87 / 265
N
r
. 9
FØR OG NU
1. Maj 1915
Fot.
Jal.
Aagaard. 1906.
D æ m n in g o g S lu sea n læ g 1 K a lv e b o d stra n d s e t m o d A m ag er.
Friskningssluse.
En
saadan Afspærring er
nu ført fra Frederiks-
holms Pynt til Ama
ger ret ud for Taarn-
by Kirke i en Længde
af c. 7,200 Fod.
I Dæmningen er an
bragt en Skibsfarts
sluse (170 Fod lang,
36 Fod bred, 12 Fod
dyb) med Skydeporte,
udenfor den et Par
Havnemoler til Dæk
ning af en mindre For
havn paa 4’/i Td.
Land, (12 Fod dyb), i
hvilken
Fartøjerne
kan samles før Gen-
nemslusningen. Ende
lig er vest for Skibs
fartsslusen
anbragt
Friskningsslusen, o.
410 Fod lang med 35
Stigbordsaabninger, 8
Fod brede og 8 Fod
dybe med en Færd
selsbro over. Slusens
Vandslug er o. 2,300
□ Fod. En Maksimums Strømhastighed ved
Knippelsbro af 3 Knob vil kun kræve Lukning
af 15 af Aabningerne, medens de øvrige altid
kan staa aabne. Dette særdeles betydelige
Dæmningsarbejde, hvorved ikke blot Strøm
forholdene i Havnen er meget forbedrede,
men en Mulighed vundet for at kunne ind
vinde ikke mindre end 570 Td. Land og et
Vandareal paa o. 200 Td. Land er nu gen
nemført af Havnevæsenet.
Dybden i Søndre Havn er nu fra Lange
bro til Vestre Gasværkshavn 20 Fod og
herfra, fører et 100 Fod bredt og 12 Fod
dybt Løb ud til Slusen. Paa Østsiden er
der tilvejebragt et Landarea.1 af o. 60 Td.
Land, der skal anvendes til Fabriksanlæg
o. 1., og foran dette er fra 1903 —07 uddybet
et 3500 langt, 250—500 Fod bredt, 20 Fod
dybt Havneløb ud for Islands Brygge, der
har en Kajmurslængde af o. 3,000 Fod. Det
samlede Vandareal i Sønderhavn fordeler
sig nu saaledes: Havneløbet langs Kalve
bod Brygge 1,760,000 □ Fod, udfor Islands
Brygge 1,150,000 □ Fod, fra Gasværkshav
nen til Enghave Brygge og Fiskerihavnen
1,675,000, Kommunal Badeanstalts Vand
areal 107,000, Fiskerihavnen 160,000, Tøm-
mergraven 164,000, Farvandet udfor Eng
have Brygge 125,000, Løbet fra Fiskerihav
nen til Slusen 665,000, Slusehavnen 260,000,
mellem Slusen og Tornekosten 200,000,
ialt i Sønderhavnen 6,266,000 □ Fod.
P la n o v e r R e g u le rin g af K a lv e b o d ste rræ n e t o g K jø b en h av n s H avn, sy d fo r L a n g e b ro .
(T eg n in g af H a v n e b y g m e ste r M ø ller).
Dæmning og Sluseanlæg i Kalvebod
strand.
I den af Kjøbenhavns Havnevæsen ved
Gerhard L. Grove i 1908 udgivne Bog
„Kjøbenhavns Havn“ beskrives disse Anlæg
saaledes:
I Aaret 1892 var der nedsat en Kom
mission i Anledning af et Forslag fra Krigs
ministeriet om Inddæmning af den østlige
Del af Kalvebodstrand og et tilsvarende
uddybet Løb gennem dette Farvand, men
dette Projekt kom lige saa lidt som et tid
ligere af A. W. Andersen og senere af Fyr
ingeniør C. F. Grove i 1872 fremsat Forslag
til Udførelse. I 1895—97 anlagdes Vestre Gas
værkshavn og i 1900 Fiskerihavnen i Kal
vebodstrand samt en ny Tømmergrav, me
dens Magistraten lod den gamle opfylde
og Terrænet bebygge. Imidlertid opdulc-
kede stadigt, navnlig fra Industriens For
kæmpere, ny Ønsker om Landerhveryel-
ser ved dybt Vand, og for at imødekomme
dem udarbejdede Havneforvaltningen en
omfattende Plan til Regulering af Kalve
bodstrand, der navnlig ved Amagersiden
egnede sig godt til LTdfyldning, jfr. hos-
staaende Plan, hvor de punkterede Linjer
viser Havnen syd for Laiigebro, og et for
ventet Opfyldningsarbejde er
anført
med
skraveret Grund. For
ikke at risikere for
indknebne Forhold,
sattes Minimumsbred
den for det vordende
Løb (ud for den frem
skudte Pynt af Vestre
Gasværkshavn)
til 600
Fod, medens den mod
Syd bestemtes til 1600
Fod ud for Frederiks-
holms Pynten, Dispo
sitioner, der dog siden
blev noget ændrede.
Da imidlertid de
med Landvindingen
forbundne Uddybnin
ger vilde medføre me
get stærkere Strøm i
den gamle, centrale
Havn, maatte man
først gøre sig til t
Herre over Strømfor
holdene og indrette en
Afspærring tværs over
Kalvebodstrand, for
synet med den for
Sejladsen
fornødne
Skibsfartssluse og en
for Vandets Friskning
i Havnen nødvendig
Fot. Jul. Aagaard. 1906.
D æ m n in g o g S lu se a n læ g i K a lv e b o d stra n d s e t m o d F re d e rik sh o lm .