98 / 265
1. JUNI 1915
FØR OG NU
Arsenal-Øen og endelig kommer i Forgrun
den til Højre Artilleriets Magasiner i Prin
sessegade, som hører til Baadsmandsstrædes
Kaserne.
4de og 5te Side optages af to fotografiske
Gengivelser af Christianshavn og Amager,
set fra Kalvebod Brygge. Det øverste, som
velvilligst er udlaant til os af Raadhusbiblio-
teket, viser den gamle Langebro og det
lange gamle Pakhus paa Applebyes Plads,
som nylig er forsvundet for at give Plads
for Sukkerfabrikkernes nye Bygningskom
pleks. Endvidere ses Fischers „Bomhus“
medTelttagene over Beværtningsbordene ved
Volden, i Midten Kalvebod Bastion og ende-
ligtilHøjre den nye Langebro underOpførelse.
Paa Billedet forneden, som er fotografe
ret til dette Numer af Bladet, ses et Stykke
af Kalvebod Bastion og et Parti af den
nye Langebro til Venstre og derefter hele
det ved Islands Brygge liggende Parti af
det nye, paa opfyldt Terræn byggede Kvar
ter, som beskrives andet Steds i Bladet.
Paa Bladets 6te Side bringer vi et sjæl
dent og interessant Fotografi taget fra Vor
Frelsers Kirkes Taarn, ud over Amager for
ca. 50 Aar siden. Som man ser, har Ama
ger straks udenfor Volden en absolut land
lig Karakter, der er ingen store Bygninger,
hvad der heller ikke var langt senere mod
Nntiden, fordi der af militære Grunde ikke
maatte bygges Huse udover 1 Etage inden
for en bestemt „Demarkationslinie“, der
først for faa Aar siden blev ophævet. Paa
Billedet ser man to Aløller, den, der ligger
længst til Venstre, hed „Store Mølle“ og
erhvervedes i 1881 af Firmaet L. P. Holm
blad, som nedbrød Aløllen og indrettede
Bygningen til Sæbefabrik. Den anden Alølle
stod endnu omkring Aar 1890 og var Ben
mølle for Holmblads Fabriker, siden ned-
_lagdes den. Selve Aløllen nedbrødes, men
Underdelen blev staaende som et kuriøst
Taarn, hvori der er en Beværtning, der
hedder „Mølle-Cafeen“.
Billedet øverst paa næste Side viser
Udsigten sammesteds fra saaledes som den
er nu, fotograferet til dette Numer af „Før og
Nu“. Man lægger allerførst Mærke til, at
der straks til Højre i den nuværende Ama
gerbrogade, naar man har paseret Stads
graven, er opstaaet et nyt Kvarter med
Storstadshuse.
Efter at „Demarkations
linien“, som ovenfor omtalt, var opgivet,
fordi der til Erstatning for Christianshavns
Vold var anlagt Fæstningsværker længere
ude ved Amagers Kyst, paabegyndtes denne
Bebyggelse i Aaret 1912 af „Aktieselskabet
Amagerbro“ ved Hr. V a ld . V. Dan som
Arkitekt. Der laa et gammelt landligt
Hus ved Navn „Haabet“, og efter dette fik
den første Bygningskarré Navn. Bebyggel
sen er fortsat af samme Selskab med
Hr. \ Taldemar S chm id t, som Arkitekt. Hu
sene h a r;3, 4 og 5, Værelsers Lejligheder,
komfortabelt udstyret og gennemgaaende
til noget højere Leje er.d Kvateret ved Is
lands Brygge.
Ved en Konkurrence blandt Publikum fik
dette nye- Kvar.ter nogle poetiske Gade
navne, som var lidt udenfor det alminde
lige. nForuden Amagerbrogade hedder de
nye Gader;Linden, Ved Amagerport, Under
Elmene, Majporten, Æblestien, Kongedybet
og Hollænderdybet.
Af andet Nyt i dette Billede vil man til
Venstre . for de nye store Huse finde Ama
gerbanens Hovedstation, som aabnedes for
Trafiken den 17; Juli 1907, og bagude viser
den lille Samling af Storstadshuse, hvor
stærkt Byen i de senere Aar har udvidet
sig,ad denne Kant.
Nederst paa 6te og 7de Side ses Udsigten
fra Vor Frelsers Kirketaarn til den modsatte
Side, over Havnen. Alellem disse to Billeder
ligger et Tidsrum af ca. 30 Aar, hvor der
forøvrigt ikke for det Parti af Christians
havn, som Billederne omfatter, er sket større
Forandringer.
