![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0150.jpg)
FØR OG NU
15. AUGUST 1915
Lønning. Med sine utvivlsomm e K valifika
tio n er fald er d et ham ik k e vanskeligt. Han
op naar A n sæ ttelse u n d er Københavns S tad s
m usikant, der p aa de T ider var en re t
mæ gtig H erre, id et hans O rkesterfolk, de
sa a k ald te „Svende“, afgav M usikken ved
m angfoldige baad e offentlige og private
F e stiv ite te r. N avnlig ved de priv ate havde
m an B rug for S trygere, hvad der kom
Lumbye tilgode, da han foruden sit T jeneste-
In strum en t, T rom peten, i T idens Løb havde
læ rt a t tra k te re sin V iolin med flot og
sik k e rt T alen t. D et er ogsaa under S tad s
m usikantens Ægide, a t han fa a r L ejlighed
til a t udvikle sine E vner som Komponist
og lid t e fte r lid t gør sit Navn fo rd elag tig
b e k en d t b la n d t K øbenhavnerne.
B etegnede 1831 e t V endepunkt i Lumbyes
Liv, gør 1839 det i endnu højere Orad. Ved
Somm ertid i d e tte A ar gav nem lig ifølge
Adresseavisen „det S teierm ark sk e M usik
selskab, b estaaen d e af 16 P ersoner og u n
der A nførsel af M u sik directeu r Siegl fra
W ien, en sto r C oncert å la S trauss i Hr.
K nirsch’s store S a l“.
K nirsch var d et davæ rende K øbenhavns
fineste K onditor, og i hans „ sto re “ Sal paa
H otel d’A ngleterre fa n d t der re t ofte celebre
M usikopførelser Sted.
De S teierm ark sk e M usikere gjorde m æ g
tig L ykke og ko n certered e i Byen en hel
M aaned, hvad der for de T ider var m eget
læ nge og beviser det stæ rk e In d try k , de
m aa have gjort.
De b ra g te n y t Liv, en ny M usikform med
sig. De læ rte for første Gang K øbenhav
nerne, a t der v ar noget, der hed W iener-
Vals, og gjorde dem b ek en d t m ed L anners
og S trauss’ sprudlende, sansepirrende M elo
dier. Og selvfølgelig forstod S teierm ar-
k erne a t frem føre denne Musik, der v ar et
nøje U d try k for deres eg et T em peram ent,
paa fu ld en d t Vis, med en besnæ rende Verve,
en H engivelse og flamm ende Ildfuldhed, der
m a a tte bringe den danske Hr. Sørensen ud
af L igevægt. Og navnlig v ar det de S trau ss’-
sislce D ansem elodier, de fejende, yndefulde
Valse, der betog K øbenhavnerne.
For Lumbye fik d e t S te ie rm ark ’ske Besøg
den a lle rstø rste B etydn ing ; th i fra disse
fremm ede M usikere udgik Im pulsen til den
nye Æ ra i populæ r dansk O rkesterm usik,
for h vilken han skulde blive den fejrede
og sejrrige B an nerfører — ikke som en
slavisk E fte rlig n e r, m en som den, der gen
nem P aav irk n in g u d efra fik nye og fru g t
bare Ideer, som han virkeliggjord e i en ny
og stæ rk t personlighedspræ get M usikform ,
der frem for a lt var saa æ gte dansk, som
han var d et selv.
H an havde læ rt af de fremm ede Musi
kere, og der fa ld t som Skæ l fra hans Øjne.
Bort m ed al national, pæ red ansk Søvnagtig-
hed ! Vi træ n g e r til n y t Blod, til frisk Vin
p aa de gam le L æ d erflask er! Men det gæ l
der a t smedde, mens Je rn e t er v a r m t!
Og Lumbye sm eddede. Den 9. Ju li giver
S teierm ark ern e A fskedskoncert i Kongens
Have, og allered e den 5. Decbr. h ar han
p lan la g t en K oncert a la Strauss. Men den
2. Decbr. dør S jette F rederik , den elskede
L andsfader, og i to M aaneder sørger Byen
og a lt F orlystelsesliv er sluk ket.
F ørst den 3die F ebruar 1840 vaag ner Kø
benhavn op 'paany, og Lumbye er strak s
p a a P le tte n . Den 4de løber hans K oncert
a f Stablen. Den gør um aadelig F urore, og
m ere end nogensinde før m æ rker han fa st
og sikk er Jord under Foden. U nder Følelsen
h e ra f er det m aaske, a t han ikk e lan g Tid
e fte r indgiver Ansøgning om sin A fsked fra
M ilitæ rstillin gen, om end ogsaa den Svæ k
kelse, hv oraf han led e fte r en Sygdom , og
U dsigten til eventuel A fgang p aa G rund af
Hæ rreduk tionen, kan have væ ret de ydre
og m edvirkende G runde til hans B eslutning.
Nok sag t — K øbenhavn fa a r sit første
staaen d e O rkester. Lumbye k a ster Puppen
og udvik ler sig fra nu af til a t blive den
M usikkens stra alen d e Somm erfugl, der —
saa a t sige alene ved sin T ilsynekom st,
før han endnu h a r lø fte t T ak tsto k k e n —
fa a r sine Bysbørn til a t ju b le sig imøde. —
P rogram m et ved Lumbyes berømm elige
K oncert den 4de F eb ru ar i H otel d’A ngle
te rre h ar sin h isto risk e — i al Fald sin
m usikhistoriske — In teresse og bør gen
gives her.
F ø r s t e A f d e l i n g :
1) O uverture til Operaen L estocq a f Auber.
2) Amorsvinge-Vals af L anner.
3) Ungdom sild-Galop a f Strauss.
4) Pillegrimm en ved R hinen, Vals af Strauss.
A n d e n A f d e l in g :
1) O uverture til Operaen B ram a ogB ayaderen
af Auber.
2) K ronings-V als a f L anner (ny).
3) Kædebro-Galop af Strauss.
4) D anm arks-V als af Lumbye (ny).
5) M usikalsk Revue, P o tpo urri af L anner,
arr. a f A. Dehn.
K nirsch’s Sal var stopfuld, Forventningerne
store.
Som m an ser, repræ senteres de seks af
P ro gram m ets ni N um re af Strauss og L an
ner, hvad ikke er m ere end rim eligt. D a n
m arks-V alsen, der var Lumbyes eget og
eneste B idrag til A ftenens Program , er b e
mæ rkningsvæ rdig, fordi den er den første
af hans M elodier, der, p a av irk et a f den
nye Stil, føres frem for Publikum . Den
kan p aa ingen M aade henregnes b lan d t
hans betydeligste, m en et øvet Øre m a a tte
stra k s høre, at den anslog Strenge, der h id
til var u k endte i dansk Musik, og alligevel
p i
m m
i
T ivolis Arkiv.
T iv o lis g a m le K o n c e rts a l (i 1870erne).