131 / 295
2. AARGANG N
r
. 11
FØR OG NU
1. JUNI 1916
var hverken stor eller anselig, thi ogsaa den har kun været be
stemt til rent midlertidigt at opfylde sin Bestemmelse.
Christian den 4de havde nemlig allerede nu sin Plan til Hav
nens Udvidelse p arat ligesom til den dermed følgende Forlæggelse
af Toldboden ud mod Nordøst, dér hvor den nu findes. Kun fra
1623—1630 var Toldboden beliggende paa Christianshavn, hvor
efter Kongen solgte „vort Huus, ved Enden af Christianshavns
Bro liggende, som har væ ret vor Toldbod“ til Tolderen Jonas
Heinemark. Omkring Aar 1700, da Broen skulde anlægges, blev
endelig Huset nedrevet. —
I 1024 havde Christian den 4de paabegyndt den Havneudvidelse,
der altsaa sex Aar senere bevirkede Toldbodens Flytning til den
Plads, hvor den endnu, efter snart B00 Aars Forløb, er beliggende.
Herude, langt fra Byen, var dengang øde og bart. Det maa
erindres, at indtil 1608 laa Østerport for Enden af Østergade, og
herfra strakte Voldene sig
rundt om den gamle By. Uden
for Voldene, mellem Øster- og
Nørreport, laa vel hist og her
nogle Vaaninger, men øde var
her, al Slags Uorden, endog-
saa Mord, hørte til det alm in
delige. Først i 1647 blev den
nye Østerport færdig udenfor
Nyboder, et Terræn, der tid
ligere havde væ ret Strand el
ler ialfald meget sumpet Jord
bund, hvilket fremgaar af gam
le Dokumenter, og vist er det,
at ved Gravning blot et Par
Alen i Grunden fandt man det
hvide Strandsand.
Det Anlæg, som Christian
den 4de her paabegyndte, var
i første Række en Fæstning, i
anden Række Havn. Der blev
sam tidigt bygget saavel paa
Skanser som paa Toldbod. Først
i 1626 tog A rbejdet rigtig Fart.
k.
De fornødne Pengemidler maat-
te jo skaffes, og dette skete
paa samme Maade som altid,
naar Kongerne var i Bekneb,
nemlig ved at forhøje „Tolden
udi Sø og Bælt“.
Da Anlæget for en stor Del
lagdes i den aabne Strand, var
det in tet let Arbejde. Der
dannedes Dæmninger og Sten-
kister. Vældige Kampestene
førtes til Stedet fra Amager
og kørtes derfra den lange
Vej herud. Ingen Anstrengelse
blev sparet, og i 1630 var en
delig Arbejdet saa langt frem
skredet, at Toldboden kunde
forlægges fra Knippelsbro her
til.
D en n y e T o ld b o d s Ud
seende paa dette Tidspunkt
kunde nærmest betegnes som
en fra Strandbredden langt
fremskudt Dæmning paa op
fyldt Grund, og Dæmningens
yderste Punkt har væ ret om
tren t dér, hvor nu Bombroen
begynder. Paa Amagersiden ligeoverfor den ny Toldbod var der
ogsaa, ved Hjælp af nedsænkede Skibe, frembragt en Grund,
livorpaa et befæ stet Blokhus opførtes. Denne Grund, der altsaa
var frembragt ved Kunst, frem traadte som en Afslutning af den
store, naturlige Grund, R e v s h a le n , der, som en Fortsættelse
af Amager, i en stor Bue løb om den nye Havn, men man maa
dog vide, at hele det Areal, hvor nu Orlogsværftet lindes, den
Gang var aabent Farvand.
Det kan altsaa siges, at fra 1630 har den nuværende Havn i
sine Grundtræk væ ret tilstede, idet den tidligere Havn blev til
„Kanaler“. Men selv om Toldboden toges i Brug, var dog hver
ken den eller de øvrige Anlæg deromkring færdige, og det
bør ogsaa i denne Sammenhæng betones, at Toldboden betrag
tedes som et Led i Københavns Befæstning til et godt Stykke
ind i det 19de Aarhundrede. Told- og M ilitæ retaten herskede i
skøn Forening, og betegnende er det, at Toldboden, som en Del
af Befæstningen, var omgivet af Palissader. Længe varede det jo
heller ikke, før Toldboden kom til at virke i Forsvarets Tjeneste.
En halv Snes Aar efter dens kongelige Bygmesters Død havde vi
jo Svenskekrigen og Københavns Belejring.
Saalamge Toldkammerbygningen endnu ikke var opført, maa
det nu ikke have været let for fremmede Skippere at finde ud
af, at netop her var Toldboden. I 1635 befaler da ogsaa Hs.
Majestæt, at Tolderen H e in e m a r k skal opslaa en P lakat paa
Toldstedet, hvor man har at lande.
