undlader ikke at tilføje, at „Før og Nu“ i Tidens Løb
utvivlsomt vil blive stærkt efterspurgt i den antikvariske Bog
handel. Et Optryk af Værket vil af mange Grunde være en
Umulighed, og det vil næppe vare længe, inden „Før og Nu“ an
tikvarisk kommer til at staa i en Pris, der af Hensyn til Vær
kets Betydning og Karakter bestandig vil være stigende og for-
haabentlig give vore Abonnenter rigelige Renter. —
O b s .
„FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i
t i o n e n , K ultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .
144