S_FørOgNu_1915_1

90 / 265

i5. Maj 1^15 FØR OG NU Nr, 10
lidt efter lidt undermineret dens Sundhed
og overgnavet dens. stærkeste Livstraade.
Vort Billede gengiver Broen, saaledes
som vi kan huske den, og saaledes som
den viste sig dagligt for os. Hvor ofte
saa vi den ikke i dens affældige Virksom­
hed? Det var en bedrøvelig Fornøjelse at
iagttage Skibenes Manøvrer gennem Broen,
hvorledes de først gik et lille Stykke frem
og saa et stort Stykke tilbage, og saa lidt
frem igen, indtil de sad fast.
Dog Fred med den gam le! Tiden var
gaaet rask fremad; Skibene var blevet
større, men Broen var altid den samme;
den passede ikke for Tiden, men den kunde
ikke selv gøre for det. Det maa ofte have
ringet for dens Øren under Tidens Bestræ­
belser for at skaffe den en Afløser.
Den 22. Januar 1857 tilstillede Grosserer
Adolph og Etatsraad Broberg Kommunal­
bestyrelsen et Andragende, der gik ud paa
Nødvendigheden af en ny Bro mellem Kø­
benhavn og Christianshavn .— og den 1.
Juli 1869 kunde man glæde sig over Sagens
endelige Resultat.
Gennem en uhyre Mængde Forarbejder
naaede man omsider til en afgørende Be­
stemmelse ; i de ti Aar der hengik hermed,
udarbejdedes de mest forskellige Planer og
Overslag; mangfoldige Udkast og Betænk­
ninger blev indleverede, fremmede Ingeniø­
rer adspurgte, Kommissioner og Udvalg ned­
satte og opløste igen — alt under Forfæg­
telsen af de forskellige Meninger, de Kyn­
dige dannede sig om Sagen, og som de
ønskede at sætte igennem.
Som bekendt drejede Hovedspørgsmaalene
sig om, hvorvidt en Svingbro eller en Klap­
bro var at foretrække, og om Stedet, hvor
Broen skulde lægges. Angaaende dette
sidste Spørgsmaal var man snart enig om
at burde vælge Pladsen mellem Lille Torve­
gade'og Børsgraven, som da skulde fyldes
op, og hvor man fik en prægtig Plads, naar
den gamle Vagtbygning og Nationalbankens
Bygning blev ryddet bort.
I 1858 blev en Kommission nedsat til
Overvejelse af Sagen. Det følgende Aar
blev et nyt Udvalg dannet, som i Sommeren
1862 indgav sit Forslag, der i Hovedsagen
stemmede overens med den første Kommis­
sions Erklæring. Planen gik ud paa mellem
Børsgraven og Lille Torvegade at opføre en
32 Fod bred Svingbro over tre murede P il­
ler, med fire Gennemgangsaabninger for
Vandet. Den mellemste Pille skulde bære
den bevægelige Del af Broen, der, naar
denne var lukket, dækkede de to Midt-
aabninger, som hver skulde holde 60 Fod i
Vidden; Sideaabningerne skulde være 45
Fod brede. Kommunalbestyrelsen vedtog
dette Forslag, der var billiget af Havne­
bestyrelsen, og Sagen blev nu efter dennes
Raad overgivet til tvende hannoveranske
Ingeniører, der tidligere havde paataget sig
Arbejder af lignende Natur, og nu skulde
forelægge detaillerede Planer og Overslag
til den ny Bro. I Udarbejdelsen heraf havde
de imidlertid ikke taget Hensyn til Torve­
gadens ringe Højde over Vandfladen, og
Planen kunde ikke benyttes, som den fore-
laa. I 1863 blev Sagen da overgivet det af
fem Medlemmer bestaaende Udvalg, der
havde Havneplanen under Behandling.
Hidindtil havde saaledes kun en Mening
gjort sig gældende angaaende Broens Kon­
struktion, idet man straks havde foretruk­
ket Svingbroen, der blev anset som almin­
deligt indført i Udlandet og som Afløser af
Klapbroerne; skønt' der vel var indkommet
Forslag om at bibeholde den gamle Kon­
struktion, og der var meget, der talte der­
for, havde man dog ment, at skulde en ny
Bro bygges, da burde man ubetinget vælge
en Svingbro, der allé Vegne pristes saa
højt, Under Sagernes langsomme Forhand­
ling og nærmere Drøftelse viste det sig
imidlertid, at Ulemperne ved en Svingbro
under de stedfindende Forhold ikke var saa
ganske faa; dens Modstandere gjorde op­
mærksom paa flere og flere Fordele ved den
anden Konstruktion, og ikke blot i Kom­
munalbestyrelsen, men endogsaa i selve
Udvalget, der havde overtaget Sagen, her­
skede der en skarp Meningsforskel.
