15. MAJ 1915
FØR OG NU
N
r
, 10
nu ganske nær til Havbunden, da holdt den
sammenpressede Luft i Klokken Vandet helt
ude af den, og gjorde det muligt at arbejde
i Grunden uden at forulempes af det om
givende Vand; ved sin Vægt holdtes den
tillige støt i Vandet, uden at give efter
for den stundom stærke Strøm.
Betragter vi Gennemsnitstegningen af
Klokken, da vil det være klart, hvorledes
Belastningen gik for
sig. Lige undet Bal-
lastjærnene, der lag
vis var opstablede og
opfyldte Rummet, ser
vi Vandbeholderen, som
for at bære den oven-
liggende Vægt var delt
ved otte Skillerum, gen
nembrudte ved runde
Aabninger, hvorved alle
Rummene staar i For
bindelse med hveran
dre; paa Billedet er de
to Skillerum synlige, et
paa hver Side af den
lange Cylinder.
Til
venstre fandtes et Rør,
der fra Vandbeholde
ren førte op langs den
udvendige
Væg
af
Klokken og endte oven
over Vandfladen med
en Hane;
aabnedes
denne, undslap Luften
i Vandbeholderen, og
Vandet strømmede da
ind gennem det lille
bøjede Rør i dennes
udvendige Væg. Dyk
kerklokken vilde alt-
saa nu haveopnaaet den
tilstrækkelige Vægt for
at kunne synke. Et
tredje Rør, som sætter
Vandbeholderen i For
bindelse med Klokkens
Indre, anvendtes naar
den atter skulde hæ
ves, idet det stærke
indvendige Lufttryk da
drev Vandet ud igen
af Beholderen.
Dykkerklokkens ful
de Højde var altsaa 38
Fod; da den daglige
Vandhøjde var 23 Fod
og Grunden til Pillerne
udhugges (5—8 Fod dybt
i Havbunden, ragede
Overdelen af Klokken
altid op over Vandfla
den, og Indgangen til
den var fri. Vi skal
nu begive os ind i den
og tage dens Indre i
nærmere Øjesyn.
Indgangen
skete
igennem en svær Jærn-
lem øverst paa Klok
ken; man kom da først
ned i et langt, smalt
Forkammer, der var
anbragt midt igennem
Klokkens øverste Del;
dets Længde var alt
saa 10 Fod, dets Bredde
derimod kun 3 Fod,
og det gav saaledes
kun Plads for en halv Snes Mennesker.
Dets Sidevægge vare forsynede med Døre,
der ligesom en Lem i Gulvet alle kunde
tillukkes tæt. Nedgangslemmen blev nu
lukket, og Forkammeret var temmelig svagt
oplyst ved Dagslyset, som sparsomt faldt
ned gennem to runde Glasruder i Loftet.
Den ene af de to Mænd, der stod for
Ud- og Indførelsen til Dykkerklokken, aab-
nede nu en Hane, hvor igennem den sam
menpressede Luft fra Klokkens Indre strøm
mede ud i Forkammeret. Det forvoldte en
ikke saa ganske ubetydelig Smerte, især i
Ørene, som en Følge af det stærke Tryk,
der hvilte paa Ens Legeme, hvilket endnu
var fyldt med den tyndere Luft ude fra.
Smerten var dog større eller mindre for de
forskellige Personer. Forkammeret blev imid
lertid hurtigt fyldt med sammenpresset Luft,
og de ubehagelige Fornemmelser tabte sig
efterhaanden. Dørene og Lemmen i Gulvet,
der tidligere holdtes lukkede ved det stær
ke Tryk i Klokkens Indre, kunne nu let
aabnes, da Trykket var lige stort paa begge
B u rm e is te r & W a in s D y k k e rk lo k k e , so m i 1868 a n v e n d te s v ed O p fø re lse n af P ille rn e til d e n ny e
K n ip p e lsb ro .
Sider af dem. Gennem Gulvlemmen kunde
man dybt under sig se Arbejderne, som
færdedes paa Havbunden.
Forinden vi begiver os derned, vilde vi først
have klaret Brugen og Nødvendigheden af
Forkammeret. Det vilde jo nemlig være tyde
ligt, at saafremt Nedstigningen i Klokken
og Materialets Indbringen skete ligefrem
igennem en Lem paa Klokken, da vilde
dennes Indre komme i umiddelbar Forbin
delse nied den omgivende Luft, hvorved den
sammenpressede Luft vilde slippe ud, og
Trykket formindskes paa Vandet, som da
vilde stige i Klokken. En direkte Forbin
delse kunde altsaa ikke anvendes, men Kom
munikationen maatte gaa for sig gennem et
saadant Kammer, der skiftevis kunde sættes
i Forbindelse med Klokkens Indre og Yder
verdenen.
Forkammerets Størrelse var saaledes af
passet, at det Kvantum fortættet Luft, hvor
med det skulde fyldes fra Klokken, ikke
formindskede Trykket i denne sidste mere,
end at Vandet i det højeste steg et Par
Tommer op i den forne
den; iøvrigt vilde Luft-
pumperne snart atter
have bragt det tilstræk
kelige Tryk ind i den.
Ved tidligere Konstruk
tioner bestod den egent
lige Klokke kun af den
nederste, brede Del,
hvorimod den lange Cy
linder tjente som For
kammer og snart blev
fyldt med sammenpres
set Luft fra Luftpum
perne, samt med al
mindelig Atmosphære,
hvorved den sammen
pressede Luft blev slup
pen ud, og en betyde
lig Arbejdskraft spild
tes.
Nedfarten paa den
lange Stige var ikke
saa ganske bekvem;
noget ør i Hovedet,
som man var bleven
inden man rigtig havde
levet sig ind i de for
andrede
Luftforhold,
kunde man let tage
fejl af Trinene. Over
Arbejdsrummets Loft
ved Foden af Stigen
stod to Spil, hver med
en tilsvarende Kran
foroven lige udenfor
Forkammerets Sidedø
re, af hvilke vi ser den
venstre aaben for at
modtage en Spand fuld
af de i Grunden udhug
gede Sten, som skulde
skaffes bort. Lige under
vore Fødder færdedes
nu Arbejderne, og vi
behøvede kun at gaa
nogle faa Trin ned gen
nem en Aabning i Ar
bejdsrummets Loft, for
selv at befinde os paa
Havbunden. Dagslyset,
der faldt ned gennem
seks runde Glasruder
øverst i Klokkens Loft,
slog nu ikke længer
til i denne Dybde; en
til Omgivelserne sva
rende Lysekrone var
derfor ophængt og ka
stede sit urolige Skær
ud i det lave Rum. Om
Natten blev der stillet
store Gaslamper med
gennemsigtige Bunde
over Ruderne, og Klok
ken var da langt stær
kere oplyst end om Da
gen. Under Loftet fand
tes Rørene, hvor igen
nem Luften førtes ind i Klokken; paa Tegnin
gen er kun det ene synlig til venstre, næsten i
Klokkens fulde Højde, det udmunder i Ar
bejdsrummet. I Nærheden af Mundingen
kunde man fornemme en stadig Pusten af
Luften, som pumpe,des ind. Lidt over det ene
af Spillene var Røret paa Tegningen forsynet
med en Hane, som tjente til at regulere
Trykket. En anden Hane lidt over denne
igen førte den Sammenpressede Luft ind i
Vandbeholderen, naar denne skulde tømmes
for at Klokken kunde løftes.
Paa Afbildningen er Klokken i sin fulde
Dybde; Grunden er snart hugget tilstrække
lig ud, bag ved ligger et Par Granitblokke.