Paa Københavnssiden er Frihavnen kom
met til (anlagt 1891—94). Dens Bygninger
skimtes paa Billedet paa 7de Side til
Højre for Frederikskirkens Kuppel. Ved Told
boden er kommet de ny Frilagerbygninger
(1893) og mellem Frederikskirken og Kvæst
husbroen ses Kuplen paa de Brockske Han
delsskoler paa Hjørnet af St. Annæ Plads
og ny Toldbodgade (1890).
Holder vi os til det ældste Fotografi (6te
Side), ser vi i Mellemgrunden til Højre Grøn
landske Handels Pakhus og bag ved
dette Flaadens Leje. Til Venstre herfor,
omtrent midt i Billedet, ligger det gamle
Pakhus paa Wilders Plads, ved Siden af
hvilket „Københavns Flydedok“, som nu
optager en Del af Pladsen, har opført den
store Kontor- og Lagerbygning, med den
runde Gavl, som ses paa det yngste Foto
grafi (7de Side).
Til A^enstre for dette
Pakhus ses de gamle kendte Bygninger,
som benyttes af Brødr. Jacobsen paa
Wilders Plads og tæt til Venstre derfra lig
ger Sømandshjemmet.
I Forgrunden til
Højre ses Søkvæsthusets Facade ud til
Christianshavns Kanal.
I Beskrivelsen af Udsigten fra Vor Frel
sers Kirketaarn over Amager er berørt de
H o lm b la d sk e Virksomheder. Vi kommer
her til et Slægtnavn, der har været knyt
tet dels til Christianshavn (den i et tid li
gere Nr. omtalte Stearinlysfabrik i Vold
gade) og dels til Amagerbro, hvor nu Jern
banestationen og det nye Beboelseskvarter
har rejst sig ved de forhenværende Møller
„Store Alølle“ og „Benmøllen“.
Slægten Holmblad stammer fra Sverige,
idet en Farver Jacob H. indvandrede her
til fra dette Land for godt halvandet Hun
drede Aar siden.
Jacob H.’s Søn Laur. H. fortsatte Farve
riet og efterlod sig 3 Sønner.
Den ene
overtog Farveriet, en anden anlagde Fa
brik for Lak, Lim, Sæbe og Spillekort og
den tredie en Alelmølle paa Hjørnet af St.
Pederstræde og Nørrevold, som en af de
første her i Landet der blev drevet ved Damp.
Men mest bekendt blev Sønnen af den
ovenfor nævnte Lak-, Lim-, Sæbe- og Spille
kortfabrikant: L a u r itz P e t e r Holm b la d ,
som fødtes den 8. Juli 1815. Han blev i
1837 polyteknisk Kandidat, men maatte
derefter opgive videre Studier for i en Al
der af 22 Aar at overtage Bestyrelsen af
Fabrikerne, for sin Moder, da Faderen Agent
Jacob H. var død.
Fabrikken laa den Gang paa Hjørnet af
Gothersgade og St. Regnegade og herfra
udgik i mange Aar de kendte Spillekort —
„Holmblads Salmebog“, som Folkevittighe-
den havde døbt dem. Der var mange, som
efter Fabrikens Nedlæggelse for ca. 30 Aar
siden, daarligt kunde „kende“ Kortene fordi
de havde andre Konger, Damer og Knægte
end de Holmbladske, som man nu en Gang
havde vænnet sig til, og et Firma i Bran
chen sikrede sig derfor Tegningerne, saale
des at Kort med de gamle kendte Billeder
findes i Handelen endnu.
I 1841 oprettede Holmblad et Tran kogeri,
og da Moderen i 1842 overdrog ham Fabri
kerne, udfoldede hans medfødte Virkelyst
sig i større Maal. Nu kom bl. a. det be
kendte Lysestøberi, hvorfra de første af de
bekendte Stearinlys, der i saa mange Aar
skulde beherske det hjemlige Alarked, ud
gik i Febr. 1843. I 1845 anlagde Holmblad
en Dampoljemølle paa Amager.
L. P. Holmblad, der fik Titel af Etats-
raad, kom efterhaanden med i snart sagt
alle Landets betydeligste Virksomheder,
foruden at han var Borgerrepræsentant,
var han Aledlem af Sø- og Handelsretten,
Kurator for Vaisenhuset m. m. Han sad i
Privatbankens Bankraad, i Bestyrelsen for
Store nordiske Telegrafselskab, for Bur
meister & Wain, de danske Sukkerfabriker,
var med i Søforsikrings- og Brandforsik
ringsselskaber, i Switzers Bjergnings-Entre
prise — og alt dette ikke som en Figur,
der blot skulde pynte og vække Tillid, men
som en dygtig, ihærdig Arbejdskraft.
