100-101 / 265
1. JUNI 1915
FØR OG NU
N
r
. 11
NR. 11
FØR OG NU
1. JUNI 1915
Raadliusbibliotheket.
Kvarteret ved Islands Brygge.
Det, der særlig falder i Øjnene naar man
s'e.r paa vort Havnekort af 1912, der er an
bragt som Kalke over Kortet for 1889 i
Bladets Nr. 8 for 15. April, er den store
Landvinding paa Amager Syd for Lange
bro.
Denne nye Bydel blev til paa samme
Maade som Christianshavn, ved at man
fyldte Jord i Vandet. Ideen var denne Gang
Havnedirektør H. C. V. Mø 11e r s. Vandarea
let tilhørte Staten og solgtes til Akties. Chri
stianshavns Oplagspladser, som derefter lod
det opfylde og anlagde Gader m. m. Op
fyldningen paabegyndtes 1904 og foregik
ved Sanddampere, som hentede Sand og Jord
ved Sugning ud for Amager.
I Aaret 1905 købtes den første Byggegrund,
af Murermester Carl Kohier. Det var Hjørne
grunden ved den nye Langebro, hvorpaa der
opførtes et Bygningskompleks med Thorvald
G u n d e stru p som Arkitekt.
Det næste Hus ved Islands Brygge ejes
af Murermester N. Toxværd, og er tegnet
af samme Arkitekt. Tredie Hus tilhører
Murermester Harald Petersen, fjerde Hus et
Aktieselskab og det femte Em. Hiiffeldt. (Se
Panoramaet forneden).
Det nye Kvarter fik islandske og færøislce
get praktisk an. Det var med Prisstigningen
paa Livsfornødenhederne blevet for dyrt for
Nygifte og enlige Personer af Forretnings-
standen og den yngste, lavt lønnede Em
bedsstand at faa nogenlunde „standsmæssige“
Boliger i den gamle By. Kravet lød paa 2
og 3 Værelses-Lejligheder, der for en rime
lig Leje bød Nutidens Bekvemmeligheder.
Medens de første fire Huse indeholdt 5 og
4 Værelses-Lejligheder, fik Resten 2 og 3
Værelser. Kvarteret s;ges at have de største
og bedst indrettede 2 Værelses-Lejligheder
i København. Desuden har alle Karréer én
stor Gaard, som er beplantet, saaledes at
der ikke her findes de snevre, mørke Gaarde,
som i Byens ældre, tæt befolkede Kvar
terer.
En K irk e vil i Løbet af Sommeren blive
bygget i Kvarteret efter Tegning af Arki
tekterne Kristen Gording og Fr. Appel. Dens
Beliggenhed bliver Hjørnet af Snorres- og
Halfdansgade og den skal hedde H ans
T a u sen s K irk en . Sidste 2den Paaskedag
blev Grundstenen nedlagt af Biskop Osten-
feld. Grundstenen var en Blok fra den
gamle Nikolai Kirke, hvor Hans Tausen i
sin Tid prædikede.
*9
„V u e “ o v e r d e n g a m le L a n g e b ro (tilv e n s tre ), C h ristian shav n s Vold (i M idten) og d en n y e L a n g e b ro u n d e r O p fø re lse (1902) tilh ø jre .
Navne, først Kajgaden der kom til at hedde
„Islands Brygge“ og dernæst de andre Ga
der: Thorshavnsgade, Reykjaviksgade, Njals-
gade o. s. v.
Alan regnede vist egentlig med, at der
langs med dette Parti af den udvidede Havn
skulde lægge sig Fabriker og større Vare
lagre, som Dampskibene kunde lægge lige
til. Fremmede Søfolk var i sin Tid meget
forbavsede over, at
Havnega.desaa godt som
udelukkende blev bebygget med almindelige
Beboelseshuse. Alen København er nu en
Gang ikke — endnu — nogen udpræget In
dustriby. Imidlertid kom der dog efter-
haanden nogle Fabriker paa den sydlige Del
af det foreløbig opfyldte Vandareal: Tænd
stikfabriken, Sukkervarefabriken, A. S. Abild-
gaard, Glycerinfabrik og, lige ved Kajen med
Anlægsplads for Dampskibe, Østasiatisk
Kompagnis Soyakagefabrik.
Ligesom paa den ligeoverfor liggende
„Kalvebod Brygge“, er der paa „Islands
Brygge“ anlagt Kul- og Vareoplagspladser.
De indehaves af Firmaerne Københavns Kul
og Kokes-Kompagni, Conrad Jensen & Søn,
Evers & Co., Carl Nordstrand, Carl Nielsen
og T. Christoffersens Eftfl.
Arkitekt Gundestrup, der, som anført, teg
nede de første Huse i det fra Havet ind
vundne Kvarter, havde grebet Opgaven me„ V u e“ o v e r d e n n y e L a n g e b ro (tilv e n stre ), Isla n d s
B rygge-K varter*
o g (tilh ø jre) S o y a fa b rik e n - 1915. - F o to g ra fe re t af „ F ø r o g N u“.