159 / 295
2. AARGANG Nr. 13
FØR OG NU
1
. JULI 1916
Plan, at Kirken helt og holden skulde opføres af Marmorblokke,
en Bestemmelse, som paa Grund af sin overordentlige Kostbarhed
i Virkeligheden dødsdømte Foretagendet. Og efterat Frederik den
5te var gaaet til sine Fædre, viste det sig absolut nødvendigt at
nedsætte den aarlige Sum til Arbejdet ganske betydeligt, og i
1770 lod den egenmægtige S t r u e n s e e det rentud standse, paa et
Tidspunkt, da Centralbygningen knap var naaet 30 Fod over Jorden.
Indtil dette Øjeblik havde Foretagendet slugt det, særlig for
hine Tider, store Beløb af omtrent en !/a Million Kroner, og man
har senere, sikkert med en vis Skadefryd, beregnet, at det vilde
Men — atter blev Planen opgivet, væsentlig paa Grund af Hars-
dorff’s Død 1799, og fra nu af laa Murene upaaagtede hen og
blev mere og mere ødelagte, ja, man undsaa sig end ikke for at
begynde paa at bortføre Stenene til Slotskirken og andre offentlige
Bygninger, dog kun af den Del i Murværket, der efter Harsdorffs
Plan ikke skulde bevares. I Tidens Løb fremkom forskellige For
slag til Murenes Benyttelse, f. Eks. til Museum for T l i o r v a l d s e n ’s
Værker, til et stort, tidssvarende Koncertlokale, til et Monument
for Grundloven og dens Giver, — ja, endogsaa til Marmorets An
vendelse i Søndermarkens Vandbassin! Men intet af disse For-
Det ufuldførte Parti: Hjørnet af Store Kongensgade og Frederiksgade, specielt for at vise de 4 gamle Huse, hvis Ejere forhindrede Tietgen i at fuldføre
Planen ved at nægte at sælge Husene til ham. Fot. af „Før og Nu“ (1916).
have medtaget akkurat
100
Aar endnu, inden Kirken var bleven
færdig, saafremt man havde fortsat, som man var begyndt, og at
den da vilde have kostet henved 17 Mill. Kroner.
Efter Struense’s Fald blev det foreslaaet at fortsætte Bygningen
med Stadbygmester R o s e n b e r g som Leder, men ved nærmere
Eftersyn manglede man de nødvendige Kontanter og nøjedes da
med at overdække de opførte Murværker med Brædder for at
skaane dem mod Vind og Vejr og — at vente paa bedre Tider.
De lod vente længe.
Endelig i 1795, da København havde mistet Nicolaj Kirke efter
Branden, blev der paany Tale om Marmorkirkens Opførelse efter
et af H a r s d o r f f udarbejdet og noget modificeret Projekt, idet
Rotunden og Kuplen skulde bibeholdes og Sidetaarnene bortfalde.
slag førte til andet Resultat end det negative, at Marmorkirkens
Plads henlaa som en ukrudtbevokset Stendynge Aartier efter
Aartier som en Skamplet paa Byen — en offentlig Skandale! Og
antagelig har Frederik den 5te vendt sig i sin Kongegrav. Det
var hans stolte Projekt om en Kirke, hvis Lige ikke var set!
Da var det omsider, at T i e t g e n , med sit rige Initiativ og sin
Kæmpevilje og sejge Energi, i 1874 traadte til som Kirkens frel
sende Engel. Han fik Ministeriets Approbation til sine Planer,
hvorpaa han henvendte sig til Arkitekten M e l d a h l , efter hvis
Projekt man agtede at benytte det Murværk, som var opført, og
at udlægge de omliggende Grunde til smuk og stilfuld Bebyggelse,
saa at Kirken og dens Omgivelser kunde danne en harmonisk
og arkitektonisk skøn Helhed. Og den 19. August 1894, 145 Aar
153