S_FørOgNu_1915

1. MAJ 1915

FØR OG NU

. 9

FØR OG NU

1. MAJ 1915

„Københavns Vartegn“.

Paa Kortet over Havnen 1794 i Bladets

Nr. 7 for 1. April ses angivet et „Vartegn“

midt i Strømmen. Det er Christian IV.s

bekendte „Københavns Vartegn“, der bestod

af en Søjle, hvorpaa var anbragt en Figur,

forestillende Leda med Svanen. Der har i

den nyere Tid været Tale om at genrejse

dette Vartegn. Afdøde Brygger Jacobsen

havde tilbudt at opstille det paa Vestre

Boulevard; men Slotsarkitekt Thorvald Jør

gensen, som i Forening med Arkitekt Mag-

dahl Nielsen har udarbejdet et Forslag til

en Ordning af Pladsen mellem det nye kgl.

Under den Stilstand i Byggeriet, der fulgte

efter den lidt for livlige Byggeperiode, da

Møntergadekvarteret, Farvergade- og andre

nye Kvarterer rejstes, fik 12 Haandværks-

mestre med den bekendte Murermester Ernst

J e n se n i Hellerup den Ide, a

købe Lyse

støberiets Brandtomt og opføre et moderne

Beboelseshus paa Grunden. De har haft

Glæde af Ideen. Der kom et meget smukt

og hyggeligt Kompleks ud af det. Det be-

staar af to Sidefløje og et tilbagetrukket

Midtparti med en Grønnegaard foran. Be

liggenheden mod Volden, skraas overfor

Skydeskolen, er ideel, og de ca. 100 Be

boelseslejligheder var da ogsaa saa godt

han var en kendt Besøgende paa Strandings

auktioner omkring i Landet. Kort efter

Langebroes Ombygning forsvandt Bomliuset,

og ikke længe efter afgik Fischer ved Dø

den. Hans Enke fortsatte Restaurationen i

et af de lave Huse i Langebrogade, hvor

der blev indrettet et lille Taganlæg for

Gæsterne. Da Sukkerfabrikkerne købte dette

Parti af Langebrogade for at opføre det

store Bygningskompleks til sin Virksomhed,

der nu er rejst paa den gamle Applebyes

Plads, forsvandt ogsaa denne Beværtning,

og Enkefru Fischer har nu trukket sig til

bage til Privatlivet.

os. Men Eftertiden har en anden Dom; for

den er alle personlige Tilfældigheder ude

lukkede, den ser paa vort Arbejde med et

Overblik, som vi ikke ejer, og muligvis vil

den engang stemple vor Samtids Byg

ningskunst med et Præg, om hvis kunst

neriske Værdsættelse vi foreløbig ikke har

nogen Anelse.

Blandt de Navne, der for et Hundrede

Aar siden var knyttede til Christianshavn,

samtidig med Jacob Holms, er Familien

B u n tzen s. Købmand A n d rea s B u n tzen

havde efter sin Fader, der var Brygger, ar-

Fabrikker her, hvis der skulde vise sig Van

skeligheder ved at afsætte Varerne til deres

gamle udenlandske Kunder fra de hjemlige

Fabriker.

Til det forsvundne Christianshavn kan

man regne Etablissementet „Vennelyst“, den

gamle Varieté paa Hjørnet af Kløvermarks

vej og Amagerbrogade, som Københavns

Kommune købte i 1913.

Det var oprindelig et Landsted, som til

hørte en Murermester Lindhardt. I 21 Aar

var den Forlystelsesanstalt, drevet af to

Mænd, nemlig først af Søren Nielsen og de

sidste 15 Aar af Restauratør Aagesen.

— slutter Indsenderen — bliver en Vædde

løbsrute ogsaa nødvendig, og da kan denne

Vejstrækning ved Afspærring egne sig ud

mærket hertil.

Havnen og dens Bygmestre.

