150 / 265
15. AUGUST 1915
FØR OG NU
N
r
. 16
E t Tivoli som vort kan kun triv es hos os. D et er
dansk lige ind til Roden, og i dets D anskhed
lig g er den dybeste G rund til, a t vi h a r d et
saa kæ rt.
„Før og N u“, der h a r sa t sig d et som
Opgave i B illeder og T ek st a t belyse
F o rskellen m ellem det K øbenhavn,
som var, og det, som er, h a r i T i
voli fu n d et e t saa om fatten d e og
in te ressa n t Stof, a t det um uligt
kan udtømm es i e t e n k elt H efte,
og i næ rvæ rende N umm er, som
d et h a r væ ret os m agtpaalig-
gende a t publicere sam tidig
m ed Tivolis 72-aarige Fødsels
fest, vil vi da til en Begyndelse
i korte Rids fortæ lle om den
celebre In stitu tio n s Oprindelse
og S tart.
D et ligger ik k e for den d a n
ske F o lk e k a ra k te r a t tag e de
stæ rke og overraskende In itia tiv er,
og K øbenhavn om kring forrige Aar-
h undredes M idte var desuden kun
en m ellem stor By og dens Forhold
p a a næ sten alle Om raader, ogsaa paa
F orlystelsernes, m æ rkeligt sm aatsk aarn e
og naive.
Det er derfor ikke saa u nd erlig t, a t Idéen
til et saa n y t og d ristig t F oretagend e som Tivolis
Anlæggelse, udgik fra en M and som den unge L ø jt
n a n t G e o rg J o h a n B e r n h a r d t C a r s t e n s e n , der var
G e o rg C a rs te n s e n .
(1812—1857).
T iltræ kn in g, ik k e b lo t p a a K ø b en h av n ern e og B e
boerne af H ovedstadens Omegn, — endogsaa
fra de svenske K ystbyer strømm ede e t ta l
rig t og undrende P u blikum til, og Car-
\
stensen tje n te m ange Penge, sam tid ig
m ed a t han m ed é t Slag erhvervede
sig et frem ragende N avn som Byens
ta le n tfu ld e ste og idérig este F o r
nøj elsesraad. Og den T anke la a
da næ r, a t grunde e t fa st E ta b lis
sem ent, hvor K øbenhavnerne e f
te r Dagens Slid og Slæb kunde
forlyste sig for en billig Pris.
K ristian den V III og hans vel
vise R egering favo riserede T a n
ken. De lib erale T en denser h av
de begyndt a t stik k e deres næ s
vise H oveder frem . Dem g ald t
d et a t holde nede. Bød m an nu
Hr. Sørensen og hans F am ilie ri
geligt m ed offentlig M orskab, hvor
m ed d et h id til havde væ ret p a a fa l
dende sk ra lt, var d et jo m uligt, a t
han foreløbig glem te al Slags poli
tisk Rum leri.
Som tæ n k t saa gjort. Den 23de O ktober
indgiver C arstensen en Ansøgning, hvori
han alleru n d erd an ig st b ed er M ajestæ ten om
T illadelse til i K øbenhavn eller en af dens F o r
stæ d er a t anlæ gge et p erm an ent E tab lissem en t un der
Benævnelse „K jøbenhavns T ivoli og W au zh all“. Da
im id lertid Om kostningerne i d et første A ar e fte r hans
af eksotisk Ophav og over sin P ersonlighed og hele Fæ rd havde
e t saa kosm opolitisk Sviilg, a t han m a a tte v irke som et Sæ rsyn i
'D atidens K øbenhavn.
H ans F ad er var dansk G eneralkonsul i Marokko, hans Moder
var født i Reval, og selv kom han til V erden i Algier.
En Del af sin B arndom t i l
b rag te Georg C arstensen
i
D an
m ark, h v o rfra han dog, k o rt
e fte r a t have absolveret
exa-
men artium ,
spæ ndte V ingerne
til en urolig F lu gt gennem E u
ropas Storstæ der, d e rfra over
A tlan ten til Am erika og saa
a tte r over F rankrig, Spanién og
P ortugal hjem til d et lille
D anm ark. H an var e t h u ftig t
og e t ly st Hoved m ed udp ræ
gede litte ræ re Interesser, og
det er dem, T ivoli i sidste In
stans skylder sit Udspring.
A llerede i S lu tning en af
30erne havde h an s tifte t U ge
b lad e t „ P o rtefe u illen “, og da
han, e fte r en fornyet Udflugt
til sit kæ re P aris, i 1841, vendte
tilb ag e til D anm ark, begyndte
han Udgivelsen af „F igaro “.
For a t skaffe A bonnenter til
d e tte Blad, der i Anlæg og
U dstyrelse var e t S tykke fo r
ud for sin Tid ligesom sin
eleg an te og sm arte R edaktør,
arran g ered e han i C hristian s
borg Slots R idehus og i Ro
senborg Have store F estiv iteter,
h v o rtil de ly kkelig e Holdere af
„F ig aro“ havde g ratis Adgang,
m edéns Ikke-A bonnenter m aat
te bløde m ed en re t ru ndelig
E ntrée.
Disse F igaro -F ester øvede stor
H . C. L u m b y e
(1810—1874).
B eregning vilde beløbe sig til en Sum a f 20,000 Rbdr., m ener han
ikke at kunne opdrive den fornødne D riftsk ap ital, m edm indre hans
P rivilegium komm er til a t lyde p aa m indst fem Aar, fra 1ste Ju li
1842 a t regne. — A lt gik glat. Ved F o raarstid det paafølgende
Aar er han den glade Ind ehav er af det d yreb are P rivilegium . Og
d e t bedste Bevis paa, hvor gerne
A u to rite tern e im ødekom hans
og Hr. Sørensens T rang, var den
højst overraskende R edebonhed,
hvorm ed m an, mod en aarlig
A fgift af 472 Rbdlr. 4 M ark, til
stod ham e t sto rt A real, om
tre n t 11 T ønder L and af det
h ø jtid elig e og fred h ellig e F æ st
n ing sterræ n til a t bygge sit
T ivoli paa.
Med den kongelige R esolution
af 29. Maj 1843 er a ltin g k la p
p et og k la rt, og ved næ sten
overm enneskeligeA nstrengelser
ly kkes d e t „E n trep re n e u re n “
allerede et P a r M aaneder se
nere, den 15de A ugust, a t aabne
P arad isets P orte, og hans Idé
viser sig a t slaa glim rende an.
H enved 4000 M ennesker ho l
der d et ny fødte B arn over
D aaben; den paafølgen de Søn
dag er A n ta lle t af solgte B il
le tte r steg et til 10,000, og da
den første Uge er lø b et ud,
h a r 30,000 Sjæle, h v ilk et vil
sige a k k u ra t en F jerd ed el af
Byens sam lede B efolkning, b e
seglet den e k la ta n te Succes.
Georg C arstensen er Dagens
Mand. H ans N avn er p a a Alles
Læ ber, og han føler sig med
R e tte baade ly k k elig og stolt.
D et er kun bedrøveligt, at
han ik ke er i S tand til a t for-