Previous Page  95 / 295 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 295 Next Page
Page Background

2. AARGANG NR. 8

FØR OG NU

15. APRIL 1916

Fra S trandp rom enad en o v e r L a n g elin ie.

E

fter vort Besøg i den navnkundige

„Gassens

Have“ og efter

at have redegjort for den pietetsløse Udbytning, for hvilken

man har udsat disse skønne og minderige Steder, begiver vi os

nu tilbage fra Strandpromenaden, kommer a tte r forbi E n g e l-

b r e c h t ’s og B e c h ’s berømmelige B adeanstalter og drejer ved

„ C 'h r is tia n s g a v e “, der, som en sørgelig Levning af Fortidens

Herlighed, endnu den Dag idag ligger paa sin gamle, men hæs­

ligt forsømte Plads, tilhøjre ned ad den smukke, løvbeskyggede

„Kastelsvej“ (se B illedet Side 68!).

Og kort efter staar vi foran B l i n d e in s t i t u t e t s og Døv-

s t u m m e i n s t i t u t e t s store Bygninger.

Ogsaa her bliver den, der mindes Fortiden, slaaet af den de­

primerende Forskel mellem før og nu.

Ligesom V illaen „ C 'h r is tia n s g a v e “ (se Billedet Side 70 i „Før

og Nu“ for 15de Marts!) ligger B lindeinstitutet nu forsænket i et

drevet Spot med Blindheden, oprørte ham i den Grad, a t han

ikke hvilede, før han havde udfundet Midlerne til at forbedre

disse Staklers baade aandelige og m aterielle Kaar.

R esultatet af sine ivrige Bestræbelser forelagde han for det

filantropiske Selskab i Paris, og fra det Øjeblik var Sagen bragt

i sikker Havn.

T rangen til a t fremme Blindes Velfærd bredte sig h u rtig t fra

Paris til Europas, øvrige Storbyer, til Berlin og Petersborg, til

Liverpool, Edinburgh, London og Wien, til Stockholm, Amsterdam

og Zürich.

Og endelig — i A aret 1811 — naar Bevægelsen ogsaa til D an­

mark. I Selskabet „ K jæ d e n “s Forhandlingsprotokol meddeles

under Datoen 1. Juni 1811, at man har organiseret et In stitu t for

Blinde. „Det er o p rettet,“ hedder det, „af et Selskab af vel-

meenende Borgere og Borgerinder, und erstø ttet og beskjæ rm et af

Landets Fader, Frederik den S jette.“

Og „den 10. Juni begyndte In stitu tet sin Gænge udi dets til

pinx I. la Cour.

Hul som en levende Anklage mod den Mangel paa Omtanke og

Skønhedssans, man har vist ved Omreguleringen af dette i tid ­

ligere Tid saa enestaaende smukke Terræn.

Hvor passede dog ikke B lindeinstitutet, som vi husker det fra

vore Barndomsdage, fortræ ffeligt ind i den skønne Idyl, som det

dér laa omgivet af Mark og Eng og P ark i Ly under Kastels­

vejens hundredaarige, skyggende Træer! Og nu, — et Vræng­

billede af svundne Tiders H erlighed! — — — —

B lindeinstitutet! Det klinger næsten utroligt, men dog er det

vitterlig Sandhed, at før henimod Slutningen af det attende Aar-

hundrede var der i Europa Intetsomhelst gjort for a t lette de

ulykkelige Blinde den tunge Byrde, der uforskyldt var lagt paa

dem. Det hørte derfor til de store Sjeldenheder, at en Blind

formaaede at indtage en Stilling i Samfundet eller at gøre sig

bemæ rket ved T alent og Dygtighed.

Det var saaledes en saare vigtig Erobring for Civilisationen, da

det første B lindeinstitut i 1784 oprettedes i Paris, og Navnet

— V a le n ti n H a iiy — paa den Mand, der undfangede Tanken

om at støtte og hjælpe disse N aturens Stedbørn fortjener, langt

fremfor mange andre Navne, at bevares fra Forglemmelse.

Tanken, fortæ ller han selv, opstod hos ham, da han overværede

en O rkesterkoncert, ved hvilken en halv Snes Blinde udførte Mu-

siken. Den Raalied, med hvilken der ved denne Lejlighed blev

T ilh. R aadlm snm seet.

Leje havende Værelse i Aabenraa Nr. 248“, foreløbig kun med

10 Blinde under dets Forsorg.

Kongen gav Tilladelse til, at In stitu tet kaldtes „Kongeligt“, og

han lovede det sin allernaadigste Beskærmelse, og blandt de for­

tjenstfulde Mænd, der fra Begyndelsen tog Sagen i deres stærke

Hænder, bør Overkammerherre H a u c h og Professor B ro rs o n

nævnes med Hæder.

Det vilde jo føre alt for vidt, om vi her gik i D etailler. Men

vi tror, a t vore Læsere vil have Interesse af at se de Linier,

hvorefter Blindesagen i Tidernes Løb førtes frem i vort Fædre­

land, angivne i store Træk.

Lærefagene i B lindeinstitutets Skole var fra Begyndelsen

Religion, Regning, Historie, Geografi, Naturhistorie, Musik og

Haandarbejde. Musikundervisningen, der selvsagt m aatte blive

til stor Velsignelse og Opmuntring, om fattede Fløjte og K la­

rinetspil, senere Violinspil og i enkelte Tilfælde Orgelspil.

Først i 1858, da Kapelmusikus V a ld . S c h iø t t knyttedes til In ­

stitu tet, fik ogsaa K laverspillet sin store Betydning, og hvad

Schiøtt overhovedet i sit lange, arbejdsomme Liv virkede for

Blindesagen i Danmark, kan vanskeligt vurderes højt nok.

E fterhaanden steg Interessen for de Blindes Velfærd ogsaa i

den store Befolkning. Det er i saa Henseende betegnende, at

det Kgl. T heater i lange Tider gav en aarlig Forestilling, hvis

Rosenvænget ved Vintertid med Skovgaards og Marstrands Villaer 1862.

8 5