158 / 265
15. AUGUST 1915
FØR OG NU
var den e t æ gtefø d t B arn a f den Lum byeske
Muse.
B ifald et v ar A ftenen igennem saa sto r
m ende, a t den ly k k elig e D irig en t fa a Dage
e fte r kunde a v ertere en ny K oncert og
stille ad sk illig t flere i U dsigt i V interens
Løb.
B aade P ub lik um og Presse overøser ham
m ed Ros, og hans Sejr faslslaas y derligere
af de M odstandere og M isundere, som svøm
m er i K ølvandet e fte r en hver Succes. D et
v ar først og frem m est M ilitæ rkorpsenes
H oboister, der selv o p traa d te som K oncert
givere, der følte sig brøstho ldn e. D ernæ st
K øbenhavns S tadsm u sikan t, b la n d t hvis Or
kestersvende Lumbye h id til havde væ ret
anset som den dygtigste.
b a n k e n “, d er re t b esét var en b e g ejstret
Hym ne til P ris for Lumbye som F o rk y n
der af den nye S trausser-M usik.
For nylig m in T an te til Lumbye tog m ig
hen —
V ist ald rig den A ften forglemm er jeg
ig e n !
synger Em ilie, og hele d et københavnske
P u blikum d elte den unge, danselystne Piges
H enrykkelse.
Lumbyes B erømm else naaede h e lt op til
T ronens Fod. I Maj 1840 fejred e C hristian
den 8de sit Sølvbryllup, og ved d et glim
rend e B alparé ud fø rtes for første Gang den
y ndefulde „F est-Q uad rille“, og da Salvingen
og K roningen en M aanedstid senere fa n d t
Om trent i en M enn eskeald er forblev Lum
bye p a a sin frem sk udte P ost. I den Tid
d re je r T ivoli sig om kring ham og hans
K oncertsal, som bliv er E tab lissem en tets n a
tu rlig e og faste C entrum , der a ld rig fo r
rykkes, hvor m ange F o ran d rin g er, der end
i A arenes Løb m a a tte fo reg aa i P e riferien .
Men P eriodens h istoriske T yn gdep unk t lig
ger i dens fø rste T redjedel, d a han med
sik k er og k ynd ig H aan d sam ler og sigter,
o rdner og tilp asser — k o rt og godt, da han
læ gger G runden til den faste T rad itio n , paa
h vilken ikke b lo t han selv m en ogsaa hans
E fterfølgere try g t kunde bygge videre.
M usiken var og er og bør væ re Hoved
nerven i Tivolis kom plicerede M ekanism e.
A llerede ved E ta b lissem e n te ts S ta rt var
T iv o lis g a m le K o n c e rts a l (H. C. L u m b y e s O rk e s te rp la d s i B a g g ru n d e n ).
I’ot. Galle.
Men S ejrh erren var ikke le t a t komme
tillivs. H an fo rtsa tte u fo rsty rret sine T ri
um fer. Ikk e b lo t V interen, m en ogsaa den
paafølgende Sommer igennem forntaaede
han a t fylde K nirsch’s P a u lu n er i d ’Angle-
te rre med et Publikum , der tilh ø rte Byens
m est forskellige Stæ nder, fra F y rsteh u set
og ned til den jæ vne A rbejder, en E genhed,
der blev b etegn ende ik ke blot for de senere
T iv olikon certer, m en for hele T iv o lietab lis
sem entet, hvis in te rn atio n ale Ry m aaske
h a r sin dybeste F o rk larin g i denne m æ rk e
lige Evne til a t sam le alle Sam fundsklasser
i sin brede, broderlige Favn.
E fte rh aa n d e n m a a tte enhver M odstand
forstumm e, isæ r e fte ra t D anm arks første
og fineste Sm agsdommer, den alm æ gtige
Johan Ludv. Heiberg, i F o ra a re t 1840 havde
d ig te t sin berøm te Monolog „Em ilies H jerte-
Sted, tilegned e Lumbye M ajestæ terne en
sp lin tern y „K ronings-V als“.
H an stod nu stæ rk t fo rsk an set bag en
P o p u la rite t, der v ar fa st i G runden, og
L ykken var ham fo rtsa t gunstig, da han i
1841 b e slu tte r sig til a t om bytte d’Angle-
terre s snevre Sale m ed Rosenborghave, hvor
hans Musik p aa en lan g t virksomm ere Maade
kunde komme B efolkningens brede L ag t il
gode.
Men hans Livs stø rste Held var d et dog,
da Skæ bnen bragte ham sammen m ed den
Mand, der skulde grundlæ gge Tivoli.
I
1842 træ d er han i F orbindelse m ed Georg
C arstensen, som i Classens Have arrangerede
nogle K oncerter og W au x h a llfe ster ; og da
Tivoli den 15. August 1843 aab n er sine
P orte, sta a r Lumbye som selvskreven Or-
| k e sterd irig e n t i K oncertsalen.
der Musik i Overflod og i stø rre Stil, end
K øbenhavnerne havde væ ret v a n t til. Ka-
russelbanen flottede sig med seks „b læ send e“
In strum en ter, T e a tre t havde o tte Mand, men
over hele Tivolis M usikliv ra g erK o n c e rtsalen
frem med to faste O rkestre, d e t Lumbyeske,
m ed to og tyv e Mand, og H arm onim usikens,
der tæ lle r sy tten, un d er Anførsel af den
dygtige K la rin e ttist H e n r i k B r a u n s t e i n .
De h a r p aa Salens Sider hver sin T ribune
og afløser b ro d erlig t hinanden .
I K oncertsalen findes H avens fornem ste
Fornøjelse og tillig e en af de faa, som er
gratis. H er sla ar T ivolis H jerte.
Udaf,
indi og om kring K oncertsalen summ er P u
blikum u stan d selig t som B ierne om kring
deres Kube.
Det brede, cirk elru n d e T erræ n om kring
K on certsalen døbes „P rom en ad en“, og p a a