151 / 265
N
r
. 16
FØR OG NU
15. AUGUST 1915
V ö lk e rs e n so m P je rr o t.
følge sin Succes læ ngere
end til den 1ste Oktober,
da Sæsonen m aa slutte.
Men R e su lta tet overskrider
enhver F orventning. Der
er i den k orte T id af h alv
anden M aaned solgt over
173,000 B illetter til et sam
le t Beløb a f henved 35,000
Rbdlr., og E tablissem en tet
h ar ikke blot i H ovedsta
den, men vidt om kring, og-
saa uden for D anm ark, vakt
en Storm af B egejstring, og
lig efra K ongehusets M ed
lemm er og ned til den jæ v
neste A rbejdsm and h ar Be
folkningen væ ret dets Gæ
ster. U denfor den lib erale
Presse, der ser skæ vt til T i
voli, fordi d et spreder den politiske Interesse, h a r Bladene kun h a ft
Lovord for den folkekæ re Institu tio n , der endogsaa inspirerer D ig
tern e til a t slaa Lyrens Strenge til dens Pris. Ved de kgl.
S kuespilleres Somm erkom edie opføres allerede det
paafølg end e A ar en V audeville under T itlen
„En A ften i T ivoli“, og en H æ rskare af
V iser besynger de nye H erligheder. Kun
en e n k elt af dem h a r form aaet at
trodse T idens T and, — den k las
siske Tivolivise, som fo rfatted es
p a a B orch’s Collegium a f de tre
lyse Hoveder, P e t e r F a b e r ,
„L and so ldaten “s senere F o rfa t
ter, A d o lf S t e e n , den be
k endte M athem atik er, ogTheo-
logen J o h a n F r e d e r i k H a
g e n , der om kring 1850 blev
Professor ved U n iv ersitetet, og
hvem Æ ren tilk om m er for V i
sens berøm te B egyndelsesvers
(Og dersom Du m orer Dig doli
p aa Rosenlund og F resb er’).
Den første T iv oliplak at u n d er
re tte d e d et hø jstæ red e Publikum
om, a t E tab lissem en tet aabnes Kl.
4 og frem deles sta a r aab en t fra Kl.
Morgen til 11Va A ften. E ntréen fc
les med 1 M ark pro persona in d til
M iddag og m ed 1 M ark og 8 S
M iddag in d til A ften, for Børn under 10 Aar det
halve. M usiken i K oncertsalen, P ræ sta tio n e rn e p aa T e
a tre t og Cirkus finder afvekslende Sted m ellem Kl. 5
og 11. S ignalet til L ukningen gives ved K lokkeringning eller
Kanonskud.
I H ovedtræ kkene er F o r
nøjelserne de samme, som
de skulde blive ogsaa i
Frem tiden, selv om de i E n
k elth ed ern e fornyes eller
forandres.
D et samme gæ lder T ivo
lis Topografi, hvad vore Læ
sere vil erfa re ved a t gøre
R und turen m ed os i Havens
P eriferi.
T ilvenstre for Indgangen
laa som nu en P a v i l l o n ,
m en rigtign ok i m ere be
skeden Stil, baade hvad
A rk itek tu r og D im ensio
nerne angaar. Den var en
sim pel T ræ barak, bygget op
om kring T ræ er, hvis Stam -
V o lk e rs e n so m P je rr o t.
m er nok saa gem ytligt
voksede op gennem Gulvet,
og m ens K onditor L a r-
d e l l i sørgede for den le
gem lige Affodring, paato g
en spillende H erre og en
Sanggudinde sig den aande-
lige.
Saa kom T h e a t r e t , der
var flankeret af sm aa B e
væ rtn in g stelte, og hvor m an
kunde nyde A tletik , Jong
lø rk u n ster og allehaand e
K raftp ræ statio n er. Mellem
T e a tre t og den første D i
v a n , hvor K onditor G rand-
jean præ siderede, havde
Mad. Schaffer sin Buffet,
hvor m an nød Sang og H a r
pespil til e t Glas Punsch,
og d erp aa fulgte paa R u nd
tu ren den ene af E tab lisse
m en tets to Hovedbygninger,
V ö lk e rs e n so m P je rr o t.
K o n c e r t s a l e n , der var d et davæ-
N iels V ö lk e rs e n .
(1820—1893).
det
rende Københavns rum m eligste M usiklokale, og som med sin e le
gan te G laskonstruktion afgav e t tilta le n d e Skue,
navnlig om A ftenen, n a ar d et la a i e t fé ag tig t
Lys, der spillede gennem de farvede Ruder.
I K oncertsalen svang S tam faderen til
D ynastiet L u m b y e T ry llestaven over
sit O rkester og lagde A ar for Aar
en b estand ig fastere G rund til den
N avnkundighed, som senere om-
straaled e ham baad e i D an
m ark og Europas Storbyer. I
dybeste F orstand var og blev
„K oncertsalen“ Tivolis H je r
te, hv orfra dets L ivskilde
havde sit egentlige Udspring.
Var der V erden over kun ét T i
voli, blev Hans C hristian Lum-
bye dets P rofet, og den Dag,
da hans Aand, Livsglædens, det
rige Gemyts og d e t danske
harm løse Humørs Aand, ikke er
den, der giver Tivoli sit Sæ rpræg,
skal fo rh aab en tlig ald rig komme.
E fter a t have p asseret K oncertsalen
aede m an til D iv a n N r. 2, hvor Fir-
Mini & C loetta var Væ rt, og hvor-
i
forbi Spaths V okskabinet fø rte til
R u t s c h b a n e n , og m an var nu inde paa Tivolis
m ere borgerlige E nem æ rker, hvor K e g l e b a n e n , K a-
r o u s s e l l e n og den l u k k e d e S k y d e b a n e lokkede
bredere Publikum til.
Næ rved Skydebanen la a
C ir k u s , et a ab en t T elt,
hvor F am ilien Berg gav Be
rid erfo restillin g er, og langs
en H alvbue, der dannedes
af L ysthuse med fa ststaa -
ende Bænke og Borde, kom
m an forbi T h e - P a v illo -
n e n til B a z a r e n , der var
E tablissem entets anden sto
re H ovedbygning og ligesom
K oncertsalen v ar G enstand
for F olkets levende B eun
dring, n avnlig n a ar P ap irs
lam pernes brogede F arver
paa de berømm elige W aux-
h a ll-F e sta fte n e r, frem hæ ve
de V ekselvirkningen m ellem
de lige L inier og de flet
svungne Buer.
U nder det historiske k r,
V o lk e rs e n so m P je rr o t.