![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0073.jpg)
15. APRIL 1915
FØR OG NU
N
r
. 8
Langebro.
Af de to Broer, der forbinder Sjælland
med Amager, var Langebro den yngste.
Den anlagdes i 1686 og kaldtes i Begyn
delsen Kalvebod Bro eller „den nye Bro
ved Blaataarn“, var kun 5 Alen bred og
nærmest beregnet for Fodgængere. Som
tidligere omtalt hed Knippelsbro fra først
af Amager Bro eller Langebro, men senere
overførtes det sidste Navn til Kalvebod
broen, som var den længste af de to Broer.
Den havde en Længde af 145 Meter og
var en ganske simpel Træbro med Klapper
paa Midten til at hejse op med Haandkraft.
Saa kom der en uventet Forstyrrelse i
Planerne, idet den gamle Langebro blev
paasejlet, hvad der ikke var sket i de sidste
30 Aar. Om Formiddagen den 21. Januar
kom Alfred Christensens Damper „Kronprin
sesse Louise“ fra Gasværkshavnen og tørnede
i den stærke Strøm mod Broklappen paa
Christianshavnssiden og gav den et saa kraf
tigt Stød, at Klappen gik itu og ikke kunde
lukkes igen. Medens Vogntrafiken indtil
videre maatte henvises til Knippelsbro, satte
Havnevæsenet straks gratis Færgebaade i
Gang for Fodgængere, til man i Løbet af
Eftermiddagen fik aabnet det ene Fortog
paa den nye Bro, ligeledes for Fodgængere.
andre Piller, ligeledes af Granit. Svingpar
tiet, der vejer 800 Tons, aabnes ved, at det
først løftes ca. 15 Cm. og derefter drejes
medens Skibet sejler igennem, og lægges i
Leje igen saaledes, at den Ende af Partiet,
der før vendte mod Københavnssiden, kom
mer til at vende mod Christianshavnssiden
og omvendt. Manøvreringen, der sker ved
elektrisk Kraft, dirigeres fra et paa Sving
partiets Midte bygget Førerhus. Tegningen
til Broen er, ligesom til Knippelsbro, udført
af Havnedirektør Møller, og den har kostet
omtrent 1
1/%
Million Kr.
Den nye Langebro, som den af gammel
Vane stadig kaldes, er naturligvis en solid
N
r
. 8
FØR OG NU
15. APRIL 1915
og somme husker maaske Syngestykket fra
„Thalia“s Dage om den unge Mand, der
gjorde Kur til Moderen, men mente Datte
ren og hemmeligt mødtes med denne paa
den afsides liggende Langebro. Skæbnen
vilde, at Mama alligevel fandt dem, og
Sclcl
Jo, De kan tro,
At paa Langebro
Vi stod i et yndigt Tableau!
Ganske uden Poesi, men pudsig er Anek
doten om de to Jøder, der lavede en lille
Forretning paa, at man fik en Daler i Du-
TAen norske Maler F ritzThau low , Skuespil
lerinde Fru Else Frølichs Fader, opholdt
sig i sin tidligste Ungdom i København,
hvor han havde nære Slægtninge —• han
var bl. a. Fætter til Fru Emma Gad —
og udstillede nogle af sine første Arbejder
paa Charlottenborg. Han følte sig hurtigt
tildraget af Christianshavn og fandt her et
Motiv af den Art, han senere i Paris skulde
blive saa berømt — og velhavende — paa.
Hans Specialitet blev, som bekendt: Vand,
Kanaler, Elve, Floder, som han malede
med uforligneligt Mesterskab, helst med
gamle karakteristiske Bygninger omkring.
Et af hans Billeder fra Københavnertiden
København og købte derefter i 1839 Chri-
stianshavns Apothek, Aaret før han fik sin
Kandidatseksamen. Fra Nytaar 1840 over
tog han tillige Apotheket paa Veterinær
skolen, der, som andet Steds omtalt, den
Gang laa paa Christianshavn. Paa sin Ejen
dom, „Minelyst“ i Ordrup, dyrkede Hauberg
forskellige mediciniske Urter. Imidlertid var
det paa andre Omraader at Hauberg skulde
blive mere bekendt for Offentligheden. Sam
men med cand. pharm. P. A. V o g e liu s
grundlagde han Bryggeriet i Rahbeks Allé,
og efter at have solgt Apotheket i 1870,
købte han i Kompagniskab med Mekanikus
H e lle rung det bekendte Gamst og Lunds
Yelvilligst overladt os af Havnedirektøren.
I 1875 blev Broen, der ved tidligere Ombyg
ning var blevet 4,7 Meter bred, udvidet
til en Bredde af 7.2 Meter.
Mod Slutningen af forrige Aarhundrede
bestemte man sig til at bygge en ny, da
den stærke Bebyggelse paa Amager med
førte større Trafik og der desuden maatte
lægges Jærnbanespor fra Sjælland til Ama
ger. Det blev efter adskillige Overvejelser
besluttet, at den nye Bro skulde ligge 125
Meter syd for den gamle, saaledes at den
kom i Forlængelse af den nye Vestre Bou
levard og fik direkte Forbindelse med den
projekterede Amager Boulevard.
Arbejdet blev overdraget Firmaet Sm ith
M yg ind & H iittem e ie r , som afleverede
Broen ved Nytaar 1903. Der stod nu til
bage at gøre det tilstødende Terræn fær
digt paa Amagersiden, hvilket Arbejde var
forsinket paa Grund af Frosten, men der
var ogsaa Tid nok, da Meningen var, at
Broens højtidlige Aabning først skulde finde
Sted den 8. April, Kong Christian IX’s Fød
selsdag, efter hvem Broen skulde have Navn.
