S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. AUGUST 1915

denne P lad s skabes for F o lk eliv et i Tivoli

e t M idtpunkt, der h a r b e v are t sin T iltræ k

n in g sk raft ned gennem T iderne lige til vore

Dage, da K oncertsalen ik ke er det, den

var, id et T rad itio n e n jo desvæ rre er brudt,

her, hvor den frem for p aa noget an d et Sted

i Tivoli, e fte r vor og m anges Mening, netop

burde have væ ret stre n g t b evaret.

Her, p a a P rom en aden om kring Lumbyes

K oncertsal, var T ræ ngslen navnlig p aa de

store A ften er ubeskrivelig. P ladsen under

B axarens tra n sp a re n te U r var, som allered e

næ vnt, de E lskendes M ødested, m en Prom e

naden var d e t samme,

kun paa en anden Maa-

de. T il Stæ vnem øde i

eg en tlig F o rstan d egnede

den sig kun slet p aa

G rund a f den tæ tp a k

kede Folkestimm el. Men

var m an saa ly k k elig i

T ræ ngslen a t væ re kom

men i Næ rheden af en

Skønjom fru, d er var En

bevaagen, og m ed hvem

m an kunde ønske a t

veksle e t s tja a le n t Ø je

kast, da var S ted et her

den h erligste T um le

plads. D et var jo kun

m ulig t a t bevæge sig

frem S krid t for S kridt,

og den gam le dydsirede

T an te, som var den skøn

nes nidkæ re V ogterske,

kunde i V rim len saare

le t ta b e Sporet og i h e l

digste T ilfæ lde h e lt blive

borte.

Hvem ved,

m aaske fik m an en vel

komm en L ejlighed til at

optræ de som frelsende

Engel, som den ædle R id

der, der under T ak sig el

ser førte den skønne

u sk ad t gennem F olke

m æ ngdens u ro lig t bøl

gende Hav og over fa r

lige Skæ r tilb ag e til den

bekym rede T an tes sikre

H a v n ! A ltsamm en til de

daarend e T oner fra Lum

byes O rkester!

Langs K oncertsalen og

i In derkanten af P ro

m enaden var h en sat B or

de og Stole, m ellem h v il

ke K onditor F irm enich ’s

O pvartere, ifø rte korte, stram tsiddend e J a k

ker, b alanceren de om kring med deres B akker

og sm ilede hen ry k t, n a ar de fik en gamm el

F iresk illin g i D rikkepenge. Ak ja, — det

var hyggelige T ider, — de komm er aldrig

ig e n !

Da den første, k o rte Sæson er løbet til

Ende, h a r K oncertsalen saa a t sige fa a e t sit

Fysiognom i. Lumbye er lykkelig, og d et er

e t godt U d try k for den T aknem lighed, han

skylder Skæ bnen og C arstensen, a t han

lad er sin næ stæ ldste Søn, der komm er til

V erden E llevtedag en e fte r T ivolis Aabning,

døbe med N av n et: Georg.

U nder lykkelige Forhold inspireres Mu

serne, Og Lumbyes Muse ligger ikk e paa

den lade Side. Den københavnske Strauss,

som man snart kalder ham, ryster bogsta

velig ta lt Kompositioner ud af Æ rmet. Og

hans Solidaritetsfølelse med det Etablisse

ment, hvis Eksistens han følersom sin egen,

giver sig Udslag i, a t saa godt som alle de

Navne, hvormed han smykker sine glade

Melodier, er hentede fra Tivolis Grund, —

„Tivoli Volière Galop“, „Tivoli Geburtsdags

Galop“, „Den nordiske Kraftprøve Galop“,

og hvad de nu allesammen hed.

Det vilde selvfølgelig føre for vidt, om

vi her skulde følge Lumbye i Enkeltheder

gennem de tred iv e Aar. Lad det væ re nok,

a t vi standser ved nogle af de betydnings-

fuldeste M ilepæle p a a hans lange S ejrs

gang.

C h a m p a g n e - G a l o p p e n !

Det er en

M ilepæl, som d et vel nok er væ rd at

standse ved.

