S_FørOgNu_1915

15. AUGUST 1915

FØR OG NU

. 16

hvis tran sp are n te Skive h a r ly st sin V elsig

nelse over T usinder og a tte r T usinder af ly k

k elige Stæ vnem øder, havde i B azarens M idt

p a rti den store R estau ratio n , hvor G inderup

d e t første Aar residerede, sin notable P lads, og

til begge Sider for R estau ran ten b red te sig en

Ræ kke B u tikk er, U dsalgssteder for B lom ster

og F rug t, C igarer og K onfekt, H an d sk er og

M an u fak tu rv arer, endvidere e t A telier for

D ag uerrety pi og „O fficinet“, hvad p a a N u

tidens D ansk vil sige d et samme som Bog

try k k e rie t, hv o rfra T ivoli-Avisen gik ud.

Ved O fficinet lod E n tre p ren e u ren d e t saa-

k a ld te „Løvehoved“ anbringe, gennem hvis

Gab P ublikum k u n d e ned k aste P ap irsed ler

flytning om døbtes til d e t h ø jtid e lig t k lin

gende „K isten “. — — —

C arstensen var født F lo tten h eim er, eks

tra v a g a n t i T ilbøjeligheder og V aner, Byens

første E legant. Man fo rta lte med en Ho

v edrysten, der v ar U d try k baade for Be- j

un drin g og Forargelse, hvorledes han aldrig

nedlod sig til at b e n y tte sine hvide Glacé-

H and sk er m ere end en eneste Gang, og

talløse andre H isto rier verserede om hans

ligeglade Omgang m ed jordisk Mammon.

D erfor kom d et ikke som nogen O verra

skelse, da d et hed sig, a t han som Tivolis

E n tre p ren e u r kun d a a rlig t havde fo rsta ae t

a t holde rim elig B alance m ellem In d

lig Form venter ham , og i 1856 ven der han

p aany tilb ag e til K øbenhavn, hvor han til

alm indelig O verraskelse s ta rte r F o rly ste l

ses-E tablissem entet „A lham bra“ som Kon

k u rre n t til sit eget populæ re U ngdom s

væ rk. En n aad ig Skæbne fo rsk aan er ham

dbg for a t opleve A lham bras m agre Lykke.

Den 4. Ja n u a r 1857 dør h a n i sin bedste

A lder e fte r e t Liv, der fø rtes m ed for stæ rk

en F a rt og med et a ltfo r u b ek ym ret Sind,

e t Liv, hvis R e su lta t ik k e svarede til hans

udm æ rkede E vner.

Ved T ivolis 25-aarige Ju bilæ um sfest re j

stes hans B rystbillede derinde, og E rik

Bøgh sang m ed R e tte om ham , a t selv om

VimiiiHTiiesForklaring.

t. Indgangen ogVognpladscn.

2. Bazaren og Restaurationen.

5. Thee -Pavillons.

4 Colonncn

5 Voliererne.

6 Kilden .

7 Fyrværkeri - Korlet.

8. Billardet.

.9 Jernbanen

10 Rutschbanen.

11 Keglebanen.

12 Iishuacl.

15. flen og Broen.

14. Panorama.

L).

Gyngen.

16. Laboratorium.

17. Divaner.

18.Conccrt Salen.

19. Observatorium.

20.Gou(U)L- Havnen.

21. Belvedere.,

22 CaiTé’cr

25 Theatret

24. Comptoiret.

25.Ilaveanlæg.

A.Vesterport

B. Acciseboden ogBbuimeji.

0. Vosterbroe

1). Alleen.

E. Dronningens Enghave .

es Numéros

1. la Barrière .

‘2. LeBazar elle Restaurant

5. Pavillons.

4. La Colonne.

5. Le Volières.

G. La Fontaine.

7. Forteresse.

8. L’Estaminet.

9 Le chemin de 1er.

10. La montagne Russe.

11 Le jeu an (|uilles.

12. La glacière.

15. i'Jlc et le pont.

j 14. Panorama .

16. Le Balançoire .

H). Le Laboratoire

.y ! 17 Divans.

