145 / 265
FØR OG NU
1. AUGUST 1915
og Minut, naar Vognrækken vil indtræffe,
man hører ogsaa milevidt Signalpibens Lyd,
naar Toget er i Fart, og rundt om, hvor
Biveje for almindelige Kørende og Gaaende
skærer Jernbanen, slaar den opstillede Vagt
Træbommen ned for dem, og de gode Folk
maa vente, til vi har passeret; langs Banen
alle de Mile, den strækker sig, er smaa
Huse rejste saa langt fra hinanden, at de,
som staar Vagt, kan se hinandens Flag og
betids vide at holde Banen ren, at ingen
Sten eller Kviste ligger over Skinnerne.
Se, det er en Jernbane! Jeg haaber, at
man har forstaaet mig.“
1780 som en Slags E fterlig n in g af D rejers
Klub, der stamm er fra 1775 og var en Kon
k u rren t til det fra W e s s e is Navn saa
kendte „Norske S elsk ab “. Men m edens disse
to æ ldste Selskaber overvejende var lite
ræ re og politiske, selv om m an ogsaa kunde
faa en solid B illard, en Bolle Punch og et
Slag Kort, ja endog a f og til en K oncert og
en Svingom der, saa var „Kongens K lub“ til
a t begynde m ed lige saa eksklusiv for for
nemm e og rige Borgere, som „H arm onien“,
der længe bares oppe ved udm æ rkede K u nst
nere f. Eks. du Puys M edvirkning ved Kon
certer. Kongens Klub, der boede p aa Øster-
den fine Klub, den var forhen, m en som et
Sam lingssted for B orgermæ nd m ed deres
M adamm er og Døtre.
Om Somm eren havde K lubben de L okaler
udenfor Byen, vi h er se r; det var pæ nere
end a t søge de fa ttig es D yrehave paa Ø ster
bro (nu S trandboulevarden), men her var
K eglebane, Vippe, og som d et første Sted i
K øbenhavn, en „russisk Opfindelse“, der kom
h erin d om kring 1800, en K astegynge, der
v ak te stor Opsigt i D atidens B orgerstand
som noget ikk e tid lig ere set her hjemm e,
og M edbringning af M adkurve var tillad t.
E t liv lig t og morsom t B illede paa 7de Side
Fot. Riise.
F re d e rik s b e rg g a d e s U d m u n d in g i R a a d h u sp la d se n (1895), s e t fra R a a d h u sp la d se n .
D igteren slu tte r en lang b eg ejstret Om
ta le m ed følgende O rd: „Jeg erin d rer kun
faa Gange i m it Liv, jeg saaledes har følt
m ig grebet som her, saaledes med al m in
T anke ligesom sku et Gud Ansigt til A nsigt“.
P a a det følgende B illede h a r vi Lidsigt
til den nye H ov edbrandstation fra det d a
væ rende H alm torv, nu R aadhuspladsen, men
B illedet er ta g e t i 1893, a ltsa a inden Raad-
huset bom til a t ligge i Vejen. P ro spek tet
stamm er netop fra det Aar, S tationen var
fu ld e n d t; den var under Opførelse fra 1888—93
e fte r T egning af Professor
L.
P. F e n g e r .
P rosp ektet m inder om et, vi b rag te i for
rige Nummer, hvori vi gav Oplysning om,
hvorledes K napstedgaard, der i sin Tid var
e t y n det Opholdssted for Rigsdagens Bønder,
m a a tte vige for R o s e n s P alad shotel og
H usræ kken p aa d et an d et H jørne af Frede-
riksberggade for F i s c h e r s H otel „B ristol“.
Det næ ste Billede fo restiller Kongens Klubs
Somm erlokale, der la a hvor nu N ational
ligger. Kongens K lub blev stifte t om kring
gade (nuvæ rende Ole H aslunds Hus), havde,
i M odsæ tning til K ronprinsens Klub, der var
politisk, og hvor P. A. H e i b e r g skrev sine
berøm te Sange, b an dlyst alt, hvad der hed
P olitik, og dyrkede kun Selskabelighed og
Musik, m en re t sy baritisk. Der var jo im id
le rtid den T ing i V ejen m ed K lublivet, a t det
tog O verhaand ; der er P erioder i Begyndelsen
af forrige A arhundrede, hvor M oralisterne
k lag er over, a t nu h ar hver Skom ager og hver
H aandvæ rkssvend sin Klub, hvor han skal
sløse sin Tid og sine Penge bort, og derved
ødelægge Fam ilielivet.
N avnlig D am erne som ik ke var m ed til
daglig: — „th i Kvinden lad er vi i hendes Bur
og h an d ler kun med hende hjem m e“, siger
R a h b e k , — var n atu rlig vis M odstandere af
K lublivet, og i de bedste K redse lykkedes
d et dem ogsaa a t drage Mændene bo rt d e r
fra ; om kring 1820 er det kun m eget jæ vne
Borgerfolk, der er M edlemm er, de fleste
K lubber er g aaet ind. Men Kongens Klub
holdt sig til 70’erne, ganske vist ikke som
stamm er fra Kong K a r l d e n F e m te n d e s
Besøg hos F r e d e r i k d. VII i Juli 1892.
Skønt den svenske Konges (vor nuvæ rende
Enkedronnings Fader) Besøg i D anm ark var
re t hyppige, da F red erik den V II var hans p e r
sonlige Ven, var hans T ilsynekom st selv ved
en L ejlighed som denne, hvor der ikke fore
gik noget historisk, a ltid en B egivenhed for
Københavnerne, og de strømm ede til for a t
se, n a a r Kongerne i Optog kom ind fra Bane-
gaarden eller andetsted s fra for a t tag e
Bolig paa C hristiansborg, — p aa F red erik s
borg kunde de i d e tte T ilfæ lde ik ke bo, da
det var b ræ n dt i 1859,
Sagen var, a t vi Danske endnu e fte r S tu
denterm ødet i 1862 var blin d t .troende S kan
dinaver, der stolede paa, a t Kong K arl i
Spidsen for sine Nordmænd og Svenskere
vilde møde, n a ar Kampen brød ud igen imod
T yskland. Og vi havde rigelig G rund til at
tro det paa G rund af Kongens egne L øfter
samme Aar h er og i Lund. Stor var S kuf
felsen derfor i 1864, da Kongen viste sig