![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0077.jpg)
15. APRIL 1915
FØR OG NU
N
r
. 8
D en p ro je k te re d e n y e B ø rn e h u s b ro , so m b y g g e s fo r T id en .
C.
Ferslew
&
Co.
Forfatteren,
Professor Johannes Jørgensen
om Christianshavn.
I „Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses“
Medlemsblad Nr. 5 for 1912 findes under en A rtikel
serie „Strejftog“ nogle Indtryk fra Cli r i s t i a n sli a vn
af Prof. J o h a n n e s J ø r g e n s e n , hvoraf vi hid
sætter nedenstaaende:
S
aa længe vi ikke kender Christianshavn,
behøver Københavnerne hverken at rejse
til Rothenburg eller Briigge. Tag derud en
Gang, men nødigt med Sporvogn eller i Au
tomobil. Nej, lad Dem sætte over af Færge
manden, hvis Baade ligger fortøjet ved en
F1ydebro tæt ind mod Havnens Stensæt
ning . . .
Man glider hen over Havnens irgrønne
uigennemsigtige Vand. Midt ude bølger et
frisk Pust af Saltvand om En. Paa de op-
ankrede Jagter inde langs Børsgade lader
Sødrenge de nøgne Ben dingle over Rælin
gen, raaber til hverandre og ryger Tobak.
Saa lander man, entrer op ad en Træ
trappe og staar i Brogade, den lille stille,
lidt tilbagetrukne, provinsielle Brogade, hvis
Beboere i de lune Sommeraftener samles ved
Bolværket, spytter i Vandet og fører lang
sommelig Snak . . . Jeg har selv en Gang
for mange Aar siden boet herude i Brogade
— det var, da Volden stod, der hvor nu
liaadhuset knejser, og da man kunde sidde
om Morgenen og læse i Kirsebærgangen, om
trent der, hvor Videnskabernes Selskab nu
har sit Pragtpalads . . . Jeg boede i Bro
gade den Gang, og jeg husker de lyse Som
meraftener ved Bolværket, naar Svalerne
skreg under den blegnende blaa Aftenhim
mel, og Havnens grønne Vand fik Himlens
Farve, og Maanen steg stor og gylden frem
over Dampmøllen paa den anden Side Van
det . . . Det var Aftensejlturenes Tid; i en
lejet Baad roede vi langt ud i Kalvebod-
strand, og Maanen slog sin gyldne, gyngende
Drømmebro ud over os, og forbi vor Baad
gled andre Baade med lyse Kjoler i Bag
stavnen og raske Gutter ved Aarene, og
hen over det svagt bølgende, blanke Vand
lød en følsom Sang til en langtrukken
Melodi:
Og hør saa, Ellen, hvis du vil,
kom ned paa Tømmerflaaden,
saa lægger jeg med Baaden til,
og saa gaar Du i Baaden . . .
Atten Aar var jeg den Gang — det er
længe siden. Jeg gaar rask gennem Bro
gade og vender mig ikke ved Hjørnet.
*
Fra Brogade bøjer man om i Strandgade.
Nr. 6 her er det Sted, hvor T o r d e n sk jo ld
boede; et Par Værelser er endnu bevarede
som i den store Søhelts Dage. Et Stykke
længere henne finder man det lille mærke
lige Hus med Tag i tre Afsatser, som for
Tiden kaldes „Kafé Dokken!“
Og naar man saa kommer ud i Wilders-
gade, Dronningensgade, St. Annægade . . .
Især Wildersgade er uudtømmelig paa ma
leriske Virkninger.
