S_FørOgNu_1916_2

128 / 295

1. JUNI 1916 FØR OG NU 2. AARGANG Nr, H
bodens Omraade. I Endebod af gjordes endvidere alle Forbrydel­
ser, der var begaaede paa de passerende Skibe og alle T ræ tter,
der vedrørte F ragter og Gods. Stævningerne skete ved en By­
svend, der som Tegn paa sin Myndighed bar en Stav med Bi­
skoppens Mærke.
N aturligvis havde Havnen sin Skibsbro, der kaldtes L a d b ro ,
til hvilken Gaden L a d b r o s t r æ d e førte, et Navn, der endnu be­
vares i fordrejet Form L æ d e r s tr æ d e , der afledtes af L e id e r -
s t r a s s e (Stigestræde), hvortil Ladbrostræde i Tidens Løb var
bleven omdøbt af de tyske Købmænd, fordi de m aatte benytte
sig af Stiger for at faa Forbindelse mellem Landbrinken og de
Flydebroer, hvor deres Skibe lagde til, da Vandet inde ved Brin­
ken var for grundt.
Toldpersonalet paa de Tider var ikke talrig t, det om fattede
kun en eneste Person, der vel nok har havt et P ar Karle i sit
Brød. Den ældste danske Toldmand — H a k o n T o llæ r e —
nævnes i Jordebogen fra Slutningen af det 14de Aarliundrede.
Ved Vejerboden paa Ladbro virkede sam tidig V e r n e r P u n d e r e
lægge Øresundstolden fra Helsingør til det gamle Toldbod-Taarn
i København, hvorom H o lb e r g i sin Danmarks Riges Historie
siger følgende Ord, der har megen Interesse: „Jeg har tilforn
fortaalt, a t Kongen var bleven Helsingøer Stad unaadig, efterdi
Borgerne sammesteds ikke vilde undrømme deres Boliger til de
Hollandske Colonier, som han dér agtede at stifte. Udi dette
Aar (1520) lod Kongen se Prøve paa sin Resentiment mod samme
Stad, idet han forflyttede derfra den sædvanlige Toldsted til
Kjøbenhavn. Han brugte d ertil saadan P retext, a t Helsingøer
havde en ond Reede og en slet V inter-Havn, da derimod Kjøben­
havn havde alle de Lejligheder, som søefarende Folk kunde for­
lange. Madame S i g b r i t , som uden Tvivl gjorde dette Projekt,
fik Ober-Direction over Tolden. Denne Reformation gjorde Hel­
singøer Stad koldsindig mod Kongen, og Hansestæderne besvær­
gede sig derover, foregivende at Kjøbenhavns Toldsted laa dem
for langt af Vejen“.
Hvorvidt Holberg har havt R et i sin Opfattelse med Hensyn
til Kongens Uvilje mod Helsingør faar staa hen. Tre Aar senere
Indgangsporten til Langelinie fra Grønningen (Esplanaden) 1867; tilhøjre den røde Mur med Skydeskaar, som strakte sig herfra og til Toldbodbygningerne.
og G ø d sk e S te n v e j e r , og yderligere fortæ ller Jordebogen os,
at S a x o og M a r tin D r a g e r havde Beskæftigelse ved Havnen,
medens en Mand med det betegnende Navn J o h a n n e s D r iv e r
levede af tilfæ ldigt Sjov. København rummede dengang 4000 Sjæle.
Saaledes var Forholdene ved Toldboden og Havnen i Bispernes
Tid, og saaledes vedblev de at være i mange Aar, endogsaa efter
at Byen var overgaaet til Kongens V aretægt under E r ik a f
P o m m e rn . Kongerne, der fra første Færd indsaa Hovedstadens
Betydning som Havn og Handelsby, skænkede af den Grund Bor­
gerne store Privilegier. De havde jo Bolig paa Slotholmens Borg
og havde Toldboden, Bommen og Havnen daglig for Øje og for­
stod at gøre sig Indtægt af dem, bl. A. ved at kræve Halvdelen
af de ovennævnte Bødestraffe.
Omkring det Tidspunkt, da Hovedstaden overtoges af Kongen,
blev k arakteristisk nok den første Bro fra Byen over til Holmen
bygget, det var H ø jb ro , bygget af Træ, opført paa Pæle og med
Vindebro paa Midten. Den var beliggende paa et Punkt lidt
vestligere end den Højbro, som vi nuværende Københavnere ken­
der. Under Frederik den 2den byggedes H o lm e n s B ro , der ind­
til Midten af det 17de Aarhundrede bar Navnet N y b ro .
Nogen overvældende Virksomhed har Middelalderens Toldbod
ikke havt før Christian den 2den i 1616 forbød Alle, „som bo­
siddende var i Smaalandene og andensteds i Riget at føre deres
V arer udenlands eller uden Riget, men de skulde føre dem til
København og ind til Købstæderne i Øresund“. Men endnu mere
V irkning end dette Paabud fik en anden Bestemmelse om a t for­
blev im idlertid Christian den 2den fordreven, og i 15-32 var Øre­
sundtolden paany henlagt under Helsingør.
Hvad de Hollandske Colonier, hvorom Holberg taler, angaar,
da kom de indkaldte Hollændere som bekendt til a t bo p a a Ama­
ger, af hvilken Grund et tilsvarende Antal Amagere henflyttedes
til Halsnæs, de nuværende Torup og Melbye Sogne i Nordsjæl­
land.
Skibsfarten i de Tider foregik vel hovedsageligt paa de inden­
rigske Havne, men der fandtes dog enkelte driftige Købmænd,
der drev Handel paa Udlandet, sæ rligt paa Østersøen. Med Gen­
bobyen Malmø var der regelmæssig Fæ rgefart, og Sildefiskeriet
var saa enormt, a t det alene ved Falsterbo og Skanør sy sselsatte
37,000 Karle, der var fordelte paa henved 8000 Baade, og Sundet
var i Høstfiskeriets Tid fuldt af utallige Skibe baade danske og
udenlandske, en Trafik, der selvfølgelig kom København tilgode
og bragte Kronen store Indtægter.
I nogle hundrede Aar havde det gamle Taarn paa Slotsholm en
væ ret Toldbod og var da rimeligvis i høj Grad forfaldent, da det
endelig i Aaret 1560 blev nedrevet, og Toldkammeret indrettedes
nu i den paa T aarnets østlige Side opførte Bygning, der bedst
er kendt under Navnet Rentekammeret, saaledes kaldet fond'
Frederik den 2den henflyttede R enteriet h ertil fra Slottet, Use'
som ogsaa den kongelige Mønt en Tid havde sit Hjem her.
Toldboden var installeret i Stueetagen. Megen Plads udkrævede
den jo ikke, da der dengang ikke var Tale om Oplæggelse at
Gods. K lareringen foregik efter Skibets Papirer, og Tolden var
1 2 2