138 / 265
1. AUGUST 1915
FØR OG NU
N
r
. 15
fra K ø b e n h a v n s V a n d v æ rk ) ca. 1870. 1 B a g g ru n d e n
tionslinien; i
1867
solgte Staten alt Fæst
ningsterræn, Glacis’er, Volde og Stadsgrave
til Kommunen, og det var derfor intet Un
der, at Byggeriet ud ad Vesterbro, senere
Nørre- og Østerbro, tog Fart. Men allerede
længe inden 1852 havde man haft Fornem
melsen af, at Københavns Dage som Fæst
ning var talte, nemlig da den enevældige
V a n d v æ rk e t ved V e ste r F a rim a g sv e j (V e ste r F a rim a g sg a d e ), s e t fra
„H e lm e rs B a s tio n “ p a a V e ste rv o ld ca. A ar 1860.
V a n d v æ rk e t v ed V e ste r F a rim a g sv e j (V e ste r F a rim a g sg a d e ), s e t fra
G laciet ud fo r „ H e lm e rs B a s tio n “ ca. A ar 1870. I B a g g ru n d e n S to re
K o n g e n s M ølle p a a „S c h a ck s B a stio n u d fo r“ V e ste rg a d e .
V e sterv o ld o g S ta d sg ra v e n im ellem „S ch ack s B a s tio n “ o g „ H e lm e rs B a s tio n “ u d fo r S tu d ie s træ d e (se t
S p ire t p a a S a n k t P e tri K irk e.
Medens ethvert Københavnerbarn i 1840-
erne vidste, hvad man forstod ved De
markationslinien, er det vist de færreste
af den nulevende Ungdom, der ved, at det
er den Afstand udenfor en Fæstnings Gla-
cis, hvorpaa der af Hensyn til Belejrings
muligheder enten slet ikke maa bygges
eller kun efter visse nøjere foreskrevne
Hensyn, navnlig med Forpligtelse til at
lade Bygningerne afbrænde, hvis Fjenden
kommer.
Da København havde Volde, Grave og
Porte, havde man ogsaa en saadan Demar
kationszone udenfor Byen — saa langt som
et Kanonskud rakte. Da man opgav Fæst
ningen i 1852, bortfaldt ogsaa Demarka