143 / 295
2. AARGANG N
r
. 12
F
ør
n u
15. JUNI 1916
af de danske Majestæter var udset til at komplimentere Kron
prinsesse Louise, før hun begav sig iland, i en Dampchalup, —
iblandt disse Damer vil vi blot nævne Grevinderne D a n n e s k j o l d -
Samsøe, A h l e f e l d t - L a u r v i g e n og M o l t k e - B r e g e n t v e d . Og
samtidig afsejlede en stor Flok Roforeningsbaade for at lægge sig
en haye
ude paa Farvandet.
Ved Landgangen bød Overpræsidenten, Gehejmeraad B r æ s t r u p ,
de Nygifte Velkommen til Danmark, og Kronprinsen svarede med
følgende Ord: „Vi bringer Dem vor varmeste og hjerteligste Tak
for den Modtagelse, der er beredt os i min elskede Fødeby, og
vi modtage disse Udtalelser som kommende ikke alene fra Dem
men fra hele det danske Folk. Paa min elskede Hustrus Vegne
kan jeg tilsige Dem, at hun vil opfatte dette sit nye Fædreland
med den samme Kærlighed som det Land, vi nys har forladt.
Maatte den Forbindelse, vi nu have sluttet, være et nyt Kærlig
hedens og Venskabets Baand mellem de trende nordiske Riger!
Jeg gentager for Dem vor hjerteligste og oprigtigste Tak.“
Derpaa afsang de samlede Sangforeninger følgende af C a rl
A n d e rse n forfattede Digt, hvortil P e t e r H e is e havde kompo
neret Musiken, og som sikkert er ukendt for vore Læsere.
Ved Vuggens Gænge Sundet sang
Om Bod, for hvad i Tvedragt sprang,
At ej Du skulde famle.
O, hil Dig, danske Kongesøn!
Dit Hjertes Valg og Danmarks Bøn
Bar her de samme Strømme.
Ft dejligt Varsel steg af dem, —
Drag med din unge Hustru frem
Til Daad og lyse Drømme!
Løft højt Dine Taarne, Bisp Axel Stad,
Mens Korsbanret hilser fra hvert!
Nu kommer, nu kommer, nu følges ad
Hvad ret Dit Øje har kært.
Og drys Dine Blomster, Du Lilievaand,
Udover den straalende Karm,
Den bringer Dem Begge Haand i Haand,
Som Drømmen det kvad i Din Barm!
Runddelen Toldbodvejen Nr. 60, ved Toldbodporten;
Stolt glider en Snekke mod Axelstad
Med Solglans paa.
Om Stavnen sig flokker i munter Rad
Skumbølger smaa.
Dér Kongesønnen højt under Korsets Flag
Staar hos sin Viv.
„Nu følges vi fro, mens Danmarks Sag
Vies vort Liv!“
Da klinger henover det klare Sund
Et Svar fra Land,
Saa mildt, saa trofast som Danmarks Mund
Det tolke kan:
Velkommen Du, der sejler hid
Som fordum Dagmar, ung og blid,
Til Danmarks Trøst og Glæde!
Hvert Smil, Du ser, er Hjertets Røst,
Og Hilsnen er den Blomsterhøst,
Hvor snart Din Fod skal træde!
O, Sveas Kongedatter, Du,
Som aarie bøj ed’ hid Din Hu
Og valgie her at være, —
Sæt trygt Din Fod blandt dette Folk,
Thi hvor Du gaar, er Rosen Tolk —
Det vil paa Haand Dig bære!
Velkommen, Du, der Lyset saa
Med os ved disse Bølger blaa,
Som skilte Frænder samle!
Og hæv nu Dit Hoved, Du danske Svend,
Mens Øjet faar spejle Dit Haab, —
Her gryr for Dit Fædreland Dagen igen,
Her vinder Din Fremtid sin Daab! — —
Efter denne længere Standsning satte Festtoget sig, under jub
lende Tilraab fra Folkemasserne og under Honnørmarscliens To
ner, paariy i Bevægelse, men gjorde atter en Standsning, dog
denne Gang kun en kort, ved den Æresport, der var rejst foran
Christiansborg Slot, og hvor et Kor paa 128 Damer og Herrer af
sang følgende Strofer:
I Sommersolens fulde Glans
Gik Brudetogets lette Dans
Igennem Folkets Skarer op til Kongens Sale.
Og Tusind Stemmer paa Jer Vej
Har sagt til hende og til Dig,
Hvad der i denne Stund er hele Landets Tale.
Saa vist som Folkets Haab paany
Idag red Sommer sig i By —
Velkommen! Velkommen hjem til Danmarks Dale!
Velkommen! Velkommen! Velkommen! —
Lidt over 1 begyndte Byens Klokker at ringe, medens der paa
Slottet blev givet Kur og indtaget Forfriskninger.
Det var en
licentia poetica,
naar Digteren havde sunget om
Sommersolens f u l d e Glans. Thi mens Kuren foregik, blev Sol
skinnet afbrudt af smaa Regnbyger, der dog tilsyneladende ikke
gjorde ringeste Skaar i Folkemassernes Glæde. Man ventede tro
fast, indtil paa Slaget 2l/a Slotsportene aabnedes paany for de
kongelige Galakareter. Og i samme Øjeblik brød Solen frem og
tilhøjre skimtes Hotel Toldbod Vinhus, nedbrudt 1892.