Den var sk revet som Fødselsdagspresent

til Tivoli, da B arnet den 15. Aug. 1845

fy ld te sit a n d et Aar. Men desvæ rre —

H im len vilde det anderledes. P a a G rund

af Uvejr m a a tte F estlighederne aflyses, og

P rogram m et ændres. Ogsaa de følgende

Dage er H im len bøs, — m en saa ta b e r L um

bye T aalm odigheden, og den 22de August,

p aa en ordinæ r T ivoliaften, lad er han C ham

pagne-G aloppens ele k tric ere n d e T oner klinge

ud over E tab lissem en tet. Og den ordinæ re

A ften bliver hø jst ekstra-o rd inæ r.

V ejret u denfor er endnu ra a t og re g n

fu ld t og koldt, m en indenfor, i K oncertsalen,

g aar B egejstring en over alle B redder og

varm er baad e H je rte r og H æ n d er; d e t m e

sterlig e Væ rk bliver b e k la p p et in d til R aseri,

m an v ifte r m ed L omm etørklæ der og u d

bry d er i L everaab for L um b y e ! H er h ar

jo den danske Strauss ov erg aaet selve den

w ie n sk e ! Og p aa hin reg n tu n g e T iv o liaften

fik Lumbyes un iverselle B erømm else sin B e

segling.

Næ ste A ar h a r ogsaa

sin M ilepæl. Den 27de

Ju ni 1846 opføres L um

byes „ D r ø m m e b il l e

d e r “ for første Gang,

og Publikum s B egejstring

bringes p aan y op til Ko

g ep unk tet. A ften e fte r

A ften er der stuven de

fu ld t i Salen, m an kæm

per hensynsløse Kampe

for a t tilriv e sig P la d

ser, m an er ved a t kvæ

les af Varm e og Støv,

m an stø jer og raab er,

men sa a sn art den fø r

ste Tone af „D rømm e

b ille d ern e “ klinger, b li

ver der lydløst stille, det

storm fulde Hav læ gg er

sig til Ro, og Publikum s

aandeløse T avshed udlø

ser sig først med den

sidste Tone i vilde Ju-

b elraab og D a-capo-For-

langender.

1 1848 b ry d er K rigen

ud og sæ tte r n a tu rlig v is

stæ rk e Spor i Lumbyes

varm e n atio n ale Sind og

i hans Produktion, —

6te Julis F estm arsch “,

„S laget ved Iste d “, „Sejrs-

G aloppen“,

„T rium ph-

M arsch“ osv., osv., er

Navne, der ta le r tils træ k

kelig t om, a t han fu lg te

B egivenhedernes Gang.

B estandig er Lumbyes

A u to ritet stigende, h v il

k e t ikke m indst b e te g

nes ved d et F aktum , a t

hans beundrede O rke

ste r e fte rh aa n d en b li

ver d et æ rvæ rdige Kgl. Kapels n a tu r

lige P lan tesk ole ; ogsaa p aa anden M aade

komm er Lumbye i sikk er K on takt m ed N a

tionalscenen, id et A u g u s t B o u r n o n v i l l e ,

som den kloge G eneral han er, læ gger Be

slag p aa de geniale Kom positionsevner, som

T ivoliork estrets Chef sidder inde med. I

„S ylphiden“, i „De U im odstaaelige“, i „La

V en tan a“, i „F jern t fra D anm ark “, i „Liv

jæ gerne p aa Am ager“ og i „N apoli“ p a a

k ald er han H jæ lp hos Lumbye, der sam tidig

optræ der som en Sangkom ponist, der n av n

lig er P riv a tth e a tre n e til fo rtrin lig N ytte,

— husk, b lan d t m angfoldige andre, p aa de

yndefulde og henrivende Melodier, som han

skrev til d et sm ukke, lille E naktsstykk e

r o q r a m

Sdrétagcn ten 15te 2fugufi 1843

opføres i XiDoliU Concert ; Øalon af:

fUet ifuntbiKlke JS’dfhab.

. Î. $ ie Ofmanen i

, af Canner.

„ 2. Søbtcrfi Sauber

3. Sluabrtile [la Reine de Chypre], af Solbecquf.

5. <SI)

t og

(Sapatine af

Lucin di Lammermoor , af

Sonigetfi.

Tibcnbfterne î Sffialjicr, af Canner.

„ 3. 5Hutfcf

)ba.ne

,, 4.

jQ-Uabritlc [la

Reine d’un Jour],

ûf îolbecque.

5. 2imor6--Stùgetî SBalger, af Canner.

F a k sim ile af L u m b y e s M u s ik p ro g ra m p a a A a b n in g sd a g e n 15. A u g u st 1843.