135 / 295
2. AARGANG N
r
. 11
FØR OG NU
1. JUNI 1916
næste Forandring først skete, da Frilageret blev bygget. Den
gængse Betegnelse „under U ret“ for Opgangen til Havnekontoret
stammer altsaa fra 1833.
I 1852 opførtes paa Toldbod-Vinhushavens Grund ved Toldbod
vejen en Arkadebygning, der stilledes til Brug for Postvæsenet, og
i 1855 en aldeles tilsvarende Bygning paa Gadens anden Side, og
endelig rejstes i 1857 en Bygning af ikke helt ringe Dimensioner
til Toldopsynskonto
rer, Vagtlokaler, Sprøj
tehus osv.
Da Arkadebygnin
gerne, livortil H e t s c li
gav Tegningen, var
færdige,
blev den
egentlige
Jernport,
der dannede Indgan
gen til Toldvæsenets
Domæner, flyttet til
den vestlige Ende af
disse Bygninger, og
der blev her rejst et
højt Gitterværk tværs
over Gaden med en
Gitterport, paa hvis
Piller der hviler to
Løver, hvorved Jern
porten fik det Udse
ende, den endnu har
bibeholdt.
Samtidig med at
denne Jernport rej
stes, gjorde Køben
havn et med Længsel
imødeset og med Be
gejstring
modtaget
Fremskridt, idet de
gamle, kære Tranlyg
ter maatte vige for
Gassen, der tændtes første Gang den 4. Decbr. 1857. Maaske vil
det have nogen Interesse, naar vi i Forbigaaende noterer, at Gas
alligevel var set i København adskillige Aar før — rigtignok i en
yderst formindsket Maalestok. I „Nyeste Skilderi af Kjøbenhav“
for 12. Januar 1819, skrives nemlig, at man har gjort en heldig
Begyndelse med Gasbelysning i Grosserer H a m b r o e ’s Gaard paa
Kongens Nytorv. „Apparatet er anbragt i Kælderen, hvorfra
Gassen ledes igennem Rør op til Trappegangen, som meget skønt
oplyses derved. Den brænder saa klart som Flammen af det
bedste Voxlys.“ Det lyder helt rørende!
Toldbodens stærkt forøgede Virksomhed kendetegnes naturligvis
ved, at det tjenstgørende Personel voxer i Antal. I 1860 findes
der et saa imponerende Korps som
21
Toldkontrollører, og man
har nu paa Toldbodvejen fjernet de gamle, brøstfældige Tra?boder og
i deres Sted anlagt en „Runddel“ med en Halvdel paa hver Side
af Gaden, hvor man
indrettede Butikker
for
Skibsproviante
ring og mere tidssva
rende Beværtningslo
kaler.
Disse Huse
havde dog ikke nogen
lang Levetid. I Slut
ningen af 1880’erne
bliver de ubarmhjer
tigt nedrevne for at
skaffe Plads til Fri
lagerbygningen.
Med Hensyn til
Bomløbet, der hidtil
havde været lukket
om Natten, blev der
i 1867 stillet Forslag
om, at det skulde
holdes aabent hele
Døgnet igennem.Told
væsenet gik villigt
ind paa Tanken, imod
at Havnevæsenet paa
Bombroens Ende op
førte en Vagtbygning,
hvor Toldopsynet kun
de opholde sig, — en
Betingelse, der hur
tigt blev opfyldt.
Den stærkt tilta
gende Skibsprovianteringsvirksomhed indenfor Toldbodens Græn
ser krævede sin rigelige Plads, og Udvidelsen sker endda i en
Bygning, der ikke tilhørte Toldboden, og Virksomheden instal
leres paa nordre Toldbodplads i den store, graa H a v n e v æ s e
n e t s B y g n in g , der 1868 opføres efter Tegning af Dahlerup
med Motiver fra Palazzo Pandolphini i Florens.
Toldkammerbygningen, der i lange Tider hverken havde været
tidssvarende eller rummelig nok, maa nu anses for at have ud-
Nordre Toldbod (1860erne) forinden Udvidelsen. Til venstre Langelinie.