134 / 265
FØR OG NU
15. JULI 1915
Ak, nej, vi havde i sin Tid faaet en ve
derstyggelig Lov af li. Januar 1852, der op
gav Demarkationslinien og faktisk nedlagde
F æ s tn in g e n København, og saa var det
kun et Tidsspørgsmaal, naar det hele var
forbi med Volde og Porte.
I
Sommeren 1856 sank den anseeligste
Port, Nørre, Aaret efter kom Turen til
Vester- og Amagerport, og i 1858 afsagde
man Dommen over Østerport. Nu har vi
kun Citadelsportene tilbage.
Vester
port fin
des alle
rede af
bildet
i
Thuras
danskeVi-
truvius;
den opfør
tes 1668
udfor det
daværen
de St. Cle-
mensstræ-
de, nu
Frede-
riksberg-
gade, og
bar Fre
derik den
Tredies
Navne
træk over
sin Portal.
Der eks
isterer
sikkert
endnu ad
skillige
Køben
havnere,
der med
Sorg erin
drer de
Dage i Ju
ni
.1857,
da
man
tog fat
paa Ned
rivningen
af Vester
port
og
der er ad
skilligt
flere, som tillige husker det kedelige „Are-
stergab“, som traadte i Stedet.
Amrt Billede paa 5. Side viser Vesterports
Nedrivning, tegnet af Professor Constantin
Hansen, og under dette Billede findes en
fotografisk Gengivelse af det saakaldte
„Vestergab“ eller „Passage“, som fremkom,
efter at Porten var fjernet.
Naar man fra Volden saa ud over Stads
graven, passerede Blikket den ved Foden
af Volden liggende „Kirsebærgang“. Ind
gangen dertil ses paa vort Billede overst
paa Side 6 og 7 (2 Jernporte), indenfor
hvilke ses en Soldat, som var paa Vagt, —
for, som man sagde, at passe paa Komman
dantens Kirsebær. Dog var dette selvfølge
lig en Vittighed; han stod der, da „Kirse-
bamgangen“ var en Del af „Fæstningen“. —
Om „Kirsebærgangen“ fortadler G old -
s c hm id t i sin lille Novelle: „For otte Skil
ling Hvedebrød“ meget fornøjeligt og frisk,
hvorledes hans Helt finder Lykken der paa
en Morgentur, han foretager med nogle
Venner.
Den Samtale, der udspinder sig mellem
de unge Mennesker, der hin Morgen van
drede ad Ityssensten til for at tage Bad i
Kallebodstrands den Gang ikke helt friske
Vover, er yderst betegnende. Den, der el
skede denne Plet, førte sit Forsvar mod An
griberen, der mente, at dette kun var Kunst,
skabt af Menneskehaand, ikke Natur, i saa
begejstrede Ord som:
„Det kan gerne være, at det er naragtigt
af mig; men jeg finder altid dette Sted saa
dejligt. Naar jeg ser dette stille Vand og
Træerne hængende langt ud derover, dan
nende ligesom skyggefulde Havbugter, kom
mer jeg altid til at tænke paa den Scene
i Coopers: „Jægeren“, hvor den stille Flod
beskrives med det langt nedhængende Bu
skads, i hvilket den blodige Indianer ligger
skjult.“
Vennen smiler lidt ironisk, men han sva
rer: „Jeg elsker dette Sted, Himlen maa
vide, hvorfor. Maaske min Moder har for
set sig herpaa, medens hun bar mig under
Hjertet. Eller maaske er det bare, fordi
Nit. 14
jeg ikke har Raad til at tage tit i Skoven
og derfor maa hjælpe mig med Kirsebær
gangen. Men jeg elsker dette Sollys, disse
Skygger og dette Grønne; det er, ligesom
Hjertet tilsidst skulde smelte, naar jeg ved
bliver at stirre derpaa. Saadan maa man
være til Mode paa den yderste Dag, naar
der i den tidlige Morgenstund bliver blæst
til Salighed: Alle Hjerter opløses, Menne
skene synker hinanden i Armene og for-
gaar af Henrykkelse.“
EfterBa-
det, hvor
han højt
oppe fra
Pælen
styrter sig
i de blin
kende
Bølger,
bliver han
sulten, og
saa træf
fer han,
hvad vi jo
aldrig me
re gør i
Kongens
Køben
havn, en
veritabel
Kageko
ne, og han
køber to
Firskil
lings Bol
ler, som
han, hvad
Fortællin
gen viser,
faar me
gen Nytte
af.
Men hvil
ket Kaos
af svun
den Kø
benhav
nerpoesi
rummer
ikke de to
Ord: Fir
skillings
bolle og
Kagekone
Man kunde fristes til at ønske, at Mo
deren til den Mand, der i Magistraten und
fangede den djævelske Ide at handle med
Byens Træer som Brænde, havde forset sig
pa,a Kirsebærgangen, medens hun bar ham
under Hjertet, saa havde vi vel nok endnu
bevaret en Del af det gamle.
A^ore Billeder paa denne og næste Side viser
Voldskrænterne, som fremkom efter Portens
Fjernelse. Paa Gyldenløves Bastion laa, som
omtalt i forrige Nummer, „Lucie-Møllen“,
og vis-å-vis samme laa paa Schaks Bastion
(se Kortet): „Store Kongens Mølle“. Hvor
for denne ikke maatte blive der, ved Ma
gistraten og vi ikke. Der var noget hygge
ligt over disse gamle Møller, og de udret
tede trofast deres Gerning.
Man savner dem om ikke andre Steder,