I Begyndelsen af Aaret 1865 havde Ud­
valget sit første Møde, og det viste sig straks,
at enhver Tilnærmelse var umulig. For
Klapbroen stemte Grosserer Puggaard og
Etatsraaderne Ehlers, Gammeltoft og Tiet­
gen ; det femte Medlem, daværende Kaptajn
Købke, var derimod overbevist om Sving­
broens Fortrin og kæmpede trofast under
de mange og lange Forhandlinger for sin
Anskuelse.
Udvalgsflertallet forskaffede sig i Marts
1867 Tegninger og Overslag til en Klapbro
fra Burmeister & Wain, hvorimod Købke
nærmest indhentede udenlandske Autoriteters
Dom til Støtte for sin Mening. I Efteraaret
1867 indleverede Udvalget sine to forskel­
lige Planer til Kommunalbestyrelsen. Fler-
tallets Forslag gik i det væsentlige ud paa,
at der skulde opføres en Klapbro efter de
fra Burmeister & Wain modtagne Planer
paa det tidligere foreslaaede Sted, og at
dette Firma skulde overtage Udførelsen
under Havnebestyrelsens Kontrol. Imod det
tidligere Forslag om en Svingbro indven­
tes nærmest, at Broen ifølge sin Konstruk­
tion maatte bygges saa højt, at Torvegade,
der laa lavere, maatte hæves over fire Fod
paa Strækningen nærmest Broen. Endvidere
vilde Færdselen standses meget længere,
idet Skibene maatte passere den bevægelige
Del af Broen i hele dens Længde, nemlig
150 Fod, forinden Broen kunde lukkes; ved
Klapbroen derimod vilde Fartøjet kun have
30 Fod at gaa igennem, og for mindre Skibe
behøvede Broen ikke engang at aabnes
helt.
Kaptajn Købkes Forslag var udarbejdet
med den første Kommissions Arbejde til
Grundlag, men dog med nogle Forandringer.
Angaaende Beliggenheden samstemmede han
med Flertallet, hvorimod han for at regu­
lere Strømmen vilde have den Udpynt paa
Slotsholmen, hvor Sukkerhuset Phønix lig­
ger, bortgravet til Farvandets almindelige
Dybde; Bugten lige over for paa Christians-
havnssiden skulde opfyldes, saa at Bolvær­
ket rykkedes 70 Fod frem, hvorved Opfyld­
ningen i Torvegade kunde undgaas. Ved
at vælge en Svingbro havde man den For­
del at faa to Aabninger, hver paa 60 Fod,
i Stedet for en paa 55 Fod, saaledes at
.tvende Skibe samtidigt kunde gaa igennem
Broen. Svingbroens bevægelige Del skulde
endvidere kunne drejes helt rundt, hvorved
Broen kunde lukkes, saa snart Skibet havde
passeret Gennemgangsaabningen. Ved Klap­
broen fremhævede han den Ulempe, at Tov­
værket og Ræerne let hang fast ved Klap­
perne.
I et Borgerrepræsentantskabsmøde i Ok­
tober 1867, hvor Sagen drøftedes, faldt det
af Udvalgets Flertal indgivne Forslag om
Klapbroen igennem; Kaptajn Købkes For­
slag om Svingbroen kunde paa den anden
Side ikke benyttes i den Form, hvori det
forelaa, hvorimod en af Professor Thomsen
indgivet ny Plan til en Svingbro vakte al­
mindelig Interesse. Sagen overgaves nu Ma­
gistraten til Behandling, hvor Udfaldet blev
det modsatte, idet man her vedtog Udvalgs-
flertallets Forslag. Endvidere foreslog man,
at lade Burmeister & Wains Planer og Over­
slag overgives Havnebestyrelsen, som da
skulde have den afgørende Stemme. Borger-
repræsentantskabet vilde imidlertid ikke
gaa ind herpaa, men holdt fast ved sin
Mening; hvorfor Kommunalbestyrelsen ind­
stillede Sagen til Indenrigsministerens Af­
gørelse. Denne overdrog da den endelige Be­
stemmelse til Havnebestyrelsen, der skulde
udrede en Tredjedel af Udgifterne, og som
derfor burde have en væsentlig Indflydelse
paa dette Anliggende. Sagen blev da af­
gjort med, at Magistratens Forslag om en
Klapbro vedtoges, og Havnebestyrelsen over­
tog selv Kontrollen ved Arbejdet. Den 24.
