S_FørOgNu_1915

. 13

FØR OG NU

1. JULI 1915

rejste han Palisader, satte Stormpæle, lagde

Fodangler, stillede spanske Ryttere, sammen

holdte med Jernlænker, og plantede „Styk

ker“ saaledes, at da Svenskerne foretog

Hovedstormen, standsede Gyldenløves mæg

tige Forsvarsarbejder dem, skønt han alle

rede den Gang laa i sin Grav, han døde d. 11.

Decbr. 1G58 „af en

Helvedes Brand“, som

ufejlbarlig

hastede

mod den evige For

dærvelse og som Gud

ikke længere vilde

tilbyde den saa læn

ge forsmaeede Naa-

de. Det sagde ialt-

fald Pastor Jens Ju-

stesen

ved

hans

Dødsleje,

men da

Dødsbudskabet

lød

over Kjøbenhavn og

Fjenden stod uden

for Byens

Volde,

manglede man i det

afgørende

Øjeblik

hans Person.

Hans

Gerning

hjalp til

Sejr.

Han stod i

den haardeste Træng

selstid forrest blandt

Byens Forsvarere, en

hver Borger, der gik

til Volds imod Sven

sken, blev varm om

Hjertet og fik Vand

i Øjet, naar Ulrik

Christian Gyldenlø

ves Navn blev nævnt.

Paa

Gyldenløves

Bastion laa ogsaa

Lavendelstrædes

Mølle, ogsaa kaldet

Lucie-Møllen,

som

Københavnerne med

den bredere Udtale kaldte „Lussemøllen“ ;

og neden for Bastionen laa det bekendte

Halmtorv. Lucie-Møllen var en Stubmølle,

den sidste i Kjøbenhavn. Da man rev Vol

dene ned, fandt man

det dog syndigt at

ødelægge den, som

det gamle Stykke

Kultur, den var, hvor

for man flyttede Møl

len ud paa Kongens

Enghave, hvor den

stod, lidet paaagtet

og passet, til den

fandt sin Død i Flam

mer St. Hans Nat

1913, da nogle Bøl

ler brugte den til

St. Hansblus.

Paa Halmtorvet laa

den gamle Vejerbod;

her fik Bønderne, in

den de skulde betale

Aksise i Porten, de

res Varelæs vejet, og

Tolderne stak deres

lange, ejendommelige

Søgere ind i det for

at undersøge, om der

var Kontrabande med.

Al den gammel

dags Hygge, som vi

her har beskrevet og

ved vore Billeder har

gjort levende, blev

ved Voldenes Sløjf

ning tilintetgjort og

afiøst af det Vester-

vold-Kvarter, som vi nu kender, og som paa

den Strækning, vi nu har beskrevet, særlig

karakteriserer Spørgsmaalet „før og nu“.

Tempora mutantur, et nos mutamur in illis,

siger Horats: Tiderne skifter og vi med

dem. Det er en Smagssag, hvad man synes

bedst om. De gustibus non est disputandum,

siger samme Digter. — Om Smag dispute

rer vi ikke, dog er vi ikke enige med ham

om denne Sætnings Berettigelse, naar Talen

er om de Forandringer, Byen undergik, da

de rev Voldene ned og erstattede dem med

de Partier, som senere voksede op paa

deres Grund; — vi tror nemlig, at alle

er enige med os i, at den gamle Smag

med Voldene, Stadsgraven, Kirsebærgangene

o. s. v. midt i Byens Centrum var den

S tifte ls e n fo r g a m le H a a n d v æ rk s m e s tre o g d e re s E n k e r i tra n g e K aar, s tifte t 28. J a n u a r 1835 — V e-

s te rv o ld g a d e 113.

S tifte lse n fly tte d e s i 1903 til B le g d a m sv e j 74. A rb e jd s g iv e rfo re n in g e n k ø b te

s e n e re E je n d o m m e n .

bedste. — derom kan der sikkert ikke dis

puteres.

