142 / 265
1. AUGUST 1915
FØR OG NU
N
r
. 15
Fol. Barby.
R a a d h u sp la d se n s s ø n d re D el, s e t f ra R a a d h u s p la d s e n u d fo r V e ste rg a d e , m o d V a rto v (1893). 1 B a g g ru n d e n m id t i B ille d e t H o v e d b ra n d s ta tio n e n . D et nye
R a a d h u s e r e n d n u ik k e o p fø rt.
ringen dødsdømt Aborreparken. Da Stu
denterforeningens nye Hus rejstes der i
1910, efter at daværende Kronprins C hri
s tia n , Danmarks første kongelige Student,
om Foraaret havde nedlagt Grundstenen,
var der mange, der var bedrøvet over, at
denne Plads var valgt; men da man saa
den af U lr ik P ie s n e r og A a g e M a th ie
sen rejste Bygning, som spejlede sig saa
smukt i Aborreparkens Vande, var det, som
om man forsonede sig dermed.
Der var ogsaa andre, der var noget triste
til Mode ved at flytte ind i det nye Hus,
hvis Elegance, takket være mange Mæceners
Rundhaandethed, især afdøde Dr. phil. C arl
J a c o b se n s, der udstyrede den dejlige Fest
sal helt, lige fra Lysekroner og Lofter
til Paneler, Pejs og
Parketgulv, — ikke
var noget tilvant for
Studenterne, der si
den 1863 havde haft
til Huse i den hyg
gelige og hjemlige,
men trange og snav
sede Bygning paa
Gammelholm;
men
det har vel været den
samme Følelse, deres
Fædre havde, da de
den Gang flyttede fra
Boldhusgade,
hvor
Lofterne var sorte og
sort var Gulv, og
hvor Hev ir. a n. den
ret glubske Vært, ran
dede for Borgen.
Studenterforenin
gen er som bekendt
stiftet under Eegens-
linden i 1820; det
var ved den Lej
lighed, at
C
hr.
rømte Sang:
W in th e r skrev sin be-
„Her under Nathimlens rolige Skygge
vil vi, o Frihed, dit Tempel opbygge
med det saa tit travesterede Omkvæd:
„Herrer vi ere i Aandernes Rige,
vi er den Stamme, der evigt skal staa,“
Den Gang var Foreningens Medlemmer
kun en lille F lok; men de voksede sig store
og stærke først gennem det politiske Ind
skud, de med Førere som Ploug, Hostrup,
Lehmann og andre gav i vor Frihedskamp
i Fyrrerne, siden gennem den Aandsdan
nelse, der altid er udgaaet derfra. Nu er
„ K o n g e n s K lu b “s S o m m e rlo k a le , H jø rn et af V e s te rb ro s P a s s a g e o g F a rim a g sv e je n (nuv. V e s te r F a ri-
m a g sg a d e ) (1865), s e t fra P la d se n fo ra n T iv oli.
det en meget stor Forening, der, efter at
Studentersamfundet bar lidt Straadøden,
huser Studenter af alle Anskuelser inden
for sine gæstfrie Vægge.
Man vil maaske læggeAlærke til det fir
kantede Taarn paa Bygningen; faa aner,
hvor skøn en Udsigt der haves herfra, og
at Foreningens mangeaarige, trofaste For
valter Andersen her oppe har anlagt sig
en virkelig Have, om vi saa maa sige en
„hængende Have“, som man ellers kun har
dem i Syden.
Paa det næste Billede ser vi Kirsebær
gangen og Vesterport, malet af den be
kendte Landskabsmaler E lia s M eyer i
1801. Meyer, der var født i 1763 og
døde i 1803, har udført en Mængde ud
mærkede Folkelivs-
og' Dyrebilleder, der
præges ved
deres
milde og blide Stem
ning; vi beundrer og
saa her det hygge
lige Prospekt, som jo
laa der, hvor nu Ve
stre Boulevard er
brudt igennem. Det
var en fornem og
yndet Spadseregang,
hvortil man skulde
have Tegn hos By
ens Kommandant, 2
Daler kostede d e t;
men det indbragte
ikke Militæret man
ge Penge, thi en
skønne Dag stak Ho
vedkassereren af med
hele Kassen. Jern
porten i Baggrunden
var laaset, og kun
Skildvagten, der el-