S_FørOgNu_1916

2 AARGANG N

. 11

FØR OG NU

1. JUN I 1916

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ^

Buste af Prinsesse Marie, død 4 Decbr. 1909; opført paa Langelinie 1912 af Billedhugger Chr. Hansen.

tjent. Ved Resolution

af 5. Marts 1872 bliver

den ny T o ld k a m -

m e r b y g n i n g

beor

dret opført efter Teg

ning af Arkitekt Vilh.

Petersen og med et

samlet Fladeindhold

af 17000 □ Alen. Den

gamle

Toldkammer

bygning faar Navne

forandring og kaldes

Frilagerbygning og bli

ver samtidig underka

stet en Udvidelse for

at tilfredsstille den

stigende Trang til Fri

lagerrum. Dermed var

alle Bygningerne fra

den botaniske Haves

Tid saa godt som for

svundne.

Til Slutning vil vi

omtale to Byggefore

tagender, hvoraf det

ene er det største, der

hidtil har fundet Sted

og antagelig nogen

sinde vil linde Sted

paa Toldbodpladsen,

nemlig d e n s t o r e

F r i l a g e r by g n in g . 1

Aug. 1888 udstedte Fi

nansministeriet enInd

bydelse til Skitsekon

kurrence til Indretning

af et Frilagerkomplex

ved Københavns Told

bod. Opførelsen pro

jekteres til at skulle

linde Sted i to Afdelin

ger, saaledes at den

gamle Frilagerbygning

foreløbig bliver lig

gende uberørt af Ar

bejdet paa den nye.

Ved denne Lejlig

hed forsvinder ende

lig Toldbod Vinhus

med Have samt „Rund

delen“.

Den gamle,

over 160aarige, Told

kammerbygning jæv

nes med Jorden, og i

1894 staar det nye

Frilagerkomplex

ført i den Skikkelse,

vi Alle kender.

Det andet store Byggeforetagende,

vi til Slutning ønskede at omtale

med et Par Ord, er d e n n y e P o s t -

g o d s k l a r e r i n g s b y g n in g , hvis Op

førelse efterhaanden var bleven ab

solut nødvendig. I Juni Maaned 1908

paabegyndtes dette Værk og var to

Aar efter færdigt til at tages i Brug.

Tegningen var udarbejdet af Arki

tekt Martin Borch og den smukke

Bygning hævder sig i sin Barokstil

stolt blandt Amaliegades mange gam

le og fornemme Gaarde.

Endelig vil vi med Hensyn til

ovenstaaende Billed kun oplyse, at

Statuen, der er rejst til Minde om

den folkekære Prinsesse M a r i e ,

skyldes Billedhuggeren M a r t i n H a n

sen . Den afsløredes den

. Maj 1912,

og i den Komité, der stod i Spidsen

for Foretagendet, havde bl. a. Bryg

ger C a r l J a c o b s e n og Admiral

R i c h e l i e u Sæde.

Før vi fra Udenværkerne begiver

os ind i den egentlige By for at

underkaste vort kære, gamle Køben

havn med sine Gader og Huse, en

Sammenligning mellem før og nu,

kunde vi ønske — i kort Resumée

— at kaste et samlende Blik paa

de Steder, vi i de sidste Hefter har

beskrevet.

Langelinieparken mellem Citadel

let og Havnen, begrænset mod Syd

Gamle Langelinie-Port, nedrevet 1868.

af Toldbod vejen og

mod Nord af Frihav

nen, er efter Opmaa-

ling for en halv Snes

Aar siden opgjort til

28 Tdr. Land, heri med

regnet 5 Tdr. omkring

Lystbaadehavnen og

Langel iniepromena-

den, der indtil 1914 er

overladt Kommunen til

Afbenyttelse.

Parken i sin nuvæ

rende Skikkelse stam

mer fra Anlæget af

Frihavnen og skyldes,

med Hensyn til Via

dukter ogBeklædnings-

mure, Etatsraad N.

D a h i e r up — og hvad

dens landskabelige Ka

rakter angaar, Have

inspektør F l i n d t .

Ved den af to Told

gitre indhegnede „luk

kede Forbindelsesvej“

mellem Toldboden og

Frihavnsterrænet deles

Parken i en sydlig Del,

Grønningen eller Espla

naden, — en mellem

ste Del, hvortil hører

det gamle Langelinie-

anlæg, Lystbaadehav

nen og den østlige Part

af Citadellet, og en

delig en nordlig Del,

der omfatter Terrænet

Nord for Citadellet

mellem Frihavnen og

Østerbros Jernbanesta

tion.

Grønningen staar i

Forbindelse med den

mellemste Del ved to

Viadukter, hvoraf den

ene, paa hvilken Bund-

gaards Fontæne er op

ført, kun er beregnet

for Gaaende.

Lidt Nord for denne

Viadukt staar Huit-

feldts Monument til

Minde om Bedriften i

Køge Bugt 1710, rejst

188

og væsen tli g skæn

ket af Brygger Jacob

sen. Da vi ikke i de

foregaaende Hefter har fundet Plads

til nærmere Omtale af det skønne

Monument, vil vi her oprette det

forsømte.

Det bestaar af en Granitsøjle, der

hæver sig fra et bredt, firkantet Fod

stykke, ved hvilket nogle Kanoner,

der i Aarene 1872—75 opfiskedes i

Køge Bugt, er opstillede. Kanonerne

stammer fra Huitfeldts Skib „Danne

brog“ og var, før de henflyttedes til

Monumentet paa Langelinie, opstil

lede paa Orlogsværftet.

Paa Søjlen staar en Broncefigur,

Sejrens Genius. Monumentet skyldes

en Tegning af V. D a h i e r up, Bronce-

figuren skyldes E. R in g og Bronce-

ornamenterne N. F r i s t r u p .

(Fortsættes.)

Vi beder vore ærede Læsere

laane

os Billeder

(Fotografier,

Tegninger

Malerier eller Stik) fra Bredgade, Ama-

liegade, Store Kongensgade, St. Strand-

stræde, St. Annæylads, Larsens Blads,

Havnen og Nyhavn

til Reproduktion

og Gengivelse i „Før og Nu“.

—

disse Kvarterer skal omtales i de fø l

gende Numre, vil vi takke for

omgaa-

ende

Anmeldelse a f ældre og gamle

Billeder, som vi lader afhente og bringe

tilbage,

—

Fotografier a f Vognporten i

Strandstræde, hvor Ligvognen havde

Plads, samt den gamle Ligvognskusk

vil være meget velkomne.

Red.

131