Øen Amager, hvor han havde valgt at
bo og hvorfra han holdt AUrksomhedens
Traade i sin Haand, omfattede han med
megen Kærlighed og gav rige Gaver til
dens Asyler, Skoler og Kirker. Han døde den
18. Novbr., 1890. Dødsboet blev opgjort til 8
Millioner Kr. En Gade bærer nu hans Navn.
En af hans mest kendte Sønner var Gros
serer, græsk Generalkonsul J u liu s H olm -
b la d , der blev en af Cheferne for det store
Handelshus J. P. S u h r& S ø n paa Gammel
torv. En ualmindelig smuk og statelig
Mand, personlig Ven af Kong Georg af Græ
kenland. Han døde i en forholdsvis ung
Alder af en Hjærtesygdom. Faderen, der
var mest kendt blandt den store Almenhed
som Lysestøber og Spillekortfabrikant, skal
have givet ham det Eftermæle, at „noget
Lys var han ikke, men han har spillet sine
Kort godt“.
Christian IV’s Statue paa Christianshavns
Torv.
Dé fleste Københavnere er vistnok enige
om, at da Byen fik en Statue af Kong C h ri
s t ia n d en F je r d e burde den have været
opstillet paa et bedre Sted end den Afkrog
ved Nyboder, hvor den fik Plads. Opstillet
paa Amagertorv, hvor „Storkespringvandet“
er anbragt, vilde den være sikker paa at
blive set af Byens Gæster, men der er ube
strideligt ogsaa nogen Mening i de Ønsker,
Christianshavns Beboere nærer om at faa
den ud paa Torvet i den By, som den virk
somme Konge har grundlagt. Formanden
for Christianshavns Grundejerforening, Apo
teker V ic to r P e te r s e n , skrev herom i
et Tidsskrift for 2 Aar siden: „Da man i
sin Tid rejste en Statue af Christian IV,
hvad vilde da have været naturligere end
at opstille den paa Christianshavns Torv,
midt i den af ham skabte Bydel, ti Torvet
er stort og kønt og kunde ved lidt Udsmyk
ning bliver en Pryd for Kvarteret. Men i
Stedet for anbragtes den i Nyboder paa et
Sted, hvor ikke den mest forsultne Turist
faar Øje paa den. Nyboder er ganske vist
ogsaa bygget af Chr. IV, men det er kun
et Tidsspørgsmaal, naar de smaa Nyboder
huse vil forsvinde og give Plads for Byg
ninger af moderne Snit, og naar det er
sket, vil det nye Kvarter og Chr. IV ikke
længere have det mindste med hinanden at
gøre. Anderledes med Christianshavn, man
kan omkalfatre saa meget man vil dér, det
bliver dog altid den Bydel, der grundlagdes
af ham. Dér burde hans Statue have været
rejst, og den bør snarest muligt flyttes der
ud. Det samme kunde man i øvrigt gøre
ved Tordenskjolds Statue, da han har haft
sin Bopæl paa Christianshavn. De fleste
aner vel forresten ikke, at Byen har en
saadan Statue“. — Maaske har denne Idé
bedst Udsigt til at blive realiseret, hvis
Flytningen virkelig en Gang besluttes. Det
vil jo være temmelig bekosteligt at flytte
Springvandet fra Højbroplads, medens der
ingen dyre Forberedelser behøves for at
opstille Statuen paa Christianshavns Torv.
Den talentfulde, baade herhjemme og i
Udlandet meget læste Nutidsforfatter, Born
holmeren M a rtin A n d e rse n N e x ø , er,
som han oplyste forleden i en Enquête i
„Nationaltidende“, født i St. Annagade paa
Christianshavn (1869).
„Men saa er han jo slet ikke Bornholmer!
hører jeg Læseren udbryde“, skrev han. „Og
hertil svarer jeg“ — fortsatte han — „som
saa ofte før, at selv om et Føl fødes i en
Kostald, bliver der dog aldrig nogen Kalv
ud af det. For Vandrearbejdere vil Føde
stedet altid faa Præg af det tilfældige.
Hverken Far eller Mor var Københavnere ;
Far var Bornholmer af meget gammel Bon
deslægt. Mors Slægt stammer — over Fal
ster — fra Tyskland“.
— Det Christianshavn, Andersen Nexø
har skildret i „Pelle Erobreren“, „har jeg
oplevet“, siger han, „i de to første Aar af
mit Liv ; det ligger dybt i mig — under saa
meget andet — som en forunderlig Med
viden, jeg ikke kan gøre Rede for. Denne
dulgte Medviden bærer for en væsentlig
Del hele „Pelle Erobreren“ — og for Resten
ogsaa min øvrige Produktion — —“.