Juli 1867 afsluttede Indenrigsministeren
Kontrakten med Burmeister & Wain, hvor­
efter Broen skulde bygges efter de indleve­
rede Planer og Overslag for en Sum af
352,400 Rdl. og være færdig den 1. Juli 1869,
og Firmaet skulde garantere for den i fem
Aar.
Med et Par Ord vil vi endnu omtale de
andre indkomne Forslag af nogen Betydning
i denne Sag. Allerede paa det tidligste Sta­
dium blev der talt meget for at lægge den
ny Bro paa den gamles Plads. Dette opga­
ves imidlertid paa Grund af de store Om­
kostninger, der vilde medgaa, dels til at
gøre Gaden foran Børsen bredere ved ikke
ubetydelige Opfyldninger i Børskanalen,
dels til Bygningen af en midlertidig Bro
under Opførelsen af den ny. Et Forslag om
at lægge Broen lige over til Gammelholm,
hvorved Christianshavn bragtes i hurtigst
Forbindelse med Stadens Midtdel, forkaste­
des, nærmest fordi de mange Skibe, der
ville lægge til ved Børsen, da maatte gaa
gennem den og derved standse Færdselen i
en ikke ubetydelig Grad. En Gaffelbro var
endvidere foreslaaet, som, gaaende ud fra
Christianshavn, skulde dele sig i to Arme,
en til Børsgade og en anden til Gammel­
holm ; her var imidlertid de samme Ulem­
per tilstede, som ved det foregaaende For­
slag. Det sidste Indlæg i Sagen var en Skri­
velse fra 100 Skibsførere, der udtalte sig
for en Svingbro; Sagen var imidlertid alle­
rede skreden saa vidt frem, at dette An­
dragende ikke kunde have nogen Indfly­
delse.
Ifølge Burmeister & Wains Tegninger
skulde Broen hvile i Strømmen paa to Par
fra Havbunden murede Stenpiller, mellem
hvilke Gennemgangsaabningen skulde være,
og hvorpaa Klapperne skulde anbringes.
Til Opførelsen af disse fire Piller konstrue­
redes den Dykkerklokke, der under Arbej­
dets Gang i Løbet af Sommermaanederne
vakte saa almindelig Interesse, og som uden
Tvivl en Del af vore Læsere mindes, ialt-
fald hvad dens ydre Udseende angik.
Dykkerklokken var bygget af sammen­
nittede Jernplader og dannet af to hule
Cylindre, den ene af 30 Fods Højde og 10
Fods Diameter, gennem hvilken man kom
ned i den anden, der var bredere, 18 Fod
i Diameter, men kun 8 Fod høj. Dette
sidste Rum tjente til Arbejdslokale og stod
i fuldstændig Forbindelse med det overlig­
gende, saa at Luftens Tæthed altid var den
samme i dem begge. Forneden var Dykker­
klokken aaben, saaledes at Vandet, naar
den blev sænket, for en Del steg op i d en ;
foroven derimod var den tæt lukket, hvor­
ved det var muligt ved Luftpumper at frem­
bringe et saa stærkt Tryk i Klokken, at
Vandet atter dreves ud. Det stærke Lufttryk,
som saaledes frembragtes inde i Klokken,
vilde imidlertid bevirke, at den trods sin
Vægt vilde flyde paa Vandet og ikke synke
tilbunds, hvilket var en Nødvendighed i
Følge Arbejdets Natur; for at opnaa dette
maatte man da betynge den med svære
Belastninger, hvilket bestod dels i Ballast-
jern, dels i Rum, som fyldtes med Vand.
I dette Øjemed var der anbragt to Behol­
dere, som laa over hinanden som to Ringe,
udenom det nederste af den smallere Cylin­
der og over Arbejdsrummet; dettes Omkreds
var lige saa stort som Beholdernes, hvorved
de tilsammen syntes at danne en bredere
Cylinder. Skulde nu Klokken sænkes, da
lagde man først Ballastjern i den øverste
Beholder, der var aaben foroven, indtil den
uhyre Vægt af 220,000 Pund. Dykkerklok­
ken sank saa meget, at den øverste Rand
af Jernbelastningen stod i Vandlinien; for
nu at bringe den helt ned til Bunden, maatte
Vandbeholderen fyldes, hvorved Vægten
forøgedes med 57,000 Pund. Klokkens egen
Vægt var 70,000 Pund, med Belastningen
altsaa 347,000 Pund.
Til at bære denne uhyre Vægt var op­
ført et Tømmerstillads, hvori Klokken hang
ved fire svære Stangkæder, i hvilke de 5
Fod lange Led kunde sættes ind og tages
fra, eftersom den skulde sænkes eller løftes.
Dykkerklokken hvilte aldrig paa Havbun­
den; selv i sin dybeste Stilling bæres den
af Kæderne og Stilladset. Sænkedes den