J 18. Salle de Concert.

i 19 L’Observatoire.

20.Port des Gondoles.

21. Belvédère .

22 Cales.

25. Le Théâtre.

24.Le

Bureau.

25.Jardins.

E Fastningsgraven.

Temple.,elmn^jske Para'-

pluier, Kraftprover. etc

h-.

Elag-ogIlluminations

Stænger.

T iv o lis æ ld s te G ru n d p la n .

og m eddele B estyrelsen sine Ønsker og K la

ger — en æ gte dem ok ratisk In dretn ing , der

blev stæ rk t b e n y tte t.

En ny Ræ kke Lysthuse fo rb an d t endelig

B azaren med T h e - P a v i l l o n N r. 2 , hvor

m an kunde faa „V and p a a M askine“, og

faa S k rid t fra denne folkelige B evæ rtning

var man a tte r ved T ivoli's Indgang.

M idt i d et store T erræ n la a K u n s t n e r

p l æ n e n ligesom nu, og ru n d t om kring i

H aven dvælede Ø jet med V elbehag ved

B lom sterpartier og d ek orative T ræ grupper.

A llerede i Tivolis anden Sæson indlem

m edes Øen i E tablissem entet og sa tte s ved

en Bro, som det kostede en S killing at

passere, i Forbindelse med d et øvrige An

læg. H er paa Øen var det, a t V isedigteren

V ilh . R a n t z a u dirig erede d et V alentinske

Selskab i e t Sangtem pel, hvis æ rvæ rdige

T rad itio n er senere om plantedes til den P a

villon, der var beliggende ved T ivolis In d

gang og i T idernes Morgen b ar N avnet

„S lu k efter“, men som ved den celebre In d

tæ g t og U dgift. U den B ekym ring om

F rem tid en havde han la d e t D aleren rulle

uden dog a t spare p aa T oskillingen, og

skønt han e fte r alle Solemæ rker a t dømme

skulde synes a t væ re p ræ d estin eret til a t

blive Tivolis H ovedaktionæ r og med T iden

E tablissem entets E jer, æ ndredes Forholdet

lid t e fte r lid t i den stik m odsatte R etning.

A ktierne og derm ed M agten gled ud af

hans Hænder, og han la a i stadige og b itre

Kampe m ed K om ité-B estyrelsen, sam tidig

med, a t hans rastløse Aand fristede ham

ind i nye og d ristig e F oretag en der. I 1847

sta rte r han saaledes „C asino“, der lan g tfra

svarede R egning og kun b ra g te ham dybere

i Fald.

I Krigsaaret- 1848 d rager C arstensen som

F rivillig i F elten og lad er baade Tivoli

og K om itéen i S tikken. Senere rejser lian

til V estindien som P rem ie rlø jtn an t ved

den dervæ rende H æ rstyrke, tag e r i 1852

sin A fsked m ed P a te n t som K aptejn, gaar

til N ordam erika, hvor Skuffelser i forskel-

! han ik k e fik sig g jort udødelig ved nogen

anden B edrift, sk a l dog hans M inde leve

til sene T ider i Tivoli, hvor selv den B linde

ikke vil k unne næ gte, a t han var e t Geni. —

Ved Siden af Georg C arstensens er der

to andre Navne, der for b estand ig vil have

K rav p aa a t holdes h ø jt i Æ re og a t m in

des i T aknem lighed, n a a r T alen er om

Københavns Tivoli, — og m aaske m ed nok

saa m egen Ret.

Georg C arstensen blev In stitu tio n en s u fo r

glemm elige S tifte r. Men h a n s uligevæ gtige

Personlighed viste sig h u rtig t a t m angle

den fornødne K ra ft til a t føre sit geniale

Væ rk frelst ud over de vanskelige B ørne

sygdomme og til a t grundlæ gge den faste

T raditio n, hvorpaa dets F rem tid skulde

bygges op, og som skulde give d e t L eve

dygtighed.

N aar Tivoli blev det, d et blev, og endnu

den Dag id ag er, m aa Georg C arstensen

overlade m ere end H alvdelen af Æ ren d e r

for, først og fremm est til H a n s C h r i s t i a n