Vejen, der fra Byen førte til Toldboden, gik først over store
Marker og derefter paa en opfyldt Dæmning gennem Vandet,
følgende den nuværende Toldbodvejs sidste Del.
Imod Vest kunde man fra den daværende Toldbod se Nyboder,
der var rejst 1631, ligge som en hel lille By, men forresten giver
et Brev, som Christian den 4de i 1645 skriver til Corfitz U lfeldt
et godt Begreb om Forholdene.
„Jeg er nu tilverks“, siger han, „med et Blok-Huns at legge
ved Dybet ved Amager og sænke Dybet paa den anden Side, saa
at der bliver ikkun et Huil, som Skibene kand gaa igennem,
intetbredre, end atman
kandskyde derover med Skraae. Paa
det man kandkommefra Landet
til Boil værket, da er der gjort
en Vey fra Landet (dennuværende Toldbodvej). Skibene, som
skal senkes, ligge ved Haanden og skal S. Anna, Raphaél og Ga
briel først deran. Og efterdi man haver ikke Raad til at faa
saa mange Kampe-Stene at synke dem ned, da haver hver Bonde
m aat give en Kornsæk til at
fylde Sand, som med Guds
hjelp skald gjøre det samme.
Den allerhøjeste Gud give der
til Fremgang, hans A llerhellig
ste Nafn til Ehre, og disse
Lande til Gavn og Gode.
Vale!“
Kongen har altsaa yderligere
villet forstærke Afspærringen
paa Refshaleøen, sagtens næ r
mest for Flaadens Skyld, som
senere blev lagt herud efter
tidligere at have ligget for
tøjet i Farvandet ved Nyhavns
Hoved.
Saaledes stod Tingene, da
Christian den 4de døde 1648.
E fter megen Omflytten havde
Toldboden endelig fundet sit
blivende Sted og Havnen faaet
en Udvidelse, egentlig langt
udover Tidens Krav. Kongen
havde, foretagsom og ivrig som
han var, selv interesseret sig
levende for Toldbodens tids
svarende Indretning og viste
sin Nidkærhed baade i de stør
ste og mindste Ting. Det er
saaledes karakteristisk, a t da
det er opdaget, at Bedragerier
begynder at gaa i Svang paa
Toldstedet i Helsingør, opfin
der han selv en sindrig Me
kanisme, der herefter anbrin
ges paa Told kasserne.
Da Svenskekrigen var endt,
blev der taget k raftig t fat paa
Arbejderne i Toldbodens Nær
hed, og det var da navnlig Ci
tadellets Opførelse, det gjaldt.
Fra den Tid stammer den
saakaldte „Contrescarpen’s“ —
det vil sige Langelinies — An
læggelse. Opførelsen af C ita
dellet gav forøvrigt Anledning
til Rygtet om, at Øresunds
tolden — som i Chr. den 2dens
Tid — skulde flyttes fra Hel
singør til Hovedstaden, et Ryg
te, der Intet havde paa sig.
I 1685 paabegyndtes det egentlige Anlæg af Toldbodvejen, eller,
som den dengang kaldtes: Broen til Toldboden. Her voxede
Brændevinsboder og Kipper op som Ukrudt og fik god Søgning af
Toldbodarbejderne og Holmens Folk. Ja — der var sandelig Bo
der nok at vælge imellem: „K irken“, „H attefu tteralet“, „Strilans“
og navnlig „Brokkensbod“, hvor der vankede de største Snapse
for Pengene, og som sammen med „Toldbod-Vinhus“ var blandt
de første Bygninger, der opførtes paa Toldbodvejen — begge i
Christian den 5tes Tid.
Brokkensbod — en lille graa, enetages Bygning — fik sit Navn
efter denne Beværtnings Bevillingshaver, J e n s B ro c k , hvis P ri
vilegium i 1731 overdroges til hans Sønnesøn af samme Navn,
der døde i 1780 i saa fin en Stilling som Arkivar i det danske
Kancelli med Titel af E tatsraad, en Værdighed, der i Løbet af
vor Tid er sunken svært i Kurs, men som dengang ikke voxede
paa Træerne.
Paa Gadens modsatte Side laa Toldbod Vinhus paa den Grund,
hvor nu Frilagerbygningen har Plads. Dens store, tilliggende
Have var en Del af den nuværende Søndre Toldbodplads, og i
Modsætning til Brokkensbod var den en anselig Bygning med
hele 15 Fag til Gaden.
Forresten kan der om det nærliggende Terræn meddeles, at
det for Spadserende var til særlig Glæde, at der um iddelbart ved
Indgangen til Langelinie anlagdes en stor, rund Høj med Bænke
og Træer, hvorfra der var en henrivende Udsigt over Rheden —
utvivlsomt den Plads, hvor senere den første Esplanadepavillon
kom til at ligge.
1 2 5