S_FørOgNu_1915

1. JULI 1915

FØR OG NU

. 13

af „Blaa Taarn“. Man forstaar saa godt,

at det har været lidet behageligt for det

kgl. Theaters Skuespillere at sone deres

Smaaforseelser der, især da de kom til at

bo under Tag med saa uroligt et Folkefærd

som Forbrydere af Ole Kollerøds Art. Aar-

sagen var, at Taarnet var Fængsel for „kgl.

Betientere“, (hvortil Skuespillerne regnedes),

og Forbrydere fra Nordre Birk. Taarnet

forsvandt først, da Arresthuset paa Bleg

damsvejen var

færdigt i 1848.

Den næste Ba

stion, man mød

te, var Holcks

Bastion

med

det i samme

beliggende Ri

dehus

(Gar

dens). Fra Vol

den havde man

ligeledes

her

en vid Udsigt

over Stadsgra

ven og Kalle-

bodstrandsamt

de store Tøm

merpladser,

som laa der.

Skraas over for

Ridehuset, paa

Hjørnet af Ny

Kongensgade

og Philosoph

gangen saa man

et gammelt

Hus, som til

hørte „Stiftel

sen for gamle

Haandværkere

og deres Enker

i trange Kaar“.

Stiftelsen var

oprettet allere

de i 1835 som

loyal Hyldest

til Landsfade-

ren, Frederik

den 6te, paa

hans Fødsels

dag den 28.

Januar, hvorfor

Kongen i et

smukt

Opraab

takkede

sine

brave Borgere.

—Den flyttedes

i 1903 til Bleg

damsvejen 74,

da man fandt,

at Murene blev

for gamle og

Lokalerne for

trange.

Ejendommen

solgtes senere

til „A rb ejd s

g iv e r f o r-

en in g e n “,som

i 1911 lod Ar

kitekt Berg op

føre det nye

smukke Hus,

som nu ligger

der

(Vester

voldgade 113),

og findes af

bildet her i Bladet.

„ A r b e jd s g iv e r fo r e n in g e n “ stiftedes

efter de lange Strejkekonflikter i 1899; —

den havde hidtil ikke ejet sit eget Hus,

men boede tilleje ved Stranden, — medens

Modparten, — A r b e jd e r n e jo allerede for

længst havde haft Raad og Evne til at

konsolidere sig.

Gaden langs Volden fra Halmtorvet til

Ny Kongensgade hed „Philosoph Gangen“;

— den var i gamle Dage afspærret ved en

Bom, thi den hørte jo med til Fæstningen,

og man maatte ikke færdes der til Fods

uden Tegn, som kostede 1 Rigsdaler om

Aaret. I det hele taget var den en fornem

Passage, som betragtedes som Ud- og Ind

kørsel til „ C h r istia n sb o r g “ Slot, saa kun

de kongelige Karosser maatte køre dér; —

omkring Aar 1800 lempedes dette saa me

get, at det almindelige Publikum, der var

til Fods, fik Adgang, men Publikum blev

hyppig forulempet af de overlegne og hen

synsløse Officerers Ridt. — Da nogle Fod

gængere saaledes en Gang var. „redet“ ned,

rejste der sig en saadan Harme, at den

saakaldte „ P h ilo s o p h g a n g s -F e jd e “ op-

F ra G ly p to th e k e ts s ø n d re F a c a d e . T il h ø jre V id e n s k a b e rn e s S e lsk a b , o p fø rt A a r 1899.

stod, under hvilken Militær og Politi Aften

efter Aften havde blodige Sammenstød med

Studenter, Borgere og Pøbel.

Der findes kun et Sidestykke hertil i Kø

benhavns Annaler, det var den omtrent

samtidige „ P o s th u s -F e jd e “.

Ved fortsat Vandring paa Volden henimod

H a lm to r v e t traf man paa „Cylden-

lø v e s B a s tio n “, fra hvis Volde man ud

over Stadsgraven saa T iv o lis dengang

langstrakte Terræn, og vendte man sig om,

saa man nede i „ P h ilo s o p h g a n g e n “ paa

Hjørnet af L ø n g a n g sstræ d e , en stor rød

Bygning, som forøvrigt ligger der endnu,

nemlig „V a rto v “, som altsaa ogsaa har

kendt Philosophgangens Dage. Denne Byg

ning, som oprindelig er opført i Chr. IV’s

Tid, har med sin ejendommelige rolige Ar

kitektur bravt hævdet sig blandt de nye

arkitektoniske Kunstværker, som i de se

nere Aar er opvokset omkring den.

„V a r to v “ er som bekendt en „ S t if t e ls e

for træ n g e n d e B o r g e r e “ ; den laa op

rindelig paa Strandvejen, hvor den gamle

„Rosbæk M ø lle “ blev indrettet til at op

tage Lemmerne; den blev dog i 1658 øde

lagt af Sven

skerne.—Lem

merne lejedes

derefter ind i

et Hus i P il e 

stræ d e indtil

1662, da de blev

anbragte i

„B ø rn eh u 

s e t “ paa Chri

stianshavn ind

til det nuvæ

rende „Vartov“

var færdigt.

Bygningen

ved „ P h ilo 

s o p h g a n g e n “

var oprindelig

en Del af T y 

cho B r a h e s

Ejendom, hvor

han havde sit

første berømte

Observatori

um, men efter-

haanden for

svandt saa den

ene saa den an

den Fløj af

Bygningen, saa

at den i 1725

var helt ned

brudt. I 1726,

d. 6. Maj, ned-

lagde

K ron

p r in s

C hri

s t ia n (senere

Christian den

6te), Grundste

nen til Fløjen

ud imod Løn-

g a n g s s tr æ 

de. — Senere

udvidedes

Komplekset

med en Fløj

mod Farverga

de (1757) og

saa sent som

1840 er den

sidste Fløj i

Gaarden byg

get.

Paa vort Bil

lede her i Bla

det af „P h ilo 

s o p h g a n g e n “

beundrer man

de skønne Lin

de, som man

nu med Suk

maa savne; —

man forstaar

godt, at unge

Studenter hav

de Lyst til at

gaa deres Ture

netop i disse Træers Sky vge, som det hændte

med Hovedpersonen i Carl B e r n h a r d ts

„L yk k en s Y n d lin g “ , som netop fandt

sin Lykke dér, da den gamle Diplomats

Vogn kørte paa ham.

Gyldenløves Bastion havde med Rette sit

Navn efter Ulrik Christian Gyldenløve,

Christian den 4. og Vibeke Kruses Søn.

Han havde tidligere gjort mange Udfald

og havde haft Heldet med sig, saa at han

var Kjøbenhavnernes Yndling. Da Vinteren

strængedes og Vandene frøs, saa Faren voks

ede, tog Gyldenløve Kvarter paa den Vold

del, der særlig blev betroet hans Omsorg,

den farligste af dem alle, Strækningen

imellem Kallebodstrand og Vesterport; her