95 / 295
2. AARGANG NR. 8
FØR OG NU
15. APRIL 1916
Fra S trandp rom enad en o v e r L a n g elin ie.
E
fter vort Besøg i den navnkundige
„Gassens
Have“ og efter
at have redegjort for den pietetsløse Udbytning, for hvilken
man har udsat disse skønne og minderige Steder, begiver vi os
nu tilbage fra Strandpromenaden, kommer a tte r forbi E n g e l-
b r e c h t ’s og B e c h ’s berømmelige B adeanstalter og drejer ved
„ C 'h r is tia n s g a v e “, der, som en sørgelig Levning af Fortidens
Herlighed, endnu den Dag idag ligger paa sin gamle, men hæs
ligt forsømte Plads, tilhøjre ned ad den smukke, løvbeskyggede
„Kastelsvej“ (se B illedet Side 68!).
Og kort efter staar vi foran B l i n d e in s t i t u t e t s og Døv-
s t u m m e i n s t i t u t e t s store Bygninger.
Ogsaa her bliver den, der mindes Fortiden, slaaet af den de
primerende Forskel mellem før og nu.
Ligesom V illaen „ C 'h r is tia n s g a v e “ (se Billedet Side 70 i „Før
og Nu“ for 15de Marts!) ligger B lindeinstitutet nu forsænket i et
drevet Spot med Blindheden, oprørte ham i den Grad, a t han
ikke hvilede, før han havde udfundet Midlerne til at forbedre
disse Staklers baade aandelige og m aterielle Kaar.
R esultatet af sine ivrige Bestræbelser forelagde han for det
filantropiske Selskab i Paris, og fra det Øjeblik var Sagen bragt
i sikker Havn.
T rangen til a t fremme Blindes Velfærd bredte sig h u rtig t fra
Paris til Europas, øvrige Storbyer, til Berlin og Petersborg, til
Liverpool, Edinburgh, London og Wien, til Stockholm, Amsterdam
og Zürich.
Og endelig — i A aret 1811 — naar Bevægelsen ogsaa til D an
mark. I Selskabet „ K jæ d e n “s Forhandlingsprotokol meddeles
under Datoen 1. Juni 1811, at man har organiseret et In stitu t for
Blinde. „Det er o p rettet,“ hedder det, „af et Selskab af vel-
meenende Borgere og Borgerinder, und erstø ttet og beskjæ rm et af
Landets Fader, Frederik den S jette.“
Og „den 10. Juni begyndte In stitu tet sin Gænge udi dets til
pinx I. la Cour.
Hul som en levende Anklage mod den Mangel paa Omtanke og
Skønhedssans, man har vist ved Omreguleringen af dette i tid
ligere Tid saa enestaaende smukke Terræn.
Hvor passede dog ikke B lindeinstitutet, som vi husker det fra
vore Barndomsdage, fortræ ffeligt ind i den skønne Idyl, som det
dér laa omgivet af Mark og Eng og P ark i Ly under Kastels
vejens hundredaarige, skyggende Træer! Og nu, — et Vræng
billede af svundne Tiders H erlighed! — — — —
B lindeinstitutet! Det klinger næsten utroligt, men dog er det
vitterlig Sandhed, at før henimod Slutningen af det attende Aar-
hundrede var der i Europa Intetsomhelst gjort for a t lette de
ulykkelige Blinde den tunge Byrde, der uforskyldt var lagt paa
dem. Det hørte derfor til de store Sjeldenheder, at en Blind
formaaede at indtage en Stilling i Samfundet eller at gøre sig
bemæ rket ved T alent og Dygtighed.
Det var saaledes en saare vigtig Erobring for Civilisationen, da
det første B lindeinstitut i 1784 oprettedes i Paris, og Navnet
— V a le n ti n H a iiy — paa den Mand, der undfangede Tanken
om at støtte og hjælpe disse N aturens Stedbørn fortjener, langt
fremfor mange andre Navne, at bevares fra Forglemmelse.
Tanken, fortæ ller han selv, opstod hos ham, da han overværede
en O rkesterkoncert, ved hvilken en halv Snes Blinde udførte Mu-
siken. Den Raalied, med hvilken der ved denne Lejlighed blev
T ilh. R aadlm snm seet.
Leje havende Værelse i Aabenraa Nr. 248“, foreløbig kun med
10 Blinde under dets Forsorg.
Kongen gav Tilladelse til, at In stitu tet kaldtes „Kongeligt“, og
han lovede det sin allernaadigste Beskærmelse, og blandt de for
tjenstfulde Mænd, der fra Begyndelsen tog Sagen i deres stærke
Hænder, bør Overkammerherre H a u c h og Professor B ro rs o n
nævnes med Hæder.
Det vilde jo føre alt for vidt, om vi her gik i D etailler. Men
vi tror, a t vore Læsere vil have Interesse af at se de Linier,
hvorefter Blindesagen i Tidernes Løb førtes frem i vort Fædre
land, angivne i store Træk.
Lærefagene i B lindeinstitutets Skole var fra Begyndelsen
Religion, Regning, Historie, Geografi, Naturhistorie, Musik og
Haandarbejde. Musikundervisningen, der selvsagt m aatte blive
til stor Velsignelse og Opmuntring, om fattede Fløjte og K la
rinetspil, senere Violinspil og i enkelte Tilfælde Orgelspil.
Først i 1858, da Kapelmusikus V a ld . S c h iø t t knyttedes til In
stitu tet, fik ogsaa K laverspillet sin store Betydning, og hvad
Schiøtt overhovedet i sit lange, arbejdsomme Liv virkede for
Blindesagen i Danmark, kan vanskeligt vurderes højt nok.
E fterhaanden steg Interessen for de Blindes Velfærd ogsaa i
den store Befolkning. Det er i saa Henseende betegnende, at
det Kgl. T heater i lange Tider gav en aarlig Forestilling, hvis
Rosenvænget ved Vintertid med Skovgaards og Marstrands Villaer 1862.
8 5