Previous Page  150 / 295 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 295 Next Page
Page Background

15 JUNI 1916

FØR OG NU

2. AARGANG N

r

. 12

Ved sin Anholdelse var Forbryderen i den sikkre Tro, at han havde

ram t Estrup.

Da Meddelelsen om Udaaden i Løbet af Aftenen og den næste

Dag var naaet ud over Landet, strømmede Tilkendegivelserne af

Sympathi for Konsejlpræsidenten og Glæde over det mislykkede

Mordforsøg ind over ham i saa store Mængder, at han maatte

frembære en offentlig Tak, der havde følgende Ordlyd:

„Da jeg har modtaget et saa stort Antal Lykønskninger saavel

fra Korporationer som fra enkelte Personer, at det er mig

uoverkommeligt at besyare hver enkelt af dem, bringer jeg

herved Alle, der saaledes have vist mig deres Deltagelse, min

hjerteligste Tak.

København, den

22

. Oktober.

Estrup“.

Vi genoptager nu vor Gang op til Bredgade, hvor vi ved en Række

Billeder, der fremstiller de to bekendte Hjørner ud mod Grøn­

ningen, giver vore Læsere en klar Forestilling om de Forandrin­

ger, de i Tidens Løb er undergaaet — den gennemgribende For­

skel paa før og nu.

Øverst Side 139 bringer vi et interessant gammelt Stik, der vi­

ser det gamle Sø k a d e t a k a d e m i paa den Plads, Bredgadehjør­

net nærmest Toldboden, hvor det laa i Tredserne af forrige

Aarhundrede.

Paa Billedet øverst paa den paafølgende Side ser vi den samme

Plads, efterat Akademiet er flyttet. Selve Hjørnet indtages af

nogle uanselige, lave Smaabutikker, ved hvis Side ud mod Told­

bodvejen nu er rejst en høj, moderne Bygning, paa hvis første

Etage, i Forbigaaende bemærket, den forgudede Skuespiller F r i t z

H u l t m a n n , henlevede sine sidste Dage, efter at han i Slutningen

af 70'erne havde taget sin Afsked fra det Kgl. Theater.

Nedenunder dette sidste Billede ser vi Fotograf G e o rg E. H a n ­

s e n s ovenfor omtalte Ejendom — klædt i Festdragt i Anledning af

Kronprins Frederiks’ Bryllupsindtog — en højst prunkløs og ganske

lav Ejendom, som imidlertid har sin „Historie“. Georg E. Hansen

blev nemlig Foregangsmand herhjemme paa Fotografiens Om-

raade i den Periode, da Daguerreotypien omkring Midten af det

forrige Aarhundrede maatte vige for den moderne Fotografi, der

i Løbet af kort Tid tog et mægtigt Opsving. Og det var en for­

tjent Ære, han nød, da han udnævntes til Kgl. Hoffotograf, idet

han paa Atelieret i det uanselige Hjørnehus optog de første

fotografiske Plader ikke blot af vort eget Kongehus, men af alle

Medlemmerne af de europæiske Fyrstefamilier, der i 60’erne og

70’erne knyttedes til Danmark. Han opnaaede stor Popularitet,

og at være „taget af Hansen“ var i en lang Aarrække en

staaende Formel i København.

P aa Side 141 h ar vi reproduceret et Billede af de to Hjørner,

som de tager sig ud den Dag idag, da to hypermoderne Bygnin­

ger behersker Pladsen.

Vi vender os nu med Front mod den Del af Grønningen, som

i gamle Dage kaldtes „Sorte Grønningen“ og mod Vest begræn­

sedes af Husarkasernens vidtstrakte Areal, mod Øst af Stadsgra­

ven og Smedelinien. Af dette Vue gengiver vi en Række Billeder,

der er meget sjeldne, — først et Par gamle Fotografier, der viser

Grønningen i dens idylliske Periode baade ved Vinter og Som­

mer, dernæst et Billede, der fremstiller Ødelæggelsens Veder­

styggelighed paa den Tid, da Stadsgraven var bleven opfyldt,

medens de skønne, hundredaarige Træer langs Husarkasernens

Grund endnu ikke var fældede, — og endelig en Gengivelse af

Terrænet, som det fremtræder nu, moderne, efter elegant euro­

pæisk Storstadsmønster, et snorlige Boulevardanlæg trukket op

efter en Lineal, med tilgrænsende Gader og Huse i ærkekedsom-

melige, men — o! — saa fornemme Firkanter, Gader uden Fæ rd ­

sel, Huse med alle mulige raffinerede Bekvemmeligheder, men

uden Personlighed og Karakter, artige, velklædte og friserede

Børn af en Tid, der forstaar at tjene Penge, men mangler det,

man i de gode, gamle Dage kaldte „Gemyt“.

Den, der bittert savner de Skønheder, dette Terræn ejede for

blot et halvt Aarhundrede siden, kan ikke uden en vis Skade­

fryd betragte de tomme Karréer, der endnu venter paa Lyst­

havende! —

Til vore Abonnenter!

D

a vi startede „Før og Nu“, var det os klart, at Foretagendet,

ialfald foreløbig, maatte regne med Underskud.

Vi ønskede nemlig, at det skulde fremtræde som et Standard-

Værk, der baade nu og i Fremtiden kunde hævde en fremskudt

Plads. Det bedste Papir, det bedste og sjeldneste og mest ud­

søgte Billedstof i den fortrinligste Reproduktion var Løsenet for

vore Bestræbelser. Vi ønskede ikke at spare paa nogetsomhelst

Punkt, og den subjektive Interesse, vi nærede for Foretagendet,

gjorde os det let at bringe det Offer.

