Previous Page  131 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 131 / 265 Next Page
Page Background

N

r

. 14

FØR OG NU

15. JULI 1915

feceit Constantin Hansen.

V e s te rp o rts N e d riv n in g (1857).

Eller de glade Folk kan være kommen

fra Qasortis Sommerteater, „det danske Na-

tionalsommerteater“, som det hed, hvor

C a so r ti skabte sin berømte Pjerrotfigur.

Man skimter heri Vejen fra Dyrehavsbak­

ken til Tivoli, skønt den var lang, og for

mange trang. Ligesaa vanskeligt, som det

i sin Tid var at holde Københavns Gade­

drenge borte fra Volden, naar Tivoli fat­

tede sit Fyrværkeri af, saa at de endog

bombarderede Etablissementet med Sten for

uhindret at kunne se, hvis der stod nogen

i Vejen,—

ligesaa

svært var

det

for

Price at

holde det

højtærede

betalende

Publikum

borte fra

dem, der

nød hans

Fyrvær­

kerier

udenfor

paa Ve­

sterbros

Passage.

Det brød

ind i Na­

boernes

Haver,

trampede

ned og

slog itu,og

Anfører­

ne herfor

var Slag­

tersven­

dene fra

Trommesalen, det mest uregerlige Folke­

færd, Vesterbro da ejede.

Til Vesterport kom Bondemanden agende,

ved Acciseboden maatte han stoppe for at

faa Lov til at slippe ind i Byen, og paa Halm­

torvet holdt han; men den Bonde var ikke

den samme, som kom ad Nørreport; det var

Kulsviere, der holdt paa Kultorvet, men

Halmbonden kom til Vesterport; de to Slags

Bønder var højst forskellige baade af Na­

tur og Optræden. Kulsvierne var snu og

forretningsmæssigt vel udrustede. Halmbøn„ V e s te rb ro s G a b “ i M id ten af 1860erne.

derne var tit Genstand for det, man i gamle

Dage kaldte Bondefangeri, det, man nu af

diskrete Hensyn kalder Dosmerfangeri. —

Lige uden for Porten, omtrent der, hvor

nu det nye Raadhus stolter sig, plejede der

gerne henad Aften om Sommeren at indfinde

sig nogle Musikanter, en Harpenist, en Kla­

rinettist og en Fagottist, som mod Taller­

kenpenge forlystede det spadserende Pu­

blikum med god Musik.

Til Vesterport er knyttet Minder fra P. A.

Heibergs Tid, da han maatte rømme Landet.

—Vi min­

des

hin

berømme-

ligeAften,

da R ah -

b e k

og

hans

Kamma

fulgte P e ­

te r An­

d rea s

H e i b e r g

ud derfra

til Land­

flygtighe­

den, og da

Folk stim­

lede sam­

men om

Vognen.

„Jeg

mindes,“

siger

Ra h b e k

i sine Er­

indringer

„ikke

i

mine Da­

ge siden

jeg kom

K

ø b e n h a v n s

KOMMUN E B IB L IO T EK ER