155 / 265
N
r
. 16
FØR OG NU
15. AUGUST 1915
h e lt og holden t hans, selv om han havde
g aaet i Adolph Prices Skole. H an gjorde
Figuren saa ganske til E t m ed sig selv, og
ikke et Ø jeblik v ar han ude af S itu atio
nen. Ved ham øjnedes d et lille Panto-
m im eth eaters N iveau og sk ab te sig en selv
stæ nd ig og sm uk Plads i K unstens v id t
stra k te R ige. Inden for sit Domæne var
N iels V olkersen stor, og han fo rtjen er
K u n stn ern avnet i h ojere G rad end m ange
Skuespillere, der paa de „rig tig e “ T h eatre
vand t Position og m aaske større ydre Hæder.
V olkersens P je rro t havde ik k e m egen Lig
hed med den oprindelige, sydlandske Ma
skefigur, hvis frem m ed artede Stil m aatte
om formes e fte r nordisk Behov.
Den fik
gennem ham den danske Jæ vnheds Stem
pel, hvad der p a a samme Tid gjorde den
saa fo rstaaelig og saa kæ r for os, og det
er Volkersens Ros, n aar vor n atio nale P je r
ro t føles n æ rb eslæ g tet med Holbergs udø
delige Arv. —
For T ivoli blev V olkersen m ere end no
gen and en en saare n y ttig Mand.
P je r r o t m e k a n is k S ta tu e .
den tra k op p aa de store F estdage. In te t
var ham for sm aat og u b etyd elig t, n a ar
d e t g jald t a t opretholde T ivolis Renomm é.
T idlig og silde var han i A k tiv itet paa
den lille P le t af Jorden, som e fte rh aa n d en
for ham var bleven den hele Verden.
Og i den lille V erden derinde, som han
ofrede alle sine K ræ fter og T an k er til den
sidste Dag, han levede, var han ikke elsk et
m indre end ude b lan d t sit m æ gtige P u b li
kum . H erinde sk a tte d e m an tillig e hans
M enneskevæ rd. H er var han h ø jag te t og
re sp e k te re t for sin noble K a rak te r, sit
varm e H je rte la g og jæ vne Væsen. T hi ham
var L ykken a ld rig g aaet til Hovedet.
Hvor elsk et han var, saa m an tilgavns,
da Døden b o rtk ald te ham , den 31. August
1893. F rue K irke, hv orfra Jordfæ stelsen
foregik, havde ikke i m angfoldige Aar væ
re t saa overfyldt, og L igtoget m a a tte m øj
somm eligt bane sig sin Vej gennem Ga
dernes F olkestim m el til F red eriksb erg Kir-
kegaard, hvor hans Grav h ar sin Plads tæ t
u denfor S ak ristiet. — — —
N aar vi — i
K onstellation
m ed C arstensens
og
V olkersens
V irksom hed —
h a r gem t Om ta
len af Lumbyes
til sidst, er d et
ikke, hvad a f det
foregaaende vil
væ re
Læserne
k la rt, fordi vi
sk a tte r den rin
gest. Tvæ rtim od,
G runden er den
m odsatte, id et vi
absolut er af den
Form ening,
a t
det Indskud, han
m ed sin Kunst
og sin P ersonlig
hed h ar givet i
Tivolis
E ksi
stens, er det, som
vejer tu n g est til.
Som Castor og
P ollux’s Navne
hører sammen, vil
N avnene Tivoli
P a n to m im e th e a tre t 1915.
V ar C arstensen
e t
p ra g tfu ld t
S tjerneskud, der
kom og h u rtig t
forsvandt, blev
V olkersen
den
tro fa ste Sol, der
hver eneste Som
m er i e t h alv t
A arhundrede ly
ste over den In
stitu tio n ,
hvis
Æ re og F rem
gang ogsaa var
hans.
Foruden a t være
T iv o lith eatrets
D irektør, ledede
han F o re stillin
gerne p aa P læ
nen, var den selv
skrevne Dommer
ved alle Slags
Væddeløb, havde
Opsyn m ed F y r
væ rk eriern e og
v a r den, der fø r
te Komm andoen,
n a ar T ivoligar-
P a n to m lm e s e ls k a b e t i 1867.
Busholm jun.
Busholm sen.
Muab.
H esse.
Bjælke-Olsen.
Fru Olsen.
N . Volkersen.
Frk. Hesse.
P a n to m im e lh e a tre t so m d e t e r n u , o p f ø rt 1874.