136 / 265
15. JULI 1915
FØR, OG NU
N
r
. 14
i
V e s te rb ro s P a s s a g e m id t i 1870erne, m ed B y g n in g e n , so m o p fø rte s 1872 til In d u striu d s tillin g e n .
saa i Byens Profil, hvor de virkelig livede
op, hvad man kan se paa gamle Billeder.
De 3. Billeder, vi her gengiver af dette
Parti, er sjældent gode Fotografier, som vi
med stort Besvær har fremskaffet; de vil
formentlig vække almindelig Tilfredshed
blandt de af vore Læsere, som sætter sær
lig Pris paa gode Gengivelser af de gamle
Partier.
Øverst paa Siden gengiver vi et Billede af
„Vesterbros Passage“. Vort Billede viser
Passagen efter Portens Forsvinden, men in
den Voldene var borte. Endnu laa Gla-
eierne urørte til Slutningen af Treserne.
Men gamle Folk, som skulde vandre ad
disse Veje, vidste godt, at her ikke var
hyggeligt. Sagen Var, at Forlystelseslivet
paa Vesterbro efterhaanden antog Former,
som ingen god og solid Borger kunde vove
sig ud paa, og desuden var der. hvor Fari-
magsvejen stødte sammen med Vesterbros
Passage, et Morads, som var saa dybt, at
det var forbundet med Livsfare at smutte
over; der var smaa Øer, man maatte lande
paa under Overfarten, og saa var der des
uden den Vanskelighed, at Vester farim ags-
vejen var en Art Eldorado for Bøller, der
overfaldt fredelige Borgere uden anden An
ledning end netop Pengeafpresning og Vold.
Ser vi paa. Billedet fra Vesterbros Pas
sage fra Halvfjerdserne, glemmer vi ikke den
store Bygning, som ligger der nu, og som
hedder Axelhus; den nederste Ende skyl
des Arkitekt A lb e r t G je lle r u p ; det er
den Plet, hvor „Kongens Klub“ i sin Tid
havde sit Sommerlokale; den øverste (ud-
til Raadhuspladsen) har Arkitekt V. K le in
Æren af; Pengekrisen hindrede Klein i at
føre hele Sagen igennem, men han havde
dog forinden naaet at føre et andet Bygge
foretagende igennem, nemlig Industrifor
eningens Hus.
Om denne Forenings Historie ved vi, for
uden hvad enhver kan se i Haandbøger, at
den havde til Huse i P e s c h ie r s Ejendom
ved Holmens Kanal, der, hvor nu Land
mandsbanken har Lokale; og der, hvor der
ogsaa var Hjem for Studenterforeningen i
dens mest bevægede Dage.
Industriforeningens Historie er iøvrigt
kort og godt, at den stiftedes den 12. Juli
1838 med det Formaal at fremme dansk
Industri. Sine allerførste smaa Lokaler
havde Foreningen i Baggaarden til det se
nere nedbrændte Kongens Nytorv 6, senere
i 1840 flyttede man til „Vildmanden“ paa
Østergade. I 1872 solgte Foreningen Pe-
schiers Gaard til Landmandsbanken, men
blev ved med at have Lokaler der til 1880;
Bygningen, hvor den nu har til Huse, var
opført i Anledning af Industriudstillingen
1872; men forst i 1879 fik Foreningen Raad
til selv at overtage den.
Der er jo forøvrigt en anden meget kendt
Forening, som deler Husly med Industrien
her, nemlig Officersforeningen, som en
skønne Dag nok faar sine egne Lokaler;
men det var dog i denne Bygnings n¡ormest
Tivoli liggende Fløj, at Kong Christian,
hans Fader og Bedstefader var Foreningens
Gæster, naar der var noget paa Færde.
Memorial
For a t dette Blads Opgave,
som gaar ud paa at udbrede Kendskab iblandt Befolkningen til vor
Hovedstads topografiske Udseende igennem Tiderne — før og nu —, og de Minder, der knytter sig hertil,
kan gennemføres for hele Hovedstadens Vedkommende,
v il det selvfølgelig være nødvendigt
, at der ud
spredes Kendskab om, at Bladet eksisterer, for derved at opnaa det passende Antal interesserede Abonnen
ter, der fordres til Dækning af Bladets betydelige Udgifter til Stoffets Erhvervelse og Gengivelse.
Den sikreste Vej til Løsningen a f denne Opgave,
uden at bringe Udgifterne endnu højere op ved
Avertering i mange Blade, er derfor den, at
enhver nuværende Abonnent, som gærne ønsker, a t Bla
det skal fo r tsæ tte
sin patriotiske Gerning, søger blandt sine Venner at erhverve nye Abonnenter. —
Sender
hver
Abonnent os
blot 2 nye Abonnenter,
er Bladets fortsatte Bestaaen sikret, og det vil da i
Aarenes Løb systematisk beskrive og illustrere
alle
de Partier i Hovedstaden, som egner sig til at drages
ind i Mindernes Kreds.