154 / 265
15. AUGUST 1915
FØR OG' NU
N
r
. 16
10
.
L u m b y e , K oncertsalens geniale O rkester
chef, i hvis folkekæ re og joviale S kikkelse
de gode L ivsaander i T ivoli in karnered es,
og dernæ st til N i e ls H e n r i k V o l k e r se n ,
den uforlignelige F rem stiller a f P je rro t-F i
guren i de C asorti’ske P antom im er. —
V olkersen var født 1820. H ans F ader
var Skolelæ rer i V estsjæ lland og blev se
nere G raver ved F rue K irke i København,
hvor hans to Sønner blev sa t i B ogtryk
iv o lls æ ld s te R u ts c h b a n e (1843).
ham , han lod sig uddanne som A krobat og
fik a llered e som a tte n a a rig E ngagem ent ved
G authiers B eridertrup, som gav F o re stillin
ger p a a P e to le ttis T h ea te r p a a V esterbro,
lige uden for den Plads, hvorpaa Tivoli
senere blev an lagt, og hvor den unge A kro
b a t in den re t m ange A ar skulde fejre sine
glim rende T rium fer.
Hos G authier stifte d e V olkersen B ek en d t
skab med to and re A rtister, B u s h o lm og
selv som P je rro t
for første Gang
p a a Tivoli, og fra
næ ste Sæson er
h an fa st en g ag e ret
til E tab lissem en
te ts P antom im e-
th e a te r samm en
m ed sine to K am
m erater, af hvilke
Busholm en M en
n e sk e ald er ig en
nem bliver P a n
tom im ernes hæ
d ervæ rdige Kas-
san der og Hesse
den vimse H a rle
kin.
S trak s fra sin første O ptræ den v an d t
V olkersen stæ rk t B ifald som P je rro t, og i
A arenes Løb voksede hans F rem stillings
Y pperlighed og hans F olk eynd est i samme
Forhold. Ved sin Kunst, der tro d s de grove
M idler, den ifølge Sagens N a tu r o fte m a a tte
anvende, alligevel kan k a ra k te rise re s som
fin, fordi den var saa tro væ rd ig sand, saa
fuld af Lune og saa h je rte lig elskvæ rdig,
hævdede han P antom im ens P restig e og
1. T iv o lis æ ld s te In d g a n g s p o rta l (1843).
18. T iv o lis æ ld s te K o n c e rts a lo n (1843).
kerlæ re. Den ene af dem blev da ogsaa
velm eriteret M ester i sit F ag og var i
m ange A ar L everandør a f T ivolis P la k ate r,
ved hvis Fod hans N avn p a rad ered e i P e
tit, — den anden fik sit N avn a n b rag t med
uvisnelig Hæ der paa de. samme P la k ate r,
m en højere tilv ejrs, i den egentlige T ekst
og med k ra ftig e re Typer.
N iels H enrik v ar a f e t m indre ad stad ig t
T em peram ent
end Broderen, og
Sæ tterkassen med
de dode B lybog
staver kunde ik
ke re t læ nge til
fred sstille
hans
brusende
Livs
tran g . H an m a a t
te ud og røre sine
unge V inger.
S tæ rk og sm idig
v ar Fyren, og hans
K raftsp ring ogL e-
gem sfæ rdigheder
var beundrede af
K am m eraterne.
H e s s e , m ed hvem han kom til a t sam virke
gennem et la n g t Liv. T rium v iratet Vol-
kersen-Busholm -H esse gjorde sig sn a rt fo r
d elag tig b ek en d t og nød endogsaa den Æ re
i 1842 a t blive k n y tte t til P ricern es b e
røm te M orskabsteater, hvor V olkersen havde
rig L ejlighed til a t stu dere A d o lp h P r i-
c e s h erlige P je rro t, og i 1846 — ved Car-
stensens første Benefice — viser h a n sig
gjorde Pladsen foran d et lille T ea te r, A ften
e fte r A ften igennem to Slæ gtled, til Sam
lingssted for u ta lte T usinder, der skylder
ham T ak for stra alen d e B arndom s- og U ng
dom sm inder.
Den K unst, der ik k e bæ rer P erson lig he
dens Præ g, h a r i eg en tlig F o rstand in te t
m ed v i r k e l i g K unst a t skaffe. D erfor
stod Volkersens P je rro t saa højt. Den var
A rtistens glade og
frie Liv fristede
2. T iv o lis æ ld s te B a z a rb y g n in g (1843).