D en g a m le L angebro, sod A a re t 1903 m a a tte v ig e P la d se n .
Kort efter, den 2. Marts, gjorde Akts.
Ny Kalkbrænderis Sandpumper „Kaj“ et
velment Attentat paa den nye Bro, men
det gik kun ud over den selv og en ved
Siden af liggende Pram. Broen var for stærk
til at kunne tage Skade af saa lidt.
Klappen paa den gamle Bro var imidler
tid blevet sendt til Reparation og sat paa
Plads igen, og Broen gjorde Tjeneste igen,
indtil man den 8. April, som Planen va.r,
kunde fjærne den delvise Afspærring paa
den nye Bro og lade Trafiken foregaa her
i sin fulde Udstrækning. Men nogen høj
tidelig Indvielse fandt ikke Sted, Broen var
jo i Virkeligheden „aabnet“ ved et drilag
tigt Spil af Skæbenen for over 2 Maaneder
siden.
Christian IX’s Bro er 15 Meter længere
end den gamle Langebro, nemlig 160 Me
ter. Bredden godt dobbelt saa stor, nem
lig 15,6 M. Den har 2 Gennemsejlingsaab-
ninger, hver paa 22 M., overdækkede af et
67 M. langt Svingparti, der hviler paa en
mægtig Granitpille. Desuden har Broen 6
og tidssvarende Bro, men det var ikke uden
Vemod, at gamle Københavnere saa den
gamle forsvinde. Der var en vis Poesi
over denne tarvelige Bro med de mærke
lige klodsede Træpiller og de to smaa
„Hundehuse“, som Vagtmandskabet gemte
sig i, naar det var daarligt Vejr. Indtil
langt ind i forrige Aarhundrede endte jo
Københavns Havn her, fra Broen saa man
ud over den aabne Kalvebodstrand, der
var herligt at spadsere, og paa Amager
siden laa Fischers populære Beværtning
„Bomhuset“, hvor man om Sommeren sad
under Telttaget og nød en Forfriskning,
godt gemt for Byens Larm.
Medens man aldrig har hørt, at Søster
broen Knippelsbro nogensinde har inspireret
til Poesi — rimeligvis fordi den simpelthen
var et Stykke Gade midt i Færdselvrim
melen, knytter der sig Digt og Sagn til
Langebro.
Man mindes Børnerimet:
Far han gaar paa Langebro,
Køber Barnet Strømper og Sko —
det i Vandet, og bringe det til Drukne-
huset ved Broen. Den ene sprang i Van
det, den anden „reddede“, og saa delte de
Pengene. Men en Dag tøvede Isak med at
hale Jacob op, og da denne gispende efter
Vejret gav ondt af sig, svarede Isak: Idag
er der en Plakat, hvor der staar, at de
gi’r en Specie for en Druknet — vær nu
medgørlig, Jacob!
Nu hører Langebro til det forsvundne
København, og de ældste af os, der har
Minder fra den, kommer til at tænke paa
H. V. Kaalunds stemningsfulde Vers fra
1873 :
Og de gamle Broer, som spejled saa smukt
Sig dernede i Vandet —
Og Udsigten lige til Ivøgebugt —
Og Synet af Landet,
Naar Solen gik ned, og i Aftenen sval
Den første Stjerne
Funkled paa Himlen, og Hornsignal
Klang fra det fjerne.
var et Kanalparti fra Christianshavn, set
fra Ovengaden o. V., lige overfor Burmei
ster
&
Wains Fabriker, imod Børnehusbroen.
Vi ved ikke, hvem der nu ejer dette Bil
lede, men hvis det skal vurderes efter de
Priser, Kunstneren i sine sidste Leveaar
fik af amerikanske Milliardærer, maa det
være mange Penge værd.
Af vore egne Kunstnere har særlig John
R ohde hentet Motiver til nogle af de
smukkeste Malerier, der findes i dansk Nu
tidskunst, fra Christianshavns Kanaler. Og
saa afdøde Professor Soya-Jensen og Chr.
F. Beck har med Held dyrket de christians-
havnske Motiver.
Blandt de i den nyere Tid kendte virk
somme Borgere i København, som i kortere
eller længere Tid har være knyttede til
Christianshavn, kan nævnes Jørgen Chr.
H aub erg. Han var født i Storehedinge
1814, Søn af en derboende Landmand og
Brændevinsbrænder Hauberg. Efter at have
lært paa Ringsted Apothek, var han en Tid
Medhjælper paa Gammeltorvs Apothek i
Jernstøberi ved Vestervold, som for nogle
Aar siden, da Jarmerhus blev bygget, flyt
tedes til en af de nye Gader ved Lille Vi
benshus.
Hauberg var Medlem af den private Laane-
banks Bankraad og havde mange andre
Tillidshverv, foruden at han nedlagde et
stort Arbejde i Velgørenhedens Tjeneste,
særlig paa Christianshavn. Ved deres Sølv
bryllup oprettede han og hans Hustru et
Sølvbryllupslegat paa 1000 Rdl. til Chri-
stianshavs Bespisningsforening, og ved deres
Guldbryllup et Legat paa 20,000 Kr. for
trængende Borgere, Enker og faderløse Døtre
i Haubergs Fødeby Storehedinge. Paa Guld
bryllupsdagen i 1891 udnævntes Hauberg,
der i Forvejen havde Titel af Assessor phar-
maciæ, til Etatsraad. Den 11. April 1899
endte Hauberg sit virksomme Liv. En Søn
af ham er Otto E. Hauberg, der har et af
Apothekerne i Randers, en anden Søn er
Musæumsinspektør P. Hauberg og en tredie
Direktør, Formand for Dansk Arbejdsgiver-
og Mesterforening, S. C. Hauberg.