92 / 295
15. APRIL 1916
FØR OG NU
2. AARGANG N
r
. 8
Min høje Konge! Skøndt mit Blik ej
ser
Din ædle Skikkelse, det Højheds Præg,
Der troner paa Din Pande, og de Træk,
Du arved’ fra Din kongelige Slægt, —
Saa føler jeg Din Nærhed dog, o Herre,
Som jeg kan fole Solens milde Varme,
Skøndt ej m it Øje ser dens gyldne
Glans,
Og som jeg sporer Blomstens fine Duft,
Skøndt aldrig jeg har set dens Form
og Farve. —
Arbejdet for Blindesagen i Danmark
har nu fejret sit hundredaarige Jubi
læum, og rig er den Velsignelse, der
fra B lindeinstitutet paa Kastelsvejen
— under M o ld e n h a v v e r’s og den nu
værende Forstander, PI e s n e r ’s, ud
mærkede Førerskab — har bredt sig ud
over Landet. Hvad Ch r. R ic h a r d t
sang i sin K antate ved det nuværende
Instituts 25aarige Jubilæum i 1888, har
ogsaa E ftertiden kunnet sande:
Det gode Værk, hvis Grund blev lagt
Med kærlig Hu, med ærlig Agt
I Sjette Fred’riks Dage, —
Det fik med Tiden Væxt og Magt,
Sin faste Borg, sin Fanevagt,
I Ly af disse Tage! — —
Lad os med det samme meddele et Par Ord om D ø v stum m e -
i n s t i t u t e t , hvis Navn og Virksomhed i den almindelige Bevidst
hed er kn y ttet nær til B lindeinstitutets, rimeligvis fordi de to
Anstalter — forøvrigt ved et Spil af Skæbnen! — er kommen
til at ligge som Naboer og gode Venner um iddelbart op til hinanden.
Af de to Institutioner er Døvstumme-
institutet, hvad formodentlig de færre-
ste véd, baade den ældste og den, der
først fik Plads paa Kastelsvejen. Det
oprettedes nemlig allerede i 1807 og
havde dengang sine Lokaler i Storm
gade, i den nuværende Tandhogeskoles
Ejendom.
I Aaret 1839 flyttedes Døvstumme-
in stitu tet ud paa Kastelsvejen paa en
Jordlod, der blev arvefæ stet af Magi
straten og overlodes det til Afbenyt
telse til — evig Tid. Som vi ovenfor
har set, stod derimod først i 1858
B lindeinstitutets Bygning paa Kastels
vejen færdig til Afbenyttelse.
Døvstummeinstitutets forhenværende
Forstandere — Dr. C a s tb e rg , Pastor
S ch o u , Professor H e ib e r g og Pastor
M al lin g -H a n se n (Skrivekuglens Op
finder) — bør hver for sig mindes med
Tak, og hvad Institutets nuværende
Forstander, Pastor Fr. H e ib e r g an-
gaar, bør det noteres, at han under
sin dygtige og samvittighedsfulde Le
delse har indlagt sig en særlig og udmæ rket Fortjeneste ved
Oprettelsen af P r æ s te e m b e d e r fo r D ø v s tu m m e og ikke
mindre ved Oprettelsen af „ S ta te n s I n s t i t u t fo r T a l e l i d e n d e “,
der skyldes hans levende Interesse for Sagen.
Ad Vejen, som fra B lindeinstitutet førte til Langelinies Pro
menade (se Side (57!) nærmer vi os paany til Sundet og fo rt
sæ tter vor Gang ad denne Promenade (se Billedet Side (56!), ind
til vi ved Alléens Ende et Øjeblik standser foran den store
m ilitære B adeanstalt, hvorefter vi drejer tilvenstre opad den
diminutive Bakke, som i Reglen var det Maal de Spadserende,
der kom fra Byen, havde sat sig, og vi staar da ved Begyndelsen
Langelinie forinden Frihavnens Etablering; fra den paa Bil
ledet i Baggrunden fremskudte Pynt begyndte Opfyldningen
af Sundet; der hvor Pynten ligger er omtrent Baadehavnens
nuværende Plads. Paa Pynten laa i mange Aar et Badehus
med Bro, hvortil Private havde Adgang.
Den foroven omtalte Pynt med Badehuset, — i Baggrunden Kalkbrænderiet og Svanemøllen, Charlottenlund Skov og Skovshoved Havn, Billedet stammer
fra 1830erne, forinden Langelinie var offentlig Spadserevej. — Tilhører Kraks Vejviser.