Men Voldene maatte som sagt vige, „da

T id en k ræ v ed e d e t“. ■— Udstillingen i

A rb e jd s g iv e rfo re n in g e n s H u s, o p fø rt 1911, V e s te rv o ld g a d e 113.

1888 stod for Døren, og man fandt, trods

energisk Søgen, ikke noget andet Sted i

Hovedstaden, hvor man bedre kunde rasere

saa grundigt og saa pietetsløst som her —

for at skaffe Plads for en fo r b ig a a e n d e

Udstilling.

Da saa Pladsen var raseret og ledig, gav

„ P h ilo so p h g a n g e n “ Grund til O ver

fo rm y n d e r ie t, der byggedes 1893—1894

af Professor H ans J. H olm (se Billedet).

Institutionen havde indtil 1859 haft Plads

paa det gamle Raadhus og var derefter til

Huse i Stormgade Nr. 17 (det nuværende

Skolemuseum), indtil den fik sit eget Hus

ved nuværende Vestervoldgade.

Ved Siden af O v e r fo rm y n d e r ie ts Byg

ning rejstes paa H a lm to r v e ts Grund det

lille

V a rm e-

E l e k t r i c i t e t s 

væ rk , der forsyner

vort Raadhus med

det fornødne. — En

underjordisk

Gang

fører herfra til selve

Raadhuset, under den

Hov ed b r a n d 

s t a t io n , som ligger

paa H jø r n e t af V e

s t e r v o ld g a d e

Passagen: „Bag Raad

huset“.

H o v e d 

b r a n d s t a t i o n e n s

Opførelse

paabe-

gyndtes i 1889 af

Stadsarkitekt, P ro 

fe s s o r L. P. F e n g e r

og fuldendtes i 1893.

Som Kronen paa

hele Værket knejser

nu paa Grunden, som

tilhørte G y ld e n lø 

v es B a s tio n , vort

stolte Raadhus, P ro 

fe s s o r M a rtin Ny-

rops

Mesterværk,

hvis Opførelse . tog

hele 6 Aar.

Omtrent

hvor

H o lc k s * B a s tio n

laa, dog mere tilbage

i Terrænet, opførtes

i 1897 G ly p to th e -

k et, der som bekendt

skyl-der afdøde Bryg

ger Carl J a c o b se n og hans Hustru O tti

lia sin Tilbliven. — Det er jo en ene-

staaende verdensberømt Institution, der in

deholder Kunstskatte, som ingen anden Sam

ling har Mage til, og

som trækker Tusin

der af Rejsende til

Kjøbenhavn. — Den

ældste Del af Byg

ningen, Partiet mod

Vestre Boulevard, op

førtes efter Tegning

af P r o fe s s o r F en 

ger og indviedes 1.

Maj 1897. Det sidste

og største Parti, som

er bygget af P r o fe s 

sor H ack Kamp

man n, indviedes den

27. Juni 1906.

Lige over for G lyp-

t ot h eltet opførtes i

1899, efter Tegning

af P r o fe s s o r

S to r c k , en stor og

smuk Bygning til Brug

for „V id e n sk a b e r 

n es S e ls k a b “.

Her standser vi for

denne Gang vor Ar

tikel om „hvad Kor

tene fortæller“, som

vi vil fortsætte i de

følgende Numre med

Beskrivelsen af „Ve

s t e rp o r t“-Kvarteret

før og efter Portenes

Fjærnelse, samt Tivoli.

____________________________________

Red.

Bladet udgaar 2 Gange maanedlig,

nemlig hver 14de Dag.

Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig,

og Abonnementsprisen er

3 Kr. pr. Halvaar

mr Tegn straks Abonnement,

t w

Send Rekvisitionen til Kontoret, Kultorvet 16, 3.,

(Tel. 3788), eller til Deres Boghandler.