147 / 295
2. AARGANG N
r
. 12
FØR OG NU
15. JUN I 1916
Toldbodpladsen var paa hin Dag strengt afspærret. Kun Pressen
o» enkelte Personer, der havde sikkret sig Havnevæsnets specielle
Tilladelse, fik Tilladelse til at passere gennem Afspærringen.
Ligesom ved Czarens Ankomst nogle Uger iforvejen savnedes
blandt de Kongelige kun Enkekejserinden, der paa Bernstorff
havde taget Afsked med sin Søn og sin Svigerdatter og fra Bane-
gaarden i København var taget direkte til den russiske Kirke.
Vi erindre tydeligt Situationen paa Toldboden. Afskeden stod
ikke ret længe paa. Den russiske Kejserinde tog den gamle
Dronning Louise ved Haanden og leder hende omsorgsfuldt ombord
i den ventende Dampchalup. Derefter saa man den russiske Amme
forsigtigt træde ned fra Trappen med Czarens Førstefødte, den
lille Storfyrsttronfølger, paa sin Arm. Derpaa springer den den
gang snart 80aarige Kong Christian den 9de, let og elegant som
en tyveaarig Yngling, ned i Chaluppen, og efter ham følger
Czaren, Kong Georg af Grækenland og den øvrige kongelige
Familie.
Det var under dette Besøg i København, at Czaren besaa sit
nye Skib „Standard“, der var bleven bygget paa Burmeister &
havde fanatiseret og ophidset i den Grad, at et Forsøg paa at
skatte Regeringens Chef af Vejen for hans forvildede Hjerne
stod som en fortjenstfuld Handling.
Estrup var i hine Dage et Stridens Tegn i dansk Politik. Men
selv hans bittreste Modstandere sænkede Kaarden for hans Ka
rakter, hans mandige Fasthed, hans Fædrelandskærlighed og ær
lige Overbevisning.
1 Konsejlspræsidentens Hjem indfandt sig hurtigt Ministeriets
enkelte Medlemmer og en Mængde af hans personlige Venner og
Beundrere. Men man fandt ham ikke. Betegnende nok for hans
overlegne og rolige Karakter havde han umiddelbart efter A tten
tatet begivet sig til Etatsraad H o lm b l ad, hvor han var indbudt
i Middagsselskab, hvor man intetsomhelst anede om den fore
faldne Begivenhed før ud paa Aftenen, da flygtet var trængt
ogsaa derud, og hvor man da af Konsejlspræsidentens egen Mund
fik den authentiske Beretning om, hvad der var sket.
Ifølge Estrups’ Udsagn fandt A ttentatet Sted lidt over Kl. 5.
Han stod just i Begreb med at ringe paa Porten til sit Hus, da
en ung Person henvendte sig til ham med en Forespørgsel, om
----
Pendant til de lige over for staaende Billeder, samlede i et Billed,, fotograferet 1916 af „Før og Nu“.
Wains Værfter, og som bragte Firmaets Renommé forøget Glans
i
den store Verden.
. Vort Billed maa for en Nutidsbetragter iøvrigt vække vemodige
Minder. Næsten alle de optrædende Personer er døde: Kong
iKristian, Kong Georg, daværende Kronprins Frederik, Prins Hans
og Prinsesse Marie, — ligesom ogsaa Grev M o u r a w i e f f , Ruslands
Minister i København i 90’erne, forlængst er gaaet bort.
Vi begiver os nu med vore Læsere ud gennem Toldbodens
Hovedport og den i sidste Nummer omtalte „Runddel" og stand
ser et Øjeblik for at betragte den berømmelige B r o k k e n s Bod
(se Side 136.) og derefter det ikke mindre berømmelige T o l d
bod V in h u s for herfra at begynde vor Vandring ind ^mod
Byen ad T o ld b o d ve j en, hvor vi, omtrent midtvejs i Gaden
mellem Amaliegade og Bredgade, gør et Ophold for at dvæle i
Mindet udenfor den gamle Gaard (Grev Frijes’ Ejendom), hvor
Konsejlspræsident E s t r u p i lang Tid havde sin Bolig, og i hvis
Port han for lidt over tredive Aar siden var Genstand for et ge
ment Revolverattentat.
Det var den 21de Oktober 1885 henimod Aften, at Rygtet om,
at der var blevet forøvet Mordforsøg paa Estrup, Høj ud over
Byen. Rundtom paa Gaderne saa man Folk stimle sammen i
Klynger for at diskutere det allarmerende Rygte, der snart viste
sig at være Sandhed, og overalt hørte man Yttringer af Harme
og Fordømmelse over den afskyelige Misgerning, forøvet af et
ungt Menneske, der neppe var kommen ud over Drengeaarene,
og hvem de sidste Tiders samvittighedsløse politiske Agitation
han var Konsejlspræsidenten. Denne, der antog, det var En, der
som saa mange andre, vilde bede ham om noget, svarede Ja. I
det samme Øjeblik trak Fyren en Revolver frem og affyrede to
Skud i umiddelbar Nærhed af ham. Estrup havde da raabt: „Er
De gal, Mand!“ i en saa truende og oprørt Tone, at Manden
uvilkaarlig veg tilbage, og i næste Sekund blev han paagreben
af flere Tililende, der havde hørt Skudet. Iblandt disse var en
Skibsfører L a r s e n og Isenkræmmer B ro n n um .
Konsejlspræsidenten begav sig strax op i sin Lejlighed for at
berolige sin Familie, af hvilke kun hans Sønner var i Byen, idet
hans Hustru i de Dage opholdt sig paa S k a f f ø g a a r d .
Det første Skud var prellet af mod en Frakkeknap, som den
havde afrevet, og var gaaet ud gennem Ærmet. Den anden Kugle
traf overhovedet ikke, Attentatet havde saaledes til alt Held
vist sig ganske mislykket.
Forbryderen blev hurtigt transporteret til Store Kongensgades
Politistation, hvor der blev optaget Rapport over ham, og hvor
han afgav følgende Erklæringer. Hans Navn var J u l i u s Ras
m u s s e n , han var 19 Aar gammel og af Stilling Typograf. Under
den saakaldte „Riffelbevægelse“ havde han anskaffet sig en Re
volver, og da han netop nu idag havde overværet Folkethingets
Forhandlinger, var hans Forbittrelse mod det herskende Parti
pludselig blusset op stærkere end nogensinde før, og den Tanke
var da opstaaet hos ham, at han vilde myrde Estrup, der var
Personifikationen af det herskende System. Ved denne Daad
mente han at „gavne Friheden“.
Saa havde han forladt Folkethingets Tilhørerplads, havde i
141