157 / 295
2. AARGANG N
r
. 13
Sted i St. Kongensgade. — Vort Billede Side 152 viser Indgangen
fra St. Kongensgade til Marmorpladsen, som den saa ud i mang
foldige Aar, da den ufuldførte Kirke henlaa som en overbegroet
Ruinmasse, indtil Finansministeriet i 1874 solgte Ruinen til da
værende Etatsraad T i e t g e n med Forpligtelse til at gennemføre
Kirkens endelige Opførelse.
Dengang Frederik den 5te i .1749 havde bestemt, at Kvarteret
Øst for Bredgade skulde udlægges med lige, brede Gader og bebygges
1 JULI 1916
H u s ’s B e v a r e l s e g e n n e m t r e A a r h u n d r e d er og i T a k n e m
l i g h e d mod Gu d, n e d l a g de D a n m a r k s og N o r g e s K o n g e
F r e d e r i k d e n 5 te d e n f ø r s t e S t e n t i l d e t t e T em p e l.
Udgravninger og Piloteringsarbejdet blev nu paabegyndt, og
efter Planen skulde Kirken være en Rotunde med Kuppel, Por
taler og to Taarne i Rotundens Tværakse og opføres af Sand og
Mursten. Men ved en Resolution fire Aar efter bestemtes det,
at Murene baade ud- og indvendig skulde beklædes med norsk
FØR OG NU
med pyntelige Huse, maatte den nye Bydel selvfølgelig ogsaa
have sin Kirke, der i Skønhed og Pragt skulde overgaa Byens
andre Kirker. Til Kirkegrund udvalgtes da en Del af Char
lotte Amalies Have lige for Amalienborg Slotsplads og den pro
jekterede Frederiksgade, der var den unge Bydels Centrum. Og
da det var Bygmesteren E i g t v e d , som havde lagt Planen til
alle de paagældende Forandringer og allerede havde opført flere
af det nye Kvarters Pragtbygninger, laa det nær ogsaa at udvælge
ham til Kirkens Bygmester.
Denne Kirke skulde tjene den oldenborgske Kongestamme til
Forherligelse, og ved den højtidelige Grundstensnedlæggelse den
30. Okt. 1749 nedlagdes da ogsaa en Mønt med følgende Indskrift
affattet paa Latin: T il E r i n d r i n g om d e t kgl. O l d e n b o r g s k e
Mai mor. I Mellemtiden havde der imidlertid yttret sig en Del
Opposition mod Eigtved’s Udkast, som man sendte til Paris for
at faa den underkastet den mest kompetente kunstneriske Bedøm
melse, hvoraf Resultatet blev det, at han udarbejdede forskellige
nye Planer, af hvilke man antog en, — men kort efter afgik
Eigtved ved Døden, i 1754, hvorpaa hans Arbejde fortsattes, om
end kun meget sendrægtigt, af Bygmestrene T h u r a h og A n th o n .
Men Arbejdet tilfredstillede ikke, og det varede derfor ikke længe,
før man indkaldte Arkitekten J a r d i n , af hvem i Aaret 1756 et
Udkast antoges, efter hvilket den paabegyndte Bygnings Funda
menter og Sidetaarne skulde bibeholdes, hvorimod Kirken skulde
have kvadratisk Form med ottesidet Hovedrum og fire runde
Kapeller i Hjørnerne. Og samtidig vedtog man den skæbnesvangre
151