Ved mangfoldige Opmuntringer, baade i den samlede Presse

og gennem private Tilkendegivelser, fik vi hurtigt de mest smig­

rende Beviser paa en Paaskønnelse, der har været os til stor

Glæde. Fra alle Sider blev det betonet stærkt, at „Før og Nu“

i vor periodiske Presse ikke blot var et Blad, der ved sit For-

maal var nyt og originalt, men tillige et Foretagende af kulturel

Værdi og virkelig national Betydning.

Naar vi var belavede paa, at „Før og Nu“, ifølge hele den

Plan, hvorefter vi ønskede at gennemføre Værket, maatte p aa­

føre os et foreløbigt endogsaa betydeligt Underskud, var Grundene

flere.

Med velberaad Hu ansatte vi Abonnementsprisen ganske over­

ordentlig lavt, navnlig naar man tog „Før og Nu“s elegante Ud­

styrelse i Betragtning. Og vi har da ogsaa blandt vore Abon­

nenter atter og atter hørt den Bemærkning gentagen — hvilket

blandt Abonnenter turde være en Sjeldenhed! — at man ikke

fattede, hvorledes vi formaaede at levere Bladet for saa ringe

et Vederlag, navnlig i en Periode, da der paa alle Omraader,

ikke mindst paa det, under hvilket et rigt illustreret Værk sor­

terer, var stærke og uforholdsmæssige Prisstigninger.

Naar vi alligevel, saa længe det blot var muligt, har holdt

fast ved den altfor lave Abonnementspris, var det, fordi vi ønskede

„Før og Nu“ en stor Udbredelse i alle Samfundslag. Det Speciale,

for hvilket vi i vort Blad slog til Lyd, var nyt og uopdyrket, og

skulde vi gøre os Haab om en omfattende Tilslutning, maatte vi

være beredt paa til en Begyndelse at arbejde med Tab.

Uagtet vi nu har kunnet glæde os ved en i Antal bestandigt

voksende Læsekreds, har Tilstrømningen af nye Abonnenter umu­

ligt kunnet holde Maal med de enorme Prisstigninger, som navn­

lig det sidste Halvaar har ført med sig. Og i Øjeblikket da alene

Udgiften til det Papir, livorpaa „Før og Nu“ trykkes — for at

nævne en enkelt Post — er steget ca.

100

%, maa vi, saa nødigt

vi vil, melde Pas og tage vore Forholdsregler.

Efter grundige Overvejelser er vi da kommen til det Resultat,

at vi, i Haab om at kunne byde Vanskelighederne Trods, maa

vælge mellem forskellige Alternativer.

Vi kunde standse Udgivelsen af „Før og Nu“, indtil mere nor­

male Forhold kan forventes at indtræde, naar den europæiske

Krig slutter. De Autoriteter, med hvem vi indgaaende har drøftet

Spørgsmaalet, er imidlertid af den Formening, at blot nogenlunde

normale Konjunkturer neppe vil komme tilbage, før adskillige Aar

efter Krigens Ophør.

Vi kunde reducere Bladets Omfang, indskrænke dets Billed­

stof, nedsætte dets Sideantal fra

12

til

8

og maaske give Afkald

paa Omslaget. Eller vi kunde lade „Før og Nu“ trykke paa den

Kvalitet af Papir, der nu koster akkurat det samme, som det

fine, kriderede Papir kostede forinden den

100

°/o Stigning.

Endelig vil vi nævne det sidste Alternativ, det, som unægtelig

tiltaler os mest, og som vi derfor har valgt: at lade „Før og Nu“

i Et og Alt bibeholde den nuværende Udstyrelse og Størrelse og

bøje os for den liaarde Nødvendighed, idet vi sætter Bladets

uforholdsmæssig lave Abonnementspris op i Forhold til de saa

stærkt og uventet forøgede Udgifter til Arbejde og Materiale.

Naar vi har valgt denne Løsning er det ikke blot i Over­

ensstemmelse med det Formaal, vi fra Begyndelsen har sat os, j

og som vi meget nødig vilde svigte, men tillige i fuld Overens­

stemmelse med de Fagmænd og Autoriteter, med hvilke vi har

raadført os, og som i Anerkendelse af Bladets kulturelle Betyd­

ning nødig ser dets faste Planer ændrede og dets ydre Form

forringet. Og endelig er det ikke mindst vort Haab, a t den Be­

slutning, vi har taget, er i Overensstemmelse med den store og

trofaste Læsekreds, vi har vundet, og som sikkert vil føle sig

solidarisk bunden til „Før og Nu“ og fofstaa, at naar vi fra

Juli Kvartal ser os nødsagede til at forhøje Abonnementsprisen

til 3 Kr. Kvartalet, er det ikke i Forventning om, at „Før og

Nu“ i en nær Fremtid derved skal se sine Udgifter dækkede,

men kun fordi vi absolut tvinges til at sætte en blot nogenlunde

rimelig Grænse for et Underskud, der i modsat Fald vil voxe os

over Hovedet og medføre Bladets Ophør.

Vi undlader ikke at tilføje, at „Før og Nu“ i Tidens Løb

utvivlsomt vil blive stærkt efterspurgt i den antikvariske Bog­

handel. Et Optryk af Værket vil af mange Grunde være en

Umulighed, og det vil næppe vare længe, inden „Før og Nu“ an­

tikvarisk kommer til at staa i en Pris, der af Hensyn til Vær­

kets Betydning og Karakter bestandig vil være stigende og for-

haabentlig give vore Abonnenter rigelige Renter. —

O b s .

„FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i ­

t i o n e n , K ultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .

144