127 / 295
2. AARGANG N
r
. 11
FØR OG NU
1. JUNI 1916
E
fter sammen med vore Læsere a t have siddet paa den Bænk,
hvorfra vi har nydt Udsigten over Rheden og Toldboden, og
hvor vi har dvælet ved saa mange gamle Minder, rejser vi os og
begiver os igennem den forlængst nedrevne Langelinjeport ud i
Grønningen, hvor vi strax tilvenstre lægger Mærke til den røde
Mur, som adskilte Toldboden fra Grønningen og var en Del af
det ’Befæstningsanlæg, hvorom vi senere skal tale.
Vi begiver os op ad en lille Bakke til det runde Plateau, hvor-
paa den første Esplanadepavillon, ogsaa kaldet „Meyers Toldbod
pavillon“, var beliggende. At man ogsaa fra dette Sted havde
en herlig Udsigt over Rheden, Toldboden og Holmen, fremgaar
tydeligt af vore Billeder Side 128.
Den første Esplanadepavillon blev, da Toldbodens Udvidelse 1879
stod for Døren flyttet til det Sted (se Side 124), paa hvilket den
engelske Kirke senere fik Plads. Her havde Pavillonen fra 1879—1885
en glansfuld men altsaa kortvarig Periode — glansfuld, fordi Pavil
lonen blev et n atu rlig t M idtpunkt for det fashionable Skøjteløber
liv, som her udfoldede sig paa Stadsgraven, og den havde jo paa
den Tid endnu ikke faaet den farlige Konkurrent, som Y acht
klubbens Pavillon, der først opførtes 1884, selvfølgelig m aatte
af de Rigdomme, der fra Havet væltede ind over Landet, og
Københavns T o ld b o d s Historie er derfor nøje kn y ttet til Byens
og Havnens Fremskridt fra Aarhundrede til Aarhundrede. Told
bodens skiftende Udseende og stadige Udvidelser følges paa en
ganske naturlig Maade med Havnens og Skibfartens frem ad
skridende Udvikling.
Hvilken Betydning vor Havn har havt for Byen allerede fra
dennes Grundlæggelsestid fremgaar tilstræ kkeligt alene af det
Navn, Danmarks Hovedstad fik — Navnet „Havn“, der senere
blev til Købmændenes Havn, København.
Da den først anlagte Havn, af hvilken der i Nikolaj gade og
Dybensgade er fundet Rester, Bolværker, Dele af Baade og en
stensat Kaj, ikke mere kunde benyttes paa Grund af Tilsanding,
flyttedes Havnestedet ind mod Vest til en Vig, hvorfra Kanalen
langs Gammelstrand endnu er en Levning. Denne Vig hed K a t t e
s u n d e t efter de flade Grunde ud mod Ivalleboderne, idet „K at“
betyder et grundt Sted i Vandet, gik op over V a n d k u n s te n
og laa omtrent, hvor Gaden af samme Navn ligger nu, og hvor
Havnen var under naturlig Beskyttelse af Borgen paa Slotshol
men. Men ogsaa denne Vig blev i Tidens Løb opfyldt, og der-
Store Bededagsaften paa Langelinie (1894).
L aant af N ationalm useet.
blive. Denne uvelkomne Konkurrent blev sikkert en medvirkende
Anledning til, at Esplanadepavillonens Ejer med Begærlighed be
nyttede sig af Lejligheden, da den engelske Regering ønskede at
købe Grunden, hvorpaa den laa, for dér at opføre en Kirke. Es
planadens Pavillon flyttedes derpaa til det mindre favorable Sted
i Grønningen, hvorpaa den nu findes, og opførtes i en ydre Skik
kelse, der var lige saa lidt tiltalende som Beliggenheden.
St. A lb a n s Kirke byggedes for den engelske biskoppelige
Menighed i København. Siden 1771 havde Menigheden afholdt
Gudstjeneste, først i det engelske Gesandtskabshotel, senere offent
ligt, bl. A. i Brødremenighedens Sal i Stormgade. I 1858 blev
der dannet en Komité, der skulde virke for Opførelse af en Kirke,
i 1883 blev der givet Tilsagn om Grunden og endelig blev Grund
stenen nedlagt den 19de Maj 1885 af Prinsen og Prinsessen af
Wales, og den 17de Septbr. 1887 indviedes Bygningen, hvis Teg
ning skyldtes den engelske A rkitekt B lo m fie ld , medens Profes
sor L. F e n g e r ledede Arbejdet. Kirken ejes af den engelske
Regering og staar under Kong Georgs Patronat.
Fra Esplanaden drejer vi nu ad Hovedindgangen paa Toldbod
vejen ind paa Toldbodens Terræn og vil i store Træk fremmane
gamle Minder til Belysning af — før og nu. — —
Naar København gennem Tiderne har voxet sig stærk og stor
— efter Manges Mening fo r stor i Forhold til vort Lands Ld-
strækning — kan den for en væsentlig Del takke sin ypperlige
Havn derfor. Havnen gjorde vor Hovedstad til en udmærket
Handelsplads, og den m aatte Gang paa Gang udvides. Og medens
de vexlende Regeringer med vaagent Øje fulgte dens blomstrende
Udvikling, krævede de paa den anden Side deres rimelige Andel
efter blev Havnen lige til Christian den 4des Periode beliggende
paa den Strækning vi nu kalder „V ed S t r a n d e n “ og „G am
m e l s t r a n d “. Selvfølgelig lignede den ikke den nuværende
smalle Kanal. Dens Bredder var lave, Strømmen var bred og
rummelig, og i Strømmen laa flere Holme.
Ved Havnens østlige Indlob byggede Bisperne et stort Taarn
ved Borgen, og i dette Taarn fandtes Københavns f ø r s te T o ld
bod. Herfra opkrævedes de Afgifter, som Bisperne paalagde de
ind- og udgaaende Skibe. Først naar denne Afgift var betalt,
blev Bommene trukket tilside og Adgangen til Havnen tilladt.
Taarnet var højt, rundt og fladt foroven og har altsaa havt en-
del Lighed med Rundetaarn, og da det paa én Gang skulde værne
om Havn og Borg, har det sikkert været stæ rkt besat med Krigs
folk. Dette Toldbodtaarn havde sin Plads om trent dér, hvor
Hotel Royal nu ligger og blev staaende til henimod Slutningen
af det 15de Aarhundrede.
Naar Vagtklokken ved Aftentid ringede, laasede T aarnets Be-
vogtere for Paradiset, og først paa det samme Signal den p aa
følgende Morgen blev Bommen aabnet paany. Den Formastelige,
der vovede at bryde gennem den lukkede Bom, hvilket nærmest
ansaas for halsløs Gerning, m aatte foreløbig strax bøde 40 Mark
Sølv til Bisp og Stad. Og da en Mark Sølv var lienved 40 Kr. i
vor Tids Mønt, udgjorde denne Bøde jo en hel lille Formue.
Ved Havnens modsatte Ende laa et Hus, det saakaldte E n d e
b o d , og Pladsen mellem disse to Punkter, T aarnet og Endebod,
bestemte Havnens Grænser og ansaas for fredlyst D istrikt. I
Byens Stadsret af 1294 bestemmes klækkelige Bødestraffe for den,
der ypper Kiv i det Hus Endebod eller mellem Skibenes Indløb
fra begge Sider af den lange Gade, der løber parallelt med Told
1 2 1