139 / 295
2. AARGANG N
r
. 12
FØR OG NU
15. JUNI 1916
F
orinden vi forlader Langelinie vil vi benytte Lejligheden til
at nævne, at der paa en af de fra Citadellet i Parken ind
dragne Bastioner i 1902 afsløredes et Mindesmærke for Slaget
paa° Rheden den
2
den April 1801. Dette Mindesmærke skyldes
Th. B in d e s b ø l l.
Foruden de ovennævnte to Viadukter omslutter Langelinie-
anlæget endnu andre to, — den, der fører over til Parkens nord
ligste Del, og den, der, i en Længde af 575 Fod, over Østerbros
Jernbanestations Terræn, fører ud til Gefionsplads og Strand
boulevarden.
Det Anlæg, vi til daglig benævner E s p l a n a d e n , har sin Oprin
delse fra Slutningen af det 18de Aarhundrede, da Chefen for
Artilleriet, General H i i t h , ansøgte om, at Pladsen mellem Cita
dellet Frederikshavn og Københavns Toldbod samt langs Vejen
dertil, Toldbodvejen altsaa, „maatte til Zir for Staden og til For
nøjelse for dens Indvaanere beplantes med Træer og indrettes til
Allé og Spadsereplads“.
Forslaget approberedes i April 1781, og Aaret efter tog man
fat paa Arbejderne, der dog først afsluttedes 1785.
Lad os da gaa tilbage i Erindringen til hin Augustdag i 1869,
paa hvilken daværende K r o n p r i n s F r e d e r i k t i l D a n m a r k ,
vor senere Konge, Frederik den
8
de, hjemførte sin unge Brud,
vor nuværende Enkedronning L o u ise, Datteren af Sverrig-Norges
ridderlige Konge, Carl den 15de.
Efterretningen om dette Fyrstepars Forlovelse var bleven mod
taget med den største Deltagelse af Befolkningerne paa begge
Sider Sundet, af flere Grunde. For alle Tilhængere af den skan
dinaviske Ide varslede denne Forbindelse jo paa ganske naturlig
Maade om en nærmere Sammenslutning mellem de tre nordiske
Riger, der kun ved forenede Kræfter kunde gøre sig Haab om at
hævde sig i europæisk Politik. Dertil kom, at baade den danske
Kronprins og den unge svenske Prinsesse — „Sessan“ som hendes
Kælenavn var i Sverrig — havde erhvervet sig stor Popularitet
paa Grund af deres naturlige Elskværdighed og hjertevindende Væsen.
Det var derfor ikke underligt, at Danmarks Hovedstad havde
iført sig sin mest straalende Gala den
10
. August 1869, da det
nyformælede Par ved Formiddagstid skulde stige i Land paa Kø
benhavns Toldbod.
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Modtagelse paa Toldboden d. 10. August 1869, efter Formælingen i Stockholm.
Endnu er vel en Del af den over liundredaarige „Esplanade"
til „Zir for Staden og til Fornøjelse for dens Indvaanere",
men paa den anden Del har en forretningsivrig Tid lagt sin kolde
Haand, og om end nogle maaske vil paastaa, at det har været til
„Zir“ — vi er ikke iblandt dem! — er der vist næppe nogen,
der tør sige, at det har været til Fornøjelse.
Vi har i et foregaaende Hefte af „Før og Nu" givet vore Læ
sere Lejlighed til, fra, den Bænk, der i sin Tid stod Langelinie-
porten nærmest paa den berømte Promenade, at genopleve fjerne
Begivenheder paa K ø b e n h a v n s R lied — Thorvaldsens Hjem
komst til Danmark, Nordsøeskadrens Modtagelse i 1864 osv.
som
vi i Text og Illustrationer bestræbte os for at give fornyet Liv,
saa at de maatte interessere ogsaa dem, der kun kendte Begi
venhederne gennem Beretninger.
At vore Bestræbelser kronedes med Held, har vi modtaget
haandgribelige Beviser for i Mængde, idet vi fra Abonnenter
rundt om i Landet har faaet indtrængende Opfordringer til ogsaa
at genopfriske højtidelige Begivenheder, der laa vor Tid n æ r
m ere, og som Pluraliteten af Læserne maaske selv har været
Øjenvidne til, —- Begivenheder for hvilke T o ld b o d e n , i snevrere
Forstand, har været, Skuepladsen.
Vi imødekommer med stor Glæde vore Abonnenters Ønsker,
saa meget mere som vi til Illustration af de festlige Optrin, man
specielt har henledt vor Opmærksomhed paa, har kunnet frem
skaffe Billeder, der vil være ukendte for de Fleste, og iblandt
hvilke ialfald et enkelt er et Unikum. —
Kronprinseparrets Rejse gennem Sverrig, fra det Øjeblik de
Søndagaften den
8
de August havde forladt Stockholm, frembød
de mest utvetydige Beviser paa begejstret Sympathi fra Befolk
ningens Side.
Ved G n e s t a - S t a t i o n e n , et Par Timers Kørsel fra Stockholm,
havde de svenske Majestæter taget en bevæget Afsked med deres
Datter og Svigersøn, hvorefter Rejsen fortsattes til S p a r e h o l m s -
S t a t i o n e n , hvor man souperede i de kongelige Waggoner, og
hvor der i en nærliggende grevelig Park, som var pragtfuldt illu
mineret, af brændtes bengalske Blus i den stille, skønne Som
mernat.
Næste Morgen naaede man J ø n k ø p i n g , hvor der standsedes,
og hvor Brudeparret var indbudt til en Fest-Dejeuner paa Byens
største Hotel.
Fra Trappegangen til Spisesalen stod opstillet en dobbelt Række
unge, hvidklædte Piger, der strøede Blomster for Fødderne af de
Nyformælede.
Da Frokosten var forbi, besaa Kronprins Frederik, efter eget
Ønske, den berømte Tændstikfabrik og besteg derefter et bekendt
Højdepunkt udenfor Jønkøping, hvorfra der er en henrivende Ud
sigt udover Byen og W e t t e r n . Derpaa kørte han til Hotellet
for at afhente sin Gemalinde, og under jublende Hurraraab afgik
Extratoget lidt over Middag for at fortsætte Rejsen. Langs Jern
banelinien paa den lange Vej var der overalt samlet Tilskuere,
der, naar Festtoget susede forbi, svingede svenske og danske Flag
og udbrød i Leveraab.
133