Karnapper, Kviste, fremspringende Tag
skæg, Gavle, Skorstene, aabenstaaende Luger
danner hvert Øjeblik det mest pittoreske
Virvar. Man lægge Mærke f. Elts. til de to
Steder Nr. 41 og Nr. 43 — nederst den lange
hvidkalkede Mur med dens sorte Luger —
og derover de højtopstigende Gavlkviste med
fremspringende Kraner. Eller man stille sig
ved Kanalen for Enden af Wildersgade og
se, hinsides det grønne Vand, det store,
enligtstaaende, gammeldags Hus løfte sig —
med brede, mangetavlede Rudeflader med
røde Tagstriber, der skæres og brydes af
Gavle og Kviste, og med meget ubestemme
ligt, men malerisk Skrab op omkring . . ,
Der er stille i disse gamle christianshavn-
ske Gader. Gaa en Gang ind i en af de
gammeldags Gaarde, hvoraf man finder saa
mange derude — med Svalegange og Vin
duerne tæt op til hverandre i Vægge af
Fjæleværk. Der er ganske stille derinde;
ingen færdes ad de gamle skrøbelige Fri-
trapper eller over de faldefærdige Svale
gange. En Svend viser sig ved et Værk-
stedsvindu, i Færd med at tømme sin Bajer,
og en Kat lister hen ad Svalegangens Ræk
værk. Fra en grøn Elm inde i en Nabo-
gaard lyder svage Fuglepippen, og nogle
Fluer snurrer uforstyrret i en Krog, hvor
Solen skinner.
Og udenom det altsammen ligger saa,
som en grøn Ramme Christianshavns Vold
med sin sivfyldte Stadsgrav. Lad være, det
er en lidt slidt Ramme her og der — Børn
og Bøller, brave Folk og fulde Folk har af
gnavet den. Den er dog med sine brede,
skyggefulde Træer, sine store grønne Flader
det fattige, forfaldne Christianshavns Som
merglæde. I Middagsstunden ser man srnaa
Arbejder-Klynger fra Burmeisters Værksted
sidde i det grønne Græs paa Voldens Kant,
spisende, snakkende og rygende; andre har
strakt sig paa Ryggen og sover, med Hatten
Originaltegning.
over Øjnene, de Retfærdiges Middagslur; i
ærbødig Afstand derfra snuser en Vagabond
eller Drukkenbold med rødblaat, skægstub
bet Ansigt.
Men naar Aftenen kommer, da fyldes alle
Bænke af Christianshavnere, som trækker
frisk Luft. Og er det Skærsommer, saa
dufter Hvidtjørnen langs Stadsgravens Rand,
og Nattergalen synger i det duggede Krat,
og unge Mænd og unge Kvinder drømmer,
med Blikket paa den store Guldmaane, som
stiger i den violette Luft langt ude over
Amagerland.
Den nye „Børnehusbro“.
Kun to Broer fører — fraset Wildersbro
— over Christianshavns Kanal, nemlig
„Snorrebroen“, der forbinder de to Partier
af St. Annagade, og „Børnehusbroen“, der
fører fra Lille Torvegade til Torvet. Begge
Broer stammer fra Christianshavns første
Tid, men er gentagende Gange blevet om
byggede og forbedrede.
1 de sidste Aar har der været stærk Trang
for en Udvidelse af „Børnehusbroen“, der
var for smal til den Trafik, der efterhaan-
den er blevet ad denne Hovedvej til Ama
ger, og der er nu endelig taget fat paa en
Ombygning, medens en interimistisk Bro
skal optage Færdselen, saa længe Arbejdet
staar paa.
Den nye Bro, hvoraf vi bringer et Bil
lede vil blive I
2
V
2
Meter bred (den gamle
var 8 Meter), heraf bliver de 7Va Meter
Kørebane. Den kommer til at hvile paa
4 Hjørnepiller af ru Granit, der samtidig
bærer Sporvejsmasterne, og 4 Bropiller, der
springer et Stykke frem, saa de danner
smaa Altaner, hvorfra man ugenert af Færd
selen kan nyde Udsigten over de maleriske
Kanalpartier. Det gamle, enkle Jernge
lænder bibeholdes. Broen, der vil komme
til at staa godt til Omgivelserne, er teg
net af Stadsarkitekt Wright.
V
Til Reproduktion ønskes
et Billede af den gamle
Bilgelshe Købmands-
gaurd
(nuværende Frederiksholms Kanal 16
—18), tidligere kendt under Navnet det
Knuthske eller Plessiske Hotel.
G. Bugel Hartmann,
Fredr. 6tes Alle 5.
Kbhvn. - Nielsen &Lydiche (Axel Simmelkiær)