At København er blevet en Storstad, ti

Gange større end den By, der her i Landet

kommer den nærmest i Folketal, skyldes

dens fortrinlige, af Naturen beskyttede Havn.

Den laa saa at sige færdig fra Verdens

Skabelse og Biskop Absalon, der grundlagde

Byen, havde jo ogsaa med sit geniale Blik

set, hvad den var værd. I lange Tider

som udlejede inden Bygningen var helt fær

dig. Komplekset staar i ca. V« Million Kr.

„Bomhuset“, som vi bragte Billede af i

forrige Numer, var en af Københavns ejen

dommeligste Beværtninger, idet den, lige

som Tivoli, talte alle mulige Mennesker

blandt sine Gæster. Det vil sige, der var

inden Døre kun Plads til meget faa; det

var om Sommeren, naar Fortoget toges med

og et Par Lysthuse oppe paa Voldskrænten,

at den kunde tage imod det store Besøg.

Kendte Kunstnere som Emil Poulsen og

Holger Drachmann har været Stamgæster

her. Den sidstnævntes Søn, Maleren Jens

Drachmann, boede i Bomhusets sidste Aar

som Gæst i et lille Gavlværelse, medens

han optog Studier i Nærheden.

Det var et morsomt Syn at se Værten,

Fischer, som var en meget høj og bred Mand,

staa ved sit lille bitte Hus. Forøvrigt var Be

værtningen en Biforretning, idet Hr. Fischer

ligesom sin Fader var Entreprenør og hand

lede med Skibsartikler, i hvilken Anledning

Fot. Christensen.

Bibliotek og Rigsarkivet, foreslog gennem

Prof. Kampmann Brygger Jacobsen at lade

det opstille paa denne Plads. Der foreslaas

nemlig et Anlæg med et stort Vandbassin

i Midten, og i dette tænkte man at Var

tegnet passende kunde anbringes. Det vil

de da komme til at staa midt i Pladsen for

Chr. IV.s gamle Havn lige indenfor det Sted

i Havnen, hvor det oprindelig var opstillet.

Brygger Jacobsen gik med Glæde ind paa

Ideen og man nærer det Haab, at den vil

blive bragt til Udførelse til Trods for, at

han siden den Tid er afgaaet ved Døden.

En betydelig Forretning paa Christians

havn var L. P. H o lm b la d s Lysestøberi i

Prinsessegade, hvorfra de fleste Stearinlys,

vore Forældre brugte, var fabrikerede. Pe

troleumen og de stadig forbedrede Lamper

og tilsidst Elektricitetens Anvendelse som

Belysningsmiddel gjorde imidlertid Stearin

lysene overflødige, og for et Par Aar siden

brændte den gamle Fabrik og gik dermed

ud af Sagaen.

Hensigten med Kommunens Køb af Ste

det var at gennemføre den Vej, der løber

langs Flyvepladsen i lige Linie med Ama

gerbrogade.

En Indsender fremsatte i Dagbladet „Bør

sen“ under Mærket B ilis t for et Par Aar

siden det Forslag, at man burde anlægge

en Au tomo b il vej fra Amagerboulevar

dens fremtidige Endepunkt ved Krudttaar-

nene og Forterne — i lige Linie til Dragør.

Landet her en fladt og Jorden billig, siger

han, og Omkostningerne kunde ikke blive

for store, naar man gik ud fra, at et saa

ekscellent Trækplaster snart vilde rygtes

blandt Bilisterne Europa rundt, og Europa

er virkelig ikke større, end at en saa for

træffelig Attraktion i umiddelbar Nærhed

af en By som København maatte øve sin

Indflydelse og lade „Velhavere“ bile hertil

og hver brnge nogle Tusinde Kroner. En

Bilist sætter megen Pris paa to Ting, uhin

dret Passage til stærk Fart og samtidig

frisk Luft med fri Udsigt. Før eller senere

Fotograferet til „Før og Nu".

kunde den bruges som den var, kun med

nogle primitive Bolværker til de forholdsvis

smaa Fartøjer, man brugte i hans Tid og

langt ned imod Nutiden. Først da man byg

gede Skibene større og da der fordredes flere

Lossepladser maatte der Havnebygmestre til

for at lede Uddybninger og Kajanlæg, og i

den nyere Tid har der, som illustreret ved

vore Kort over Havnen, sket betydelige For

andringer for at holde Havnen, Københavns

Livsnerve, paa Højde med Tidens Krav.

