S_FørOgNu_1916

1. JUNI 1916

FØN 0 0 NU

2. AARGANG N

. li

Ligeledes er det interessant at bemærke, at Syd for Toldbod-

Vinhusets Have laa alle de nyopfyldte Grunde, der først fik Form

ved Amalienborg Kvarterets Anlæg. Af disse Grunde forbeholdt

Kongen sig den Del, hvorpaa Frederiks Hospital opfortes og end

videre den rummelige T rekant herfra og ud til Toldbodvejen.

Dette sidste Areal skænkede Frederik den 5te i 1752 til Univer

site tet til Anlæg af en botanisk Have, bedre og navnlig større

end den, man tidligere havde havt bag „Studiegaarden ud mod

Skidenstræ det“. P aa Grunden opførtes Bygninger med Forelæs

ningssal, Bibliothek, Bolig for „U rtegaardsm anden“ osv., — Byg

ninger, der senere blev Toldbodens, og af hvilke den sidste først

blev jævnet med Jorden i 1890.

Den Toldkammerbygning, Christian den 4de havde opført, var

i Slutningen af det 17de Aarhundrede bleven udvidet, men for

faldt efterhaanden stæ rkt, og da den om trent fyldte 100 Aar,

blev den nedrevet, og paa samme Plads lod Christian den 6te

opføre en ny og større, der af Samtiden blev b etragtet som en

Seværdighed, hvad den neppe vilde være for et Nutidsøje. Den

var, saa a t sige, den eneste Bygning, hvoraf „Toldboden“ bestod,

naar undtages, a t der paa den nuværende nordre Toldbodplads,

det Bl a a P a k h u s , der sorterede under det grønlandske Han

delsselskab, der dog kort efter flyttede sin Virksomhed til Chri

stianshavn paa den Plads, hvor det endnu den Dag idag har

hjemme.

Under alle disse Omskiftelser og Forandringer beholdt Toldbod-

Vinhus uanfæ gtet sin Plads, og dets Saga var først ude langt ind

i det 19de Aarhundrede.

Det er en Selvfølge, a t Aarene 1801 og 1807 bragte en læn

gere Stagnation i Havnens og Toldbodens Virksomhed, og de sør

gelige Forhold varede ved til lienimod 1840, et Tidspunkt, der

betegner en Fremgang, der stadig har væ ret stigende, og som fra

sin Begyndelse vel nok maa siges a t skyldes den forøgede Skibs

fart, som D a m p s k ib e n e bragte. Det var en Begivenhed af

Rang, da Rygtet bredte sig om, a t det første Dampskib,

ale-

d o n ia , var under Opsejling, kommende fra England, hvor det var

bygget. Den 21. Maj 1819 var Toldboden sort af Mennesker, der

nysgerrigt stirrede ud paa det m irakuløse Syn af et Skib, der

bevægede sig gennem V andet uden Sejl, og som udspyede store

Røgsøjler fra det lange Skorstensrør og piskede Bølgerne til Skum

med sine Hjul.

fecit Eckersberg.

Udsigt over Toldboden 1804 til O-’ogsværftet.

Overlæge H alks Samling;

om trent hvor Havnevæsenets Bygning nu ligger, fandtes nogle ret

prim itive Vagtbarakker.

I Slutningen af det 18de Aarhundrede blev altsaa de Udvidel

ser foretagne, som Tidens Krav nødvendiggjorde. En glimrende

Handelsperiode var i Anmarsch. Gennem en Række af Aar havde

Fremgangen i Trafiken og Handelens Udvikling væ ret i stadig

Stigning, og der var nu en følelig Mangel paa Pakhuse og Op

lagsplads baade i Havnen og paa Toldboden. I S tr u e n s e e havde

Handel og Skibsfart en udmæ rket forstaaende og fremsynet Støtte,

og i 1769 fremkom et Forslag om at indrette en rummelig P ak

husplads paa det Areal, hvor nu Kieler-, Vestindisk-, Gule- og

Blaa. Pakhus ligger. Der skulde anbringes en Toldvagt, men

iøvrigt skulde hele den indhegnede Plads være fri for Toldkon

trol og Toldopsyn — altsaa en Art Frihavn. Men saa strandede

Planen paa forskellige Skær. Vejen var im idlertid hermed an

vist, og kort efter tog baade Regering og store Købmænd Sagen

i deres Haand, og man opførte da — under Professor H a rs-

d o r f f — først den Bygning, der nu kendes under Navn af K ie

le r P a k h u s , derpaa blev den forrige botaniske Have udlagt til

Oplagspladser, med Undtagelse dog af et Areal ud mod Amalie-

gade, hvor nu Toldkammerbygningen med dens Læsseramper fin

des, og hvor man indrettede en Ridebane for det Kgl. Artilleri-

Corps, ligesom et Areal Syd for Ridebanen overdroges til det

vestindiske Handelskompagni til Brug.

Omtrent sam tidig med Kieler- og Vestindisk Pakhus opførtes

inden Aarhundredets Udgang det ene store Pakhus efter det

andet, Bygninger, som findes endnu, — først det G ule, dernæst

H ilst af et tusindstemm igt Jubelraab kastede det mærkværdige

Fartøj Anker, og man flokkedes omkring det for rigtig at tage

det i Øjesyn. Det var købt af Grosserer L. N. H v id t og et Par

andre Handelsherrer og foreløbig bestem t til a t gøre Farten mel

lem København og Kiel. Dets Størrelse var dog just ikke impo

nerende, dets Skrog var højt og bredt og laa højt paa Vandet,

og dets Maskine var kun paa 30 Hestes Kraft. Men — som

Paludan-M iiller siger — hvad har Magt i Livet som det første.

Det første Dampskib! Er det saa underligt, at det i lang Tid

hørte til Københavnernes Hovedforlystelser, navnlig paa Søn

dagene, at se Dampskibet komme og gaa?

Naar „Caledonia“s ankommende fremmede Passagerer i Jolle1

var sat i Land ved Slæbestedet, faldt deres Blik først paa de

lave, baraklignende Bygninger med Vagten, hvor de vær’sgod

havde at melde sig, og naar de kom udenfor Toldboden, havde

de paa venstre Haand foruden Toldbod-Vinhus en Række falde

færdige Træboder, der strak te sig til H jørnet af Amaliegade nie

Udsalg af Proviant og alle Slags Fornødenheder for Søfolk. La.

os haabe, at de ligesom Københavnerne har væ ret

n ø js o m m e i

deres Fordringer!

I 1833, da der — om end kun saare sm aat — paany var be

gyndt at komme Liv i Københavns Handel og dermed ogsaa paj1

Toldbodens Enemærker, blev der foretaget store Arbejder pa<

Toldbodpladsen og Toldkammerbygningen. Ved denne

Lejlighec

blev der i Toldbodbygningen ud mod Toldbodplads opsat et 1

og derover Frederik den 6tes N avnetræk i Gavlen, hvis Ldseen

sikkért ‘endnu er levende i Mangfoldiges Erindring, idet der

1 2 6