89 / 265
• f t K B ö e t B
6
IPS
4
K
1
IFC®
Telefon Central 3788.
u d g i v e t
o g
r e d i g e r e t
a f
z a c h a r i a e
,
k u l t o r v e t
16.
lste Aargang. Nr. 10.
Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre
og bestilles gennem Expeditionen, Kultorvet 16, 3, og
gennem Boghandlerne.
15. Maj 1915.
Bladet faas i alle Bladudsalg (Kioskerne og paa de
kjobenhavnske Banegaarde).
R
ent tilfældig har vi stiftet Be
kendtskab med en Samling Fo
tografier, som er i Tømmermester-
Firmaet I. W. Unmacks Eje, og som
giver en meget interessant Oversigt
tør P. Hauberg skrev til
Tidende“ i 1868.
,Illustreret
Knippelsbro.
Aar 1870 vilde gamle K n ip p e lsb r o have
kunnet holde sit halvtrediehundredaars Ju-
en Prydelse for Staden, og Kong Christian
opnaaede sin Hensigt, at se Christianshavn
hæve sig til en betydelig Forstad paa Grund
af den ypperlige Kommunikation med Hoved
staden.
Stormen paa København og Engelskmæn-
denes Granater 1807 gjorde den ingen For-
D en ny K n ip p e lsb ro 19de A u g u st 1869, a a b n e t fo r T ra fik e n i Ju li 1869. S et fra C h ristia n sh a v n ssid e n .
over Opførelsen af Knippelsbro Nr.
2, som i 1869 afløste den ældre Bro
(bygget af Chr. IV).
Hr. Tømmermester Unmack stillede
med stor Elskværdighed disse Foto
grafier til vor Disposition, og vi gen
giver dem herved i Bladet tilligemed
et Uddrag af en Artikel om Broens
Tilblivelse, som Hr. Museumsinspek-
bilæum. Efter et saa langt Liv, indviet lige
fra Fødslen af til uafbrudt Virksomhed og
stadigt Slid, udsat til enhver Tid for Over
last og Voldsomheder, som den altid med
Ro og Resignation maatte tage imod,
trængte den dog haardt til den Hvile og
Fred, som den fik Juli 1869.
Om dens tidligere Liv var grumme lidt
at sige. Højsalig Kong Christian IV havde,
som bekeiudt, Æren af den, og dens konge
lige Fader- sparede intet for at gøre sit
Værk saa godt og smukt som muligt. Byg
get efter Datidens bedste Mønster og rigt
udstyret, var den i hine gode gamle Dage
træd; den gik sin vante Gang op og ned
og ned og op, og har gaaet saaledes lige
til den Dag den forsvandt i 1869. Men har
den end staaet uberørt under Hovedstadens
Ulykker, saa maatte den dog tilsidst bøje
sig for den altformaaende Fjende — Tiden.
Allerede længe forinden var den bleven
nævnet som et Eksempel paa Forældethed,
og dens forfaldne Tilstand var jo næsten
bleven til et Mundheld. Dens Tømmerværk,
som tidligere knejsede frejdigt i Vejret med
sine fire Billedstøtter, maatte nu selv have
Støtte i Ryggen, og den stod kun paa svage
Fødder; thi Strømmens Voldsomhed havde