Det ligger da nær, at skænke de Mænd

en Omtale, som har haft Del i Havnens Ud

vikling, og vi skal derfor i nærværende Nu

mer af vort Blad give nogle biografiske

Data om de Havnebygmestre, der har vir

ket i København i de sidste 50 Aar. Det

er i det hele kun 3, nemlig F. V. W. L u 

der s, C. K. 011 gaard og H. C. V. M øller.

V. W. L iid ers var født i 1827 paa

Blangstedgaard ved Odense. Han deltog i

den første slesviske Krig som Sekondløjt

nant i Flaaden, bl. a. som Chef for Kanon

chalup 15, og tog efter Krigen polyteknisk

Eksamen i Mekanik. Efter endt Eksamen

D en n y e L a n g e b ro (C hr. IX ’s B ro) med de n an g e F o ra n d rin g e r p a a V e ste rv o ld -S id e n .

Bygningerne i det nye Parti af Christi

anshavn, der møder En naar man kommer

over den nye Langebro til Islands Brygge,

har fra visse Sider været stærkt kritiserede,

Arkitekturen tilfredsstillede ikke. Arkitek

ten har tildels gjort det samme som den

Arkitekt, der byggede Møntergade-Kvarte-

ret: han har taget Motiver fra danske Herre-

gaarde. Alting kan jo kritiseres, men naar

alt kommer til alt, talte Professor Erik

Schiødte vist ikke helt usandt, naar han i

Foreningen „Fremtidens“ illustrerede Værk

om gamle københavnske Bygninger sagde,

at vi Nutidsmennesker maaske havde fuld

stændig Uret naar vi talte saa meget om

Stil og tænkte os, at man i Fortiden, i hver

enkelt Stilperiode, arbejdede efter bestemte,

fastslaaede Principer. Jeg tror, sagde han,

at det er fuldstændigt forkert; jeg tror, at

man dengang, ligesaalidt som nu, anede,

hvorhen man drog, man arbejdede kun ud

af sit Hjertes Trang og Lyst, og hvad man

naaede dengang, var rimeligvis for de Paa

gældende ligesaalidt tilfredsstillende, som

vore Arkitekters Arbejde den Dag idag er for

vet Gaarden paa Hjørnet af Overg. o. V. og

Baadsmandsstræde. Han var en rig Mand

med mange Skibe i Søen. Gift med den

bekendte Komponist du Puy’s Datter førte

han et selskabeligt Hus, hvor Datidens Skøn-

aander mødtes. En Halvkusine til ham var

P. A. Heibergs Hustru, den senere som For

fatterinde bekendte Fru Gyllembourg-Ehren-

svard, Moder til Johan Ludvig Heiberg.

Købmand Buntzens Forretning blev haardt

ramt under Krigen med England, idet hans

Skibe med de rige Ladninger opbragtes det

ene efter det andet, og i 1826 gik Firmaet

fallit.

Der er dem, der venter, at der efter Ver

denskrigen vil opstaa en Del nye Fabriker

i Danmark for Tilvirkning af Varer, som

hidtil er kommet fra Tyskland. Skulde

Fjendskabet mellem de krigsførende Mag

ter vare ved nogen Tid efter Fredsslutnin

gen, vil der være en Chance for Fabrikan

ter i de udenfor staaende Lande. Det for

lyder, at tyske Industridrivende har set paa

Grunde paa Amager for eventuelt at lægge