156 / 265
15. AUGUST 1915
FØR OG NU
N
r
. 16
..
s m i
Raadhusbibliotliekets Sam ling.
og Lumbye til sene T ider væ re k n y tte t til
h inand en med e t uopløseligt B aand.
Den 2. Maj 1810 kom H a n s C h r i s t i a n
L u m b y e til V erden i Kongens København.
F aderen var Fynboen R asmus H ansen
Lumbye, K orporal ved d et Kom pagni af
jydske S karp sk y tter, der garnisonerede i
C itad ellet F rederikshav n. Hans Moder, Mar-
g re ta Jø n sd o tter M alm green, var svensk
født.
Da Hans C hristian er seks A ar gammel,
forflyttes K orporal Lumbye til de le tte j
D ragoner, der h a r G arnison i R anders. P aa
R ejsen derover p aad rag er D rengen sig u n
der Istran sp o rten over B æ ltet en Ø relidelse,
der paa hans højre Øre m edfører en Døv
hed, som fu lg te ham gennem L ivet, men
som dog først, da han er hø jt oppe i A a
rene, og da den ogsaa an g rib er d et venstre
Øre, bliver af skæ bnesvanger B etydning og
endelig tving er ham til a t opgive sin V irk
somhed.
I R anders fa ar han U ndervisning i V iolin
spil hos Byens brave O rganist, der, uden
a t ane det, læ gger G runden til sin Elevs
frem tid ig e Berømm else.
Fem A ar e fte r forflyttes Rasmus Lumbye
paany, denne Gang til Fyns H ovedstad, og
David Sivertsen, S tadsm usikan ten i Odense,
tag e r nu fa t p aa den U ndervisning, som
O rganisten i R anders slap.
Odense var jo en a f L an dets stø rste G ar
nisonsbyer, og i Byens M usikliv er d et gan
ske n a tu rlig t M ilitæ rm usiken, som dom ine
rer, og lige saa selvfølgeligt er d et, a t
T iv o lis g a m le K o n c e rts a l (1863).
H ans C hristian, der tilm ed er et S o ld ater
barn, fa a r sine m usikalske B egreber p a a
virkede af d et O rkester, han daglig hører
spille p aa F lak havens Øvelsesplads, og at
hans spirende E vner som Kom ponist fa ar
overvejende m ilitæ re Im pulser.
I sin A lders fjo rten d e Aar h a r han a lle
rede v ak t K enderes Opmærksom hed baade
ved de n e tte Sm aasange og de ta k tfa s te
M arsch-M elodier, h ar han kom poneret, og
disse F rem b rin gelser er det da ogsaa, som
tid lig t skaffer ham hans første Væ rdighed
i L ivet som T rom peter ved det R egim ent,
hvor hans F ader h ar A nsæ ttelse.
H an er ly kk elig og stolt. I sin røde
Kjole med det ly seblaa K raveopslag, i sin
hvide Vest, m ed Sporer paa Støvlerne og
P a tro n ta sk e n ved Siden, rid er h an daglig i
Spidsen af E skadronen og tr u tte r i sin
Trom pet.
Nu er Æ rgerrigheden vak t. L ysten til
at komme bort fra Odense, for a t fange
L ykken i selve R esidensstaden, vaag n er i
ham , ligesom den for en h alv Snes A ar t il
bage i samme By var vaagnet i en anden
Hans C hristian, vor store E v en ty rd ig ter
Andersen.
Og L ykken er ham god. Ved en Revue
i A arhus er han bleven p ræ se n tere t for
H estgardens Chef, P rinsen af Hessen-Phi-
lipsth al, h ar g jo rt et gu n stig t In d try k paa
den høje H erre, og da han sn a rt e fte r in d
giver sin Ansøgning om a t m a a tte nyde
Æ ren af a t tje n e ved Hs. Maj. Kongens
L ivgarde i København, bliver han bønhørt.
A aret e fte r — i 1829 — komm er han t il
bage til sin Fødeby. D esvæ rre er der ikk e
noget T rom peter-N um m er led ig t netop nu,
og han m aa først i e t P a r A ar tje n e som
H ornblæ ser, inden han p aan y kan føre T it
len som T rom peter, h v ilk e t S tam ru llen fra
hin Tid a tte ste re r i følgende tje n stlig e
V ending: Hans Chr. Lumbye, fød t i K øben
havn, 22 A ar gamm el, 67'/2 Tomm er høj,
in d sæ ttes i H estgardens anden E sk ad ro n
den 1. A pril 1831.
Denne Udnæ vnelse b eteg n er e t v ig tig t
V endepunkt i hans unge Liv.
Korpsets
øverste H erre er den regerende Konge, men
P rinsen af H essen -P h ilipsth al, som var ham
gunstig stem t, er dets eg entlige Leder, og
i 1835 in d træ d er Hs. Durchl. P rins C hristian
af Gliicksborg som R itm ester å la su ite ved
A fdelingen og in d k v artere s i K orpsets K a
serne ved F rederiksholm s K anal, hvor han
efte rh aa n d en læ rer a t vurdere den lige saa
dygtige som æ rgerrige, unge T rom peter
e fte r F o rtjen este og fa a r for ham og hans
Slæ gt en Godhed, der bliver af B etydning
senere, da Prins C hristian designeres til
T ronfølger og i 1863 bliver D anm arks
Konge.
Sen i V endingen havde den unge Lumbye
ald rig væ ret og var d et h e lle r ikke i K æ r
lighed.
A aret e fte r sin A nsæ ttelse som
T rom peter i L ivgarden lad e r han sig vie til
sin n itte n a a rig e Kæ reste, K øbenhavnerinden
Georgine M arie Hoff, og m aa h u rtig st m u
lig t se sig om e fte r en V irksom hed, der
kan skaffe